Kronik

Håndværkere og skolelærere er mere end hænder og hjerte

09/01 2023

Vi får ikke motiveret eller tiltrukket flere til at tage en erhvervsuddannelse eller en professionsbacheloruddannelse, hvis de udelukkende forbindes med lidt ukomplicerede jobs, der ”bare” handler om hænder og hjerte uden mulighed for udvikling. Det skriver EVA's direktør Christina Barfoed-Høj i en kronik.

Mens jeg stadig var i 20'erne og universitetsstuderende, kom Frederik, der var murer, forbi for at sætte nye fliser op på mit badeværelse. Han var et par år yngre end jeg og allerede udlært. Der holdt også et par kassevogne uden for lejligheden, som havde Frederiks navn på siden. Så ud over at Frederik var en dygtig håndværker, var han også selvstændig. Han havde ansatte, samarbejdede med kunder, have styr på logistikken og tjek på økonomien. Det var imponerende mange kompetencer at holde styr på og et stort ansvar i så ung en alder, tænkte jeg, inden jeg tog et ekstra kapitel Bourdieu inde ved skrivebordet. Uden ansatte eller budgetansvar.

Derfor kan det undre, når vi taler om håndværkere, at det ofte bliver til, at det er noget med ”hænder”. Det er det, der er fokus på, når vi taler om håndværkere eller andre med en erhvervsuddannelse. Fx hedder det nye program på Danmarks Radio ”Danmarks stærkeste hænder”. Det er rigtigt godt, at der er et TV-program, der sætter fokus på håndværkere. Det er der ikke mange programmer, der gør, ligesom der heller ikke er mange nyhedsindslag om unge, der bliver svende, mens der er en hel del, der handler om sidste skoledag, eller om studenter, der får hue på. Så al ære til et program om håndværkere. Og hænder er også vigtige. Det er jo fx hænder, der sætter fliser op, så fugerne er helt lige, og det er hænder, der placerer stikkontakter, der flugter med dørkarme, og sikrer at lyset tænder. Men hænder gør kun noget, hvis der er et hoved med. Og her havde Mattias Tesfaye, ny børne- og undervisningsminister, der er uddannet murer, alt andet lige, fat i noget mere nuanceret, i sin bog, han kaldte ”Kloge hænder”. 

For fortællingen, om det at være håndværker, er mere og større, end at personen er god til at bruge sine hænder. 

Fortællingen har betydning for de unges uddannelsesvalg

Den snævre fortælling om erhvervsuddannelserne ses desværre også, når unge står over for at vælge ungdomsuddannelse. For mange unge, der overvejer en erhvervsuddannelse, mødes af undrende familiemedlemmer, venner og lærere. Gymnasiet opfattes som den almindelige ungdomsuddannelse. Gymnasiet er blevet motorvejen, når vi taler om ungdomsuddannelse. Unge, der vælger en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. klasse, oplever derfor at have foretaget et atypisk valg og skal forklare over for familie, venner og omgangskreds, hvorfor de har valgt, som de har. En af de unge, vi har interviewet i en af vores undersøgelser om unges valgproces, fortæller det således: ”Når jeg fx møder nye folk, så er spørgsmålet: ”Nå, hvilket gymnasie går du på?” Og så er man nødt til at svare: ”Jeg har sgu aldrig gået på gymnasiet”. Og så tænker de, at du ikke er gammel nok, eller at du har taget et sabbatår. Og så er man nødt til at forklare, jamen jeg går på erhvervsuddannelse.”

Tilsvarende udfordringer har vi i forhold til fortællingen om vores uddannelser til lærer, pædagog, sygeplejerske og socialrådgiver, hvor det især er forståelsen af ’kaldet’, der er problematisk. Når de store professioner som lærer, pædagog, sygeplejerske eller socialrådgiver nævnes, er fokus ofte på, at de ud af deres hjertes godhed gør noget for andre mennesker. 

”At gøre en forskel for andre mennesker” er en helt central og vigtig hjørnesten i arbejdet som lærer, pædagog, sygeplejerske og socialrådgiver. Men når det bliver det eneste, der er fokus på, og det bliver lidt underforstået, at det er et kald og ikke en profession, så mindsker det opmærksomheden på andre vigtige kompetencer og vilkår. De fleste videoer, slogans og billeder, der skal illustrere disse uddannelser, handler således om noget med en tæt og nær relation. Fx en pædagog, der sidder på hug ved et barn. De billeder har vi også mange af på EVA, og det skal vi, og andre, fortsat også have. For vi ved, at det at kunne gøre en forskel for andre er afgørende for manges valg af disse uddannelser. Således svarer over 90 pct. af de studerende på disse uddannelser i en undersøgelse, EVA har foretaget, at det har været afgørende for deres valg af uddannelse. 

Det er vigtigt at tale om nuancer og muligheder

Men vi skal også være bedre til at pege på de andre elementer i og ved uddannelserne, hvis vi skal tiltrække flere og andre typer elever og studerende. For vi kan se, at der også er andre forhold, som er vigtige for de unge, der søger videregående uddannelser, uanset om det er på erhvervsakademier, professionshøjskoler eller universiteter. Andre forhold, der er centrale for valg af videregående studie er bl.a. den faglige interesse for den konkrete uddannelse, løn og arbejdsvilkår, at jobbet er spændende og varieret, studiemiljøet, muligheder for efter/videreuddannelse/karriemuligheder, og at der er jobsikkerhed. 

Vi skal derfor være bedre til at tale om nuancerne og mulighederne i de fag, som vi gerne vil have flere til at vælge. At ud over at gøre noget godt for andre mennesker, så handler det fx for socialrådgiveren også om lovgivning og juridiske problemstillinger, for sygeplejersken om anatomikendskab, for pædagogen om viden om hjernens udvikling, og for læreren om at forholde sig didaktisk til sin undervisning. Vi skal fortælle om kompleksiteten i fagene og professionerne, herunder at der er stor variation i jobbene, jobsikkerhed, og at der er mulighed for at efter-/videreuddanne eller specialisere sig. 

For vi får ikke motiveret eller tiltrukket flere til at tage en erhvervsuddannelse eller en professionsbacheloruddannelse, hvis de udelukkende forbindes med lidt ukomplicerede jobs, der ”bare” handler om hænder og hjerte uden mulighed for udvikling. At alle døre for udvikling lukker, når uddannelsen er færdiggjort, og at man er murer eller lærer på den samme måde resten af livet. At man tager keramikkoppen med ind på lærerværelset og kommer ud 40 år efter. Der er muligheder for specialisering og omskoling. Det kan ligesom arbejdsvilkårene blive bedre. Men mulighederne er der. Der er ikke en lukket dør.

Vi står med et menneskeligt og samfundsmæssigt problem 

Og det er vigtigt at brede fortællingen ud. For vi står med et stort problem, hvis vi ikke når de potentielle ansøgere til både erhvervsuddannelserne og professionsuddannelserne. Det er det både af menneskelige og af samfundsmæssige årsager. 

Det er et menneskeligt problem, hvis det enkelte menneske på grund af manglende viden eller fordomsfulde forestillinger hos familie, venner, lærere eller sig selv ikke vælger en uddannelse, der passer til de styrker og interesser, man som menneske har. Det handler således ikke om, at alle unge, skal tage en erhvervsuddannelse eller en uddannelse til lærer, pædagog, sygeplejerske eller socialrådgiver. For mange unge er gymnasiet og samfundsfag på universitetet det helt rigtige. Det handler om, at de unge skal have tilstrækkelig forståelse af egne faglige styrker og interesser, foruden viden om, hvilke uddannelser der er, og hvordan uddannelserne matcher den unges interesser og styrker, så de kan vælge det, der passer bedst til dem.  

Det er også et samfundsmæssigt problem, hvis for få vælger en erhvervsuddannelse eller en professionsuddannelse, for som samfund har vi brug for kloge elektrikere til den grønne omstilling, dygtige SOSU´er og sygeplejersker til vores syge, pædagoger der ser potentialerne i børnene, og engagerede lærere til vores børn, så børnene oplever og begejstres over nuancerne i Tove Ditlevsen – og ikke blot at der skal præsteres i forhold til nogle forventninger ude i fremtiden. For der er og kommer til at være en meget stor mangel på flere centrale funktioner i vores samfund. Det er udfordringer, der også adresseres i det nye regeringsgrundlag.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd peger således på, at der kommer til at mangle knap 100.000 faglærte i 2030 og Damvad Analytics har for Danske Professionshøjskoler lavet en prognose, der viser, at vi kommer til at mangle 35.000 pædagoger, lærere, sygeplejersker og socialrådgivere i 2030. Og der vil også være mangler andre steder i vores samfund ift. bl.a. it og den grønne omstilling. Men som adm. direktør Stina Vrang Elias fra Tænketanken DEA også har fremhævet, så hjælper det ikke at lokke de unge ved at sige, at de skal søge uddannelser, hvor der er mangel på ansøgere. For ligesom ingen gider blot at være ”hænder” og ”hjerte”, har de unge heller ikke lyst til at være den eneste til en fest, som ingen andre kommer til.

Det er derfor, det er så helt essentielt, hvordan vi støtter og hjælper vores børn, unge og voksne i disse valg. Der er ikke nogen nemme eller hurtige løsninger, for så havde vi gjort det.

Noget af det der skal til, er at vi alle griber dybt i den måde, vi som familie, venner, lærere og offentlighed taler om forskellige fag og professioner. Vi skal være omhyggelige, når vi taler med, guider og viser vejen for vores børn og unge. Lægge vores forestillinger og fordomme på hylden.

Undervisningen skal både indeholde teoretiske og praksisorienterede elementer

Og så handler det om, hvordan vi gennem hele uddannelsesforløbet – og helst allerede tidligt i grundskolen - får lagt sporene og arbejdet systematisk med at styrke barnets og den unges glæde ved undervisningen og indsigt ift. egne styrker og interesser, samt hvilke uddannelser der matcher dette. 

Vores børn og unge skal have en alsidig og varieret undervisning, der både indeholder teoretiske og praksisorienterede elementer, og som foregår i trygge fællesskaber. Og vi skal fastholde denne tilgang hele vejen igennem grundskolen, for det skaber motivation og et bredere fundament for de unges valg af ungdomsuddannelse. Og siden hen videregående uddannelse. Vi kan ikke nøjes med brobygningsaktiviteter og et besøg på den lokale virksomhed i 9. klasse eller i 2.g. Det skal være indlejret i den almindelige undervisning gennem hele uddannelsesforløbet.

Men mange elever oplever ikke en varieret undervisning. Vi har bl.a. spurgt elever i udskolingen om, hvordan de oplever undervisningen. De peger på, at undervisningen gradvist i udskolingen bliver mere ensformig, boglig og orienteret mod eksamen. Der er også en stor gruppe af vores unge, der oplever et stigende pres i forhold til valget af kommende uddannelse frem for at være til stede i undervisningen og lade sig rive med af Pythagoras i matematik eller fortællinger om Romerriget i historie. 

Det er derfor centralt med en nuanceret, varieret, teoretisk og praksisorienteret undervisning hele vejen gennem folkeskolen for at skabe og fastholde motivationen i grundskolen og bygge det bredest mulige fundament hos de unge for at vælge en ungdomsuddannelse efterfølgende. Det betyder ikke, at der ikke skal være karakterer eller eksamener, men at det vil være hensigtsmæssigt, at fx prøveformer også understøtter en varieret og praksisorienteret undervisning.  

Nogle af de samme mekanismer er på spil i gymnasiet, hvor bl.a. Camilla Wang, forkvinde fra Danske Professionshøjskoler og Henrik Nevers formand fra Danske Gymnasier, også peger på, at det er centralt, at undervisningen i gymnasiet bidrager til at sikre et bredere fundament for de unge gennem studieretninger og fag, der er professionsrettede. Der er også adskillige tiltag og forsøg med bl.a. studieretninger i gang i øjeblikket. Fx samarbejder flere professionshøjskoler med gymnasier om, at undervisere indgår i undervisningen i gymnasier og omvendt, for at gymnasieeleverne får et tættere kendskab til fagene og undervisningsformer på netop professionshøjskolerne. Danske Gymnasier, Dansk Metal og Dansk Industri har foreslået at lave forsøg med praksisfaglige studieretninger på STX for at fremme indsigten hos gymnasieelever om mulighederne for at tage en erhvervsuddannelse eller en uddannelse på et erhvervsakademi eller en professionshøjskole. 

Flere forhold har betydning for de unges uddannelsesvalg

Det er godt, at vi får mere viden bl.a. gennem disse og andre forsøg, så vi sikrer en større praksisorientering og variation i vores grundskole og ungdomsuddannelser. Når det er sagt, er alt ikke gjort med en mere varieret og praksisorienteret undervisning. Flere faglærte og professionsuddannede handler også om en god vejledning, høj kvalitet på uddannelserne, gode løn- og arbejdsvilkår, efter/videreuddannelsesmuligheder samt karrieremuligheder. Og hvordan vi som lærere, forældre og venner ser på og taler om uddannelserne. 

Men det starter med fundamentet – at undervisningen i grundskolen og gymnasiet giver et bredere udgangspunkt for valg af uddannelser. 

Frederik, mureren der var forbi mig under mit studie, havde set mulighederne i en erhvervsuddannelse, og at han kunne få et spændende og varieret job efterfølgende med en god indtægt. Den indsigt skal vi sørge for, at flere får. Flere unge og voksne skal kende til mulighederne i at tage en erhvervsuddannelse, en erhvervsakademiuddannelse eller en uddannelse som fx pædagog, lærer, sygeplejerske eller socialrådgiver. Valg af uddannelse skal matche styrker og interesser – ikke fordomme. Samtidig med at vi selvfølgelig skal udvikle mulighederne og rammerne. Det er vigtigt for den enkelte og for samfundet.