Artikel

Risiko for færre kloge hænder

02/10 2017
Projektleder

Pernille Hjermov

Chefkonsulent
+45 3525 4735

Mindre dygtige faglærte kan være resultatet af korte uddannelsesaftaler på erhvervsuddannelserne. Erhvervsskoler er parate til at tage større ansvar for at sikre sammenhæng i elevers praktik, men mener, at virksomhederne fortsat har ansvar for kvaliteten.

Af Trine Beckett
Samfundet har brug for kloge hænder. For tømrere, smede, mekanikere m.fl., der kender deres fag. Men korte uddannelsesaftaler med de virksomheder, der tager eleverne fra erhvervsskolerne i praktik, risikerer at gå ud over kvaliteten i de faglige uddannelser. Sådan lyder en vigtig konklusion i Danmarks Evalueringsinstitut (EVAs evaluering af korte uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne, der blev offentliggjort for nyligt.

Korte aftaler har negative konsekvenser

Problemet er ikke de korte uddannelsesaftaler i sig selv. Aftalerne blev iværksat for at sikre, at flere virksomheder kunne tage elever i praktik. Dette ved at give virksomhederne mulighed for ”nøjes” med at sige ja til en lærling i en enkelt praktikperiode af gangen, typisk af et års varighed, frem for at binde sig til at have en lærling i den fulde uddannelsestid, dvs. 3-4 år. Ordningen kan i teorien være en gevinst for både eleven, der i løbet af sin uddannelse får indblik i flere forskellige arbejdspladser og tilgange, og for virksomheden, der mere fleksibelt kan tilpasse antallet af lærlinge til sin produktion. Men nu viser ordningen sig at kunne have negative konsekvenser for kvaliteten i de faglige uddannelser, fortæller Pernille Hjermov fra EVA, der har stået bag undersøgelsen.

”Evalueringen viser, at flere elever oplever at starte forfra, når de skifter arbejdsgiver, fordi arbejdsgiveren ikke ved, hvad de kan i forvejen, og hvad de skal lære, mens de er hos dem. Det giver stor risiko for faglige huller i elevernes uddannelse. I yderste konsekvens betyder det jo, at vi uddanner faglærte, der ikke er så dygtige som de kunne være.”

”Det er meget forskelligt, hvilke mestre der går op i, hvad man laver. Mange steder er man fejepige.”   Elev på frisøruddannelsen

Elever har selv ansvar for sammenhæng

Evalueringen peger på, at det ofte er eleverne selv, der får ansvaret for at skabe sammenhæng mellem de forskellige korte praktikforløb. To ud af fem af de adspurgte virksomheder kender ikke de faglige mål der gælder for praktikforløbene. Og fire ud af fem ved ikke nok om, hvad eleverne kan, når de starter i praktik.

Skolerne har på deres side som udgangspunkt ikke ansvar for det faglige indhold i praktikforløbene. Det ligger hos arbejdsmarkedets parter, der definerer indholdet via repræsentanter i såkaldte faglige udvalg.Skolerne har kun en koordinerende funktion i forhold til at finde praktikpladser. Pernille Hjermov så dog gerne, at skolerne fik et større ansvar også for sammenhængen i praktikforløbene, så der er den nødvendige faglige progression.

”Praktikken udgør størstedelen af en erhvervsuddannelse. Derfor er det afgørende for kvaliteten af uddannelsen, at praktikforløbene har sammenhæng selvom de foregår i forskellige virksomheder. Og det overblik skal ligge hos nogle andre end eleverne. Som vores system i Danmark ser ud, kunne det være en opgave for skolerne. De udfører i forvejen en masse opsøgende arbejder og har både indsigt i, hvad virksomhederne laver og de kender eleverne.”

Direktør efterlyser logbog
Direktør for Danske Erhvervsskoler og -gymnasier, Lars Kunov, anerkender, at de korte uddannelsesaftaler har et indbygget problem. Han understreger dog, at det stadig bør være faglige udvalg, og altså arbejdsmarkedets parter, der står for at sikre praktikforløbenes faglige indhold og kvalitet. Men til gengæld vil han gerne på skolernes vegne tage ansvaret for at følge op på, om eleverne så også lærer det, de skal.

”Man skal ikke slække på arbejdsmarkedets parters ansvar for indholdet og kvaliteten i praktikken. Til gengæld kan de faglige udvalg godt blive bedre til at definere hvilke kompetencer, eleverne skal lære og lave logbøger, som følger de unge. Det ville give et fælles samlingspunkt, som vi som skoler godt kan følge op på,” siger Lars Kunov og fortsætter.

”At fastsætte mål i logbøger er ikke en styring eller indskrænkning af virksomhedernes frihed. Det er ikke en belastning for virksomhederne. Og heller ikke for skolerne at følge op på. Det er en mulighed for at sikre, at eleverne kommer igennem det, de skal.”

"Man starter forfra og laver det nemmeste. Sådan har det været det sidste sted, selvom jeg kunne en masse.  Det var skifte dæk og skifte hjul. Men det gik hurtigt, da de fandt ud af, hvad jeg kunne, og så fik jeg lov til mere."  Elev på mekanikeruddannelsen

En schweizisk model
I Aalborg har direktør for Tech College, Michael Johansson, et mere radikalt bud på, hvordan den manglende sammenhæng kan styrkes. Han mener, at virksomheder og skoler skal have en langt tættere og mere løbende dialog med hinanden, hvilket kræver et opgør med den måde, praktik- og skoleophold er struktureret i dag, hvor skoleforløb og praktikophold er adskilt. I stedet bør man skele til den schweiziske model, mener Michael Johansson:

”I Schweiz er elevene primært i virksomheden, bortset fra to dage på skolen hver fjortende dag. Det bringer virksomhederne langt tættere på skolen. Den model kunne jeg godt tænke mig, at vi prøvede af herhjemme,” siger Michael Johansson.

Han er i øjeblikket i dialog med Undervisningsministeriet om i samarbejde med nogle virksomheder fra elbranchen om at etablere et forsøgshold af elever på sin egen skole.

Virksomheder har ansvaret for kvaliteten

Lars Kunov ser ikke den schweiziske model som løsningen på problemet med delaftaler.

”Det kan være en god model for at sikre sammenhæng mellem skole og praktik, men det løser ikke nødvendigvis, at virksomhederne kun påtager sig en del af ansvaret og ikke det fulde ansvar for at levere praktikophold af god kvalitet,” siger Lars Kunov. Han slutter af med en opfordring til Undervisningsministeriet.

”Jeg kunne ønske mig, at ministeriet tog en dialog med de faglige udvalg om, hvordan de kan sætte praktikmål for de unge. Så skal vi nok som skoler følge med i de unges logbøger, så vi ved, hvad de laver i praktikken.”

EVA anbefaler at..

  • Skolerne følger med i elevernes læring på tværs af forskellige praktikvirksomheder og uddannelsesaftaler.
  • Skoler og virksomheder har en tæt dialog for at sikre, at eleven lærer det, der er meningen i praktikken.
  • Undervisningsministeriet og de faglige udvalg overvejer at placere ansvaret for at følge med i elevernes læring hos erhvervsskolerne.

 

Fakta om EVA's evaluering

Evalueringen består af en registerbaseret undersøgelse og en landsdækkende spørgeundersøgelse blandt oplæringsansvarlige i 400 praktikvirksomheder. Desuden indgår interviews med elever, skoleinstruktører og praktikpladsopsøgende medarbejdere på syv erhvervsskoler.  Undersøgelsen ser på uddannelserne til tømrer, frisør, smed og mekaniker.