Artikel

Seks forskeres perspektiver på at lære at lære

11/03 2020

Hvordan gør uddannelsesinstitutioner børn, unge og voksne i stand til at tilegne sig viden, færdigheder og kompetencer, som de både kan bruge nu og i fremtiden? Det spørgsmål har i flere år været centralt i den uddannelsespolitiske diskussion såvel i Danmark som i resten af verden, ofte med udgangspunkt i begrebet; at lære at lære. I et nyt magasin, har EVA interviewet seks forskere om deres perspektiver på, hvad det vil sige at lære at lære. 

Begrebet at lære at lære anvendes i stigende grad i både dansk og international sammenhæng. OECD fremhæver at lære at lære som en afgørende kompetence i et samfund, hvis udvikling nødvendiggør, at vi lærer nyt for at kunne bidrage på arbejdsmarkedet og i civilsamfundet, deltage i demokratiske processer og leve et meningsfuldt liv. Derved kobler OECD begrebet til behovet for livslang læring i et foranderligt samfund.

Et omdiskuteret begreb

At lære at lære er et fænomen, som uddannelsessystemet må forholde sig til, men det er samtidig et omdiskuteret begreb. Der er hverken enighed om, hvordan begrebet skal forstås, eller hvordan uddannelsesinstitutioner kan arbejde med det. Definitioner af at lære at lære hænger tæt sammen med, hvordan vi grundlæggende forstår læring. Forståelser af, hvad det vil sige at lære at lære, trækker således tråde helt tilbage til grundlæggende teorier om uddannelse og pædagogik.

I et nyt magasin med titlen ’At lære at lære’, interviewes seks uddannelsesforskere om, hvordan de forstår begrebet at lære at lære. Hvad vil det sige, er det relevant at have fokus på, og hvordan kan man i skole- og uddannelsessystemet arbejde med at lære børn, unge og voksne at lære?

De seks forskere, vi har interviewet, er:

  • Jens Rasmussen. Professor på Center for Grundskoleforskning på Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) på Aarhus Universitet.
  • Lene Tanggaard. Rektor på Designskolen i Kolding og professor i pædagogisk psykologi ved Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet.
  • Kjeld Fredens. Adjungeret professor ved Institut for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet.
  • Lars Geer Hammershøj. Lektor ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) på Aarhus Universitet.
  • Thomas Illum Hansen. Forskningschef på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Anvendt Forskning i Pædagogik og Samfund.
  • Louise Klinge. Selvstændig skoleforsker og –konsulent, cand.mag. og ph.d. i dansk og filosofi fra Københavns Universitet og Professionshøjskolen Metropol.

OECD's definition

OECD fremstår i dag som bannerførere for at lære at lære som en afgørende kompetence i det 21. århundrede. De kobler forståelsen af at lære at lære tæt til metakognition og metakognitive færdigheder. Metakognition drejer sig om at tænke over egen tænkning, herunder at udvikle en bevidsthed om egne læreprocesser med henblik på bevidst at bruge specifikke læringsstrategier i forskellige situationer.

Fordi metakognition ifølge OECD involverer at lære at lære, men også kritisk tænkning, kreativ tænkning og selvregulering, betragtes metakognition som afgørende i uddannelsessammenhænge.

OECD understreger, at metakognition bliver vigtigere, jo ældre eleverne bliver, fordi abstrakt tænkning, selvregulering og refleksion bliver en mere integreret del af skole og uddannelse jo længere op i uddannelsessystemet, man kommer.

Magasinet er særligt relevant for dig, der er i gang med at uddanne dig inden for skole- og uddannelsesområdet. Det kunne være på læreruddannelsen, pædagogikumuddannelsen for gymnasielærere eller diplomuddannelsen i erhvervspædagogik. Det er også relevant at læse magasinet, hvis du arbejder med at uddanne lærere og undervisere, eller hvis du generelt er optaget af planlægning og udvikling af dagtilbud og uddannelse.