Hvad er god feedback? Ny undersøgelse fra EVA viser, at særligt fire feedbackelementer er virkningsfulde i at understøtte gymnasieelevers læring bedst muligt.
Feedback får fornyet fokus. Den nye gymnasiereform lægger større vægt på formativ feedback og selvevaluering. Eleven skal have klare anvisninger på, hvordan hun eller han kan forbedre sig.
Det kræver, at feedback i højere grad er en del af den daglige undervisning på gymnasiet og er et systematisk arbejde, alle lærere benytter sig af. Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), der samtidig peger på, hvilke elementer der er vigtige for at udvikle en god feedbackkultur.
EVA har for Undervisningsministeriet undersøgt gymnasiers organisatoriske, pædagogiske og didaktiske erfaringer med formativ feedback og evaluering af elevernes læring. Rapporten henvender sig til lærere, leder og beslutningstagere på gymnasiale uddannelser.
En god feedbackkultur skabes ikke alene ved at tage nogle særlige metoder i brug eller at lede efter ét særligt virkningsfuldt redskab. Det er læreres og lederes erfaring på de seks skoler, der er med i undersøgelsen.
”God feedback er ikke en ’one size fits all-metode’. En god feedbackkultur bygger på, at feedback er en integreret del af undervisningen og tager afsæt i elevernes forskellige læreprocesser,” siger Sarah Richardt Schoop, evalueringskonsulent på EVA og leder af undersøgelsen.
I undersøgelsen udtrykker lærere, elever og ledere et behov for at gentænke feedback, så feedback i højere grad sætter fokus på, hvad eleven skal lære og hvordan. Nogle elever opfatter feedback som en bedømmelse frem for en hjælp til at finde de næste skridt i deres læreproces, og det kan bremse elevens læring.
”Det er vigtigt, at gymnasier udvikler et fælles feedbacksprog, der ikke minder om karakterer, men er en del af en kultur, hvor lærere, elever og ledere taler om og arbejder med løbende feedback. Feedback er et kerneelement i undervisning, og derfor ikke forbeholdt enkelte lærere, men gælder alle lærere,” siger Sarah Richardt Schoop.
På de deltagende gymnasier i undersøgelsen tager udviklingen af feedback typisk afsæt i den skriftlige dimension af fagene. Der er derfor fremadrettet også et potentiale i at udvikle den mundtlige feedback.
På tværs af skolerne fremhæver lærere, elever og ledere fire feedbackelementer, der er særligt virkningsfulde i at understøtte elevernes læring bedst muligt.
Feedback drejer sig om at hjælpe eleverne til at rykke sig fagligt. Et vigtigt element er at synliggøre, hvad eleverne skal lære og hvordan. Målene bliver et aktivt redskab i feedback, hvis feedbacken løbende refererer tilbage til målene: ’Hvor er jeg nu i forhold til, hvor jeg skal hen?’.
Eleverne er glade for at få ekspliciteret fagets mål og formål, så de ved, hvad de arbejder hen imod, men vil også gerne have de langsigtede mål delt op i mere konkrete delmål. Delmål og individuelle mål gør de næste læringsskridt overskuelige og synliggør progression for eleverne.
Lærere og elever kan skabe et fælles sprog omkring faget og undervisningen ved løbende at tale om, hvorfor undervisningen er tilrettelagt, som den er. En lærer formulerer: ”Hvis man ikke kan se meningen med det, man gør, er det ligegyldigt.”
Lærere oplever, at det ikke altid er nemt for eleverne at omsætte feedbacken til eksempelvis de næste afleveringer. Eleverne peger på, at den feedback, de får, skal være så konkret og fokuseret som muligt. Fx gør konkrete fokuspunkter feedbacken lettere for eleverne at gå til og fastholde. Det kan for eksempel være, at læreren eller eleven udpeger tre fokuspunkter, som eleven har særligt brug for at arbejde med og derfor også vil få feedback på i næste aflevering. Kontinuitet i feedback er med til at synliggøre elevernes faglige udvikling over tid og motivere eleverne.
Eleven kan også selv inddrages i at udpege fokuspunkter. En lærer siger: ”Jeg har arbejdet med fokuspunkter, hvor eleverne skriver ’det her vil jeg gerne have feedback på’. Hvis det er engelsk, kan det være en grammatisk disciplin elle noget med struktur eller at citere ordentligt.”
Let omsættelig feedback og hurtige tilbagemeldinger hjælper eleverne til at anvende feedbacken.
Elever og lærere understreger, at mundtlig feedback og samtale i særlig grad kan understøtte elevens forståelse og fastholdelse af feedbacken.
Flere lærere i undersøgelsen rammesætter, at eleverne i højere grad kan reflektere over deres arbejdsproces og lære og få feedback undervejs i processen. Læreren skaber tid og et trygt rum til, at eleverne kan være på vej i deres læring og fordybe sig i deres arbejdsproces. Det handler om, at eleverne i længere tid kan være i et ”øverum”, inden de når til et ”prøverum”, hvor de skal aflevere et slutprodukt enten mundtligt eller skriftligt. Det kan fx være i form af fælles idéudvikling i klassen, vejledning undervejs i processen eller at eleven skriver metakommentarer i sin endelige aflevering om, hvilke tanker eleven har gjort sig undervejs i arbejdsprocessen.
Indblik i elevernes proces gør samtidig læreren bedre i stand til at hjælpe eleverne videre. Eleverne skal vænne sig til at give lærer og klassekammerater indblik i deres arbejdsproces frem for i et færdigt produkt. Når eleverne oplever, at procesarbejdet forbedrer deres slutprodukt, er det med til at skabe motivation for procesarbejde.
Inddragelse af eleverne i arbejdet med feedback og evaluering kan styrke elevernes faglige indsigt i faget og bevidsthed om egen læring, men også træne den kompetence, det er at kunne evaluere sig selv og andre og give og modtage feedback.
Elevinddragelse kan tage form af selvevaluering eller elev til elev-feedback. Selvevaluering kan øge elevernes bevidsthed om egen læring og være et godt udgangspunkt for fælles refleksion med læreren. Elev-til-elev-feedback kan styrke faglig indsigt og feedback-kompetencer hos eleverne.
Eleverne har forskellige forudsætninger for at evaluere sig selv og andre. Elevinddragelse kræver en klar rammesætning fra lærerens side i forhold til feedbackmetode og fokus i feedbacken. Læreren kan hjælpe eleverne med et sprog for, hvordan de lærer – og ikke kun, hvad de skal lære. Fx ved at introducere eleverne til forskellige læringsstile og motivationsformer.
