ARTIKEL

4 måder at differentiere undervisning med it

23/10 2017
Skribent

Marie Louise Poulsen

Kommunikationskonsulent
+45 3525 4639

Hvordan kan man som lærer engagere så mange elever som muligt i undervisningen? En række erhvervsskoler rundt om i landet har brugt it til at tilgodese elevernes forskelligheder. Her får du fire bud på, hvordan digitale redskaber kan differentiere undervisningen.

Mange lærere kender oplevelsen af, at nogle elever har svært ved at følge med og være en del af undervisningen. Omvendt kan andre elever virke, som om de keder sig i timerne. En række lærere på danske erhvervsskoler fra Lolland-Falster til Nordvestjylland tog udfordringen op og kastede sig ud i et forsøg med at bruge digitale redskaber til at differentiere undervisningen.

Ud fra deres erfaringer har vi samlet fire forslag til, hvordan du som lærer eller pædagogisk leder kan bruge forløb med videoer, billeder og platforme til at give eleverne plads til at arbejde på hver deres faglige niveau og i eget tempo i undervisningen.

 

1. Flipped learning aktiverer eleverne i timen

Ved traditionel tavleundervisning holder læreren oplæg for eleverne, der herefter laver deres opgaver eller får hjemmearbejde for. Den situation vender undervisningsformen flipped learning på hovedet.

Her ser eleverne hjemmefra en video-podcast, som formidler det materiale, de skal arbejde med. Hver elev kan se videoen sit eget tempo. I undervisningen arbejder eleverne alene eller i grupper med stoffet fra videoen, løser opgaver og får med det samme feedback fra læreren.


Lærerens rolle og forberedelse: Først og fremmest skal læreren afgøre, om han eller hun selv vil skrive manus til og indtale videoerne eller vil starte med at bruge de læringsfilm, man kan finde gratis online. Læreren har ansvaret for at skabe en video, der fagligt er let at afkode for eleverne, når de sidder hjemme.


Det viste erfaringerne fra EUC Nordvest: Forsøget viste, at det er en god ide hvis læreren laver en opsummering af videoens indhold ved timens start og gennemgår elevernes? opgaver ved afslutningen. De videoer, læreren selv skal producere, kræver typisk to en halv time og blev bedst, når to lærere arbejdede sammen om det.

2. En digital læringsplatform giver eleverne kontrol over egen læring

Det er forskelligt, hvor meget elever får ud af tavleundervisning. For at undgå, at elever falder fra ved lærerens oplæg og tilgodese elever med forskellige faglige forudsætninger kan læreren bruge et digitalt undervisningsforløb. Her struktureres både links til tekster og opgaver på en digital platform. Eleverne vælger selv, hvilket niveau, de vil løse opgaverne på. På den måde får de også overblik over fremdriften i deres læring.
 


Lærerens rolle og forberedelse: Læreren kan bruge sin tid i timen på at hjælpe eleverne individuelt. Det vil sige, at i stedet for at give alle klassens elever den samme undervisning foran tavlen kan læreren hjælpe med opgaverne ud fra elevernes individuelle faglighed. Læreren kan desuden overveje at samarbejde med kolleger om at skabe tværfaglige opgaver til de digitale forløb.


Det viste erfaringerne fra CELF og SOSU STV: En udfordring ved det digitale forløb er, at nogle elever kan gemme sig bag skærmen. En lærer valgte derfor at mødes med eleverne fem minutter ved timens begyndelse og afslutning. Det styrkede relationen til eleverne og gav læreren indblik i, hvad de reelt fik ud af de digitale opgaver.

 

3. Videofeedback styrker elevernes motivation

Lærere oplever ofte, at de bruger meget tid på at give eleverne feedback, men eleverne oplever ikke altid i samme grad, at de får feedback. For at give eleverne mere ud af hver feedback-sektion kan den gives via video. Pointen er, at læreren læser og retter elevens aflevering og optager gennemgangen på video, så eleven f.eks. kan lytte til lærerens feedback flere gange og tage noter undervejs.


Lærerens rolle og forberedelse: Læreren har ansvaret for at skabe en video, der bedst muligt formidler og understøtte den feedback, eleverne skal modtage. Det er en god ide at prøve sig lidt frem og afprøve, hvordan videoen både bliver personlig og lærerig for eleverne.


Det viste erfaringerne fra SOSU Syd: Først og fremmest skal eleverne både kunne se læreren og det dokument, der bliver gennemgået. Videofeedback skal være tilgængelig umiddelbart efter undervisningens afslutning, og optageværktøjet skal derfor være let at bruge.

4. Billeddokumentation kobler skolen og praktikstedet sammen

For at forbinde de praktiske opgaver på skolen med afleveringer og som modspil til skriftlighed kan eleverne aflevere billeder af deres arbejde i f.eks. køkkenet eller på værkstedet. Læreren ser og vurderer elevernes arbejde ud fra billederne, og billederne kan siden bruges både i den praktiske og teoretiske undervisning og f.eks. til gennemgang ved midtvejssamtaler.


Lærerens rolle og forberedelse: Billederne giver læreren mulighed for at give individuel feedback og for at motivere eleverne med konkrete henvisninger til deres arbejde, ligesom det gør det muligt for eleverne at følge deres progression i løbet af uddannelsen.


Det viste erfaringer fra Kold College: Brug af billeddokumentation forbinder elevernes læring på skolen og praktikstedet, fordi både lærer og praktikvejleder kan få indblik i elevernes skolegang og øvelser via billederne. Det er dog tidskrævende for læreren at gennemgå billederne.