I over halvdelen af landets børnehaveklasser finder børnehaveklasselederne børn i sproglige vanskeligheder. Det viser evalueringen ’Sprogvurdering af alle skolestartere’, som EVA offentliggør 14. august 2014.
I disse dage starter en masse nye elever i børnehaveklasse. Alle disse børn vil blive sprogvurderet i skolestarten, så skolen kan give børnene en så god faglig start på skolelivet som muligt.
En ny evaluering fra EVA viser, at 55 % af alle børnehaveklasseledere ved denne sprogvurdering opdager ét eller flere børn, der er i sproglige vanskeligheder, som børnehaveklasselederne ikke i forvejen kendte til.
”Det er relativt mange børn i betragtning af, at der allerede i børnehaven er mange muligheder for at identificere de børn, som skal have ekstra sproglig opmærksomhed,” siger specialkonsulent Henriette Holscher, der står bag evalueringen.
EVA konstaterede i 2011, at ændringerne i reglerne for sprogscreening af 3-årige medførte et fald i antallet af gennemførte sprogvurderinger, og at der opdages færre børn i sproglige vanskeligheder, end hvad der kunne forventes.
”Så spørgsmålet er, om den ændrede sprogvurderingspraksis, hvad angår 3-årige, spiller ind på antallet af børn, der opdages i 6-årsalderen,” siger Henriette Holscher.
En anden mulig forklaring på, at børnene først findes ved skolestarten, er ifølge 54 % af skolelederne, at børnenes vanskeligheder først bliver synlige i skolen, når barnet skal begå sig i en ny faglig og social kontekst.
Men 16 % af lederne fortæller også, at barnet måske allerede er blevet identificeret i børnehaven, uden skolen nødvendigvis er blevet informeret om det. Derudover er det næsten halvdelen af børnehaveklasselederne, der oplever, at de får for lidt viden om børnenes sproglige kompetencer fra børnehaven.
”Evalueringen viser altså en risiko for, at viden om barnet går tabt, når de går fra børnehave til skole. Derfor må kommunerne skabe så gode forudsætninger for god overlevering som muligt, ligesom man må overveje, om børn, der først identificeres ved skolestarten, kunne eller skulle have været opdaget tidligere,” siger Henriette Holscher.
80 % af børnehaveklasselederne oplever, at sprogvurderingerne af børnene i skolestarten nytter noget, fordi de får bedre mulighed for at tilrettelægge en differentieret undervisning.
Men samtidig viser evalueringen, at der ofte mangler en klar kobling mellem resultaterne af sprogvurderingerne og det sprogarbejde, der foregår i klassen. 30 % af børnehaveklasselederne er fx overvejende eller helt uenige i, at sprogvurderingen har stor indflydelse på de sproglige emner i undervisningen. Det samme gælder 23 % i forhold til, om sprogvurderingerne har en stor betydning for den måde, de lader eleverne arbejde med sprog på.
”Vores evaluering sår tvivl om, hvorvidt potentialet i sprogvurderingen udnyttes fuldt ud. For selvom børnehaveklasselederne oplever, at sprogvurderingerne er nyttige, så sker det altså også, at viden fra vurderingerne ikke omsættes i undervisningen,” siger Henriette Holscher.
Gennemsnitligt bruger børnehaveklasselederne 5 timer pr. klasse på at gennemføre sprogvurderingen, 4,6 timer på efterbehandlingen, fx at taste data ind og udregne elevernes resultater, men kun 3,5 timer på at reflektere over den.
Ifølge næsten 1 ud af 4 børnehaveklasseledere er den største svaghed ved sprogvurderingerne da også, at efterbehandlingen tidsmæssigt er for omfattende.
”Her er det vigtigt, at kommuner og skoler overvejer, hvordan man kan minimere tiden brugt på ’det praktiske’, så man i stedet fokuserer mere på refleksionen. Refleksionen er meget vigtig, fordi den bygger bro til det pædagogiske arbejde, der følger efter, og det er jo det – og ikke sprogvurderingen i sig selv – der kan give eleverne bedre sproglige kompetencer,” slutter Henriette Holscher.
3 faktorer, der gør sprogvurderingerne nyttige:
Evalueringen viser, at børnehaveklasselederen i højere grad finder, at tiden til sprogvurderingen er givet godt ud, når:
Hvad alle tre faktorer angår, viser evalueringen, at der er plads til forbedring:
Undersøgelsen bygger på:
