3 ting skolen kan gøre for at eleverne får øjnene op for erhvervsuddannelserne

Flere unge skal få øjnene op for erhvervsuddannelserne. Sådan lyder en af de helt centrale målsætninger for undervisningsminister Ellen Trane Nørby. Dels vil Danmark i nær fremtid komme til at mangle faglært arbejdskraft, hvis ikke flere tager en erhvervsrettet ungdomsuddannelse. Dels har den nye regering droppet tidligere tiders mål om, at 25 % af en årgang skal være akademikerne, fordi man i højere grad ønsker, at de unge orienterer sig mod korte og mellemlange uddannelser.

EVAluering har bedt EVA’s chef for grundskole Lise Tingleff Nielsen give tre råd til, hvordan folkeskolen kan understøtte, at flere elever vælger en erhvervsuddannelse:

1. Undervis mere praksisrettet

Folkeskolereformen indeholder tiltag, som åben skole, understøttende undervisning og valgfag, som blandt andet har til formål at åbne skolen mere mod praksis- og anvendelsesorienterede aktiviteter, samarbejde med ungdomsuddannelser og at give en mere kreativ tilgang til skolens fag. Den type aktiviteter kan medvirke til at orientere eleverne i retning af erhvervsuddannelserne.

Men i EVA’s undersøgelse ’Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse’ vurderer 60 % af lærerne, at deres undervisning i høj grad forbereder eleverne til gymnasiet, mens kun 14 % mener, at den i høj grad forbereder til en erhvervsuddannelse. 30 % mener, at deres undervisning slet ikke eller kun i mindre grad forbereder til eud. 

Lise Tingleff Nielsen forklarer:

”Mange udskolingslærerne oplever skolens fag, prøveformer og Fælles Mål som barrierer for, at de kan lave mere praktisk betonede aktiviteter i undervisningen. Det tyder på, at der skal arbejdes endnu mere med at få reformens elementer til at fungere efter hensigten. Og her ligger det første store potentiale i forhold til, at skolen i højere grad understøtter, at eleverne får øje på erhvervsuddannelserne." 

2. Tal erhvervsuddannelserne op

Lærerne i især udskolingsklasserne er med til at præge elevernes valg af uddannelse. Det gælder ikke kun i den konkrete undervisning, men også i den måde lærerne omtaler de forskellige ungdomsuddannelser og den måde de taler med eleverne om deres fremtidige uddannelsesvalg på. 

EVA’s undersøgelser ’Studenter i erhvervsuddannelserne’  og ’Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse’ peger på, at lærerne kan komme til at skubbe eleverne i retning af gymnasiet ved – ofte ubevidst og indirekte – at omtale erhvervsuddannelserne som mindreværdige i forhold til gymnasiet. Udsagn som ”Hvis I skal i gymnasiet, skal I tage jer sammen og få gode karakterer”, eller ”dine evner rækker til mere end en erhvervsuddannelse” signalerer til eleverne, at erhvervsuddannelserne kan opfattes som det lidt ærgerlige andet-valg.

”Lærere - og også forældre og andre, som er i dialog med eleverne om deres valg af uddannelse - må gøre sig umage for at tale erhvervsuddannelserne op. Eller i det mindste undlade at tale dem ned,” understreger Lise Tingleff Nielsen.

3. Giv lærerne opdateret viden om erhvervsuddannelserne

Lærerne præger elevernes valg af uddannelse på flere måder. Når elever opsøger råd og vejledning fra deres lærer, fx om hvorvidt læreren vurderer, at eleven kan klare sig på en given uddannelse, oplever eleven lærerens udsagn som en væsentlig rettesnor. Samtidig ser de fleste lærere i udskolingen det som deres opgave at tale med eleverne om deres uddannelsesvalg.

Men mange lærere føler sig ikke kvalificerede til at vejlede eleverne, fordi de ikke har tilstrækkeligt kendskab til de forskellige uddannelser. I EVA’s undersøgelse ’Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse’ vurderer kun 12 % af lærerne i 8. og 9. klasse, at de har et godt kendskab til erhvervsuddannelserne, mens 42 % mener at have et godt kendskab til de almengymnasiale uddannelser.

Lise Tingleff Nielsen uddyber:

”Hvis man som lærer ikke ved, hvordan en erhvervsuddannelse er skruet sammen, hvilke krav den stiller til eleverne, og hvad den giver af muligheder bagefter både erhvervs- og videreuddannelsesmæssigt, så er det svært at svare på selv helt grundlæggende spørgsmål, fx fra en elev, som gerne vil høre, om man tror, det er noget for ham. Derfor er mit tredje råd, at skolerne må sørge for, at deres udskolingslærere har og løbende får opdateret deres viden om erhvervsuddannelserne. Det kan blandt andet understøttes ved, at lærerne tager med eleverne, når de er i brobygning på en erhvervsuddannelse e.l."