Hvad er en god overgang mellem grundskole og ungdomsuddannelse? Hvordan skaber vi i grundskolen det bedst mulige afsæt for, at eleverne vælger en ungdomsuddannelse, der er rigtig for dem? Hvordan understøtter vi, at eleverne kommer godt i gang med den ungdomsuddannelse, de har valgt? Få her 6 gode råd der sikrer, at elever får den bedst mulige overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse.
Ansøgningerne til landets ungdomsuddannelser er sendt af sted, og når sommeren går på hæld vil tusindvis af unge møde deres nye uddannelser. De fleste for første gang. Andre er måske på deres andet eller tredje forsøg med at tage en ungdomsuddannelse. En analyse fra EVA fra 2016 viste, at 24 procent af en ungdomsårgang havde ikke gennemført en ungdomsuddannelse, da de var 23 år gamle.
Det er synd både for den unge og for samfundet. Derfor er det vigtigt at sikre en god overgang mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne. En succesfuld overgang handler ikke kun om, at den unge vælger rigtigt eller kommer i gang med en ungdomsuddannelse. Snarere skal valg af uddannelse ses som en læringsproces, der starter tidligt i grundskolen og fortsætter i ungdomsuddannelsen. Derfor er det væsentligt at have blik for, at det at skabe gode overgange er en fælles opgave, der begynder i grundskolen og forsætter på ungdomsuddannelsen.
3 gode råd til grundskolerne
Mange elever i udskolingen føler sig pressede, når de skal vælge uddannelsesvej. Valget fylder meget allerede i 8. klasse, og hver fjerde ung oplever ikke at få den hjælp, de har brug for. Derfor er det vigtigste, grundskolen kan gøre for at hjælpe med til at sikre en god overgang til ungdomsuddannelsen, er at give eleverne god og sammenhængende vejledningen. Med afsæt i et vidensnotat baseret på aktuel forskning på området har vi samlet tre gode råd til de lærere og vejleder i grundskolen, der arbejder med at skabe gode overgange.
1. Sæt fokus på elevernes læring og refleksion i vejledningsforløbene i udskoling
Den gode vejledning skal udvide elevernes perspektiv på uddannelse og hjælpe eleverne med at udforske arbejdslivet og uddannelsessystemet og reflektere over sig selv i relation til uddannelse og job. For at sikre det, bør vejledningen tage udgangspunkt i elevernes konkrete erfaringer fx fra brobygning og følges op med spørgsmål som ”hvordan var mit møde med uddannelsen?” og ”hvad lærte jeg af besøget?”.
Det er vigtigt, at eleverne får sat konkrete billeder på, hvordan hverdagen er anderledes på en ungdomsuddannelse eller en arbejdsplads end i skolen. Når eleverne reflekterer over deres uddannelsesvalg, får de nye indsigter og perspektiver. En vejledning med fokus på denne refleksion vil også være til gavn for de elever, der allerede har truffet valg om ungdomsuddannelse, og som ellers ofte føler, at vejledningen er overflødig.
2. Tilpas vejledningsforløbene til den enkelte elev
Al vejledningsaktivitet bør tage afsæt i den enkelte elevs behov og relation til uddannelse og job. Forskellige typer af vejledning har forskellige styrker. Den individuelle samtale med en vejleder er det vejledningstiltag, der har størst betydning for udsatte elever. Gruppevejledning har blandt andet den fordel, at det er muligt af facilitere samtaler og diskussioner eleverne i mellem. Ud over den kollektive og den individuelle vejledning arbejder vejledere også med brobygning til ungdomsuddannelser og praktikforløb på arbejdspladser. Vejledere og lærer skal skaber sammenhæng mellem de forskellige vejledningsaktiviteter, fx ved at integrere vejledningsaktiviteterne og elevernes refleksioner over dem i skolens øvrige aktiviteter.
Uddannelsesparathedsvurderingen skal fungere som grundlag for en sammenhængende plan, da vurderingen er afgørende for, om eleven har mulighed for at modtage individuel vejledning eller skal have kollektiv vejledning. Overgangen fra grundskole til en ungdomsuddannelse er særligt svært for elever med faglige, sociale eller personlige udfordringer. Vejlederen skal have øje for, om elever, der oplever udfordringer i udskolingen, har en realistisk plan for deres uddannelsesforløb, og at de i grundskolen får opbygget en tro på, at de kan gennemføre ungdomsuddannelsen.
3. Sæt fokus på de forskellige roller vejledere, lærere og forældre spiller for overgangsprocessen
At vælge ungdomsuddannelse er ikke en lineær proces. Derimod er der en hel vifte af sociale og identitetsmæssige processer, der spiller ind i forhold til unges valg. Processer, der afhænger af elevernes livssituation og sociale relationer. Derfor spiller både vejledere, lærere og forældre vigtige men forskellige roller i overgangen. Vejlederen planlægger og koordinerer den vejledning, der er relevant for den enkelte elev, forholder sig til de sociale eller personlige problemer, som nogle elever måtte have, og hjælper de unge med at søge efter svar.
Undervisningen spiller en vigtig rolle for elevernes valg af ungdomsuddannelse; Fx kan den måde lærerne arbejder med det timeløse fag ”Uddannelse og job” og snakker om de forskellige ungdomsuddannelser på, påvirke elevernes beslutning. Brobygning til ungdomsuddannelser for lærerne på lige fod med eleverne kan være med til at klæde lærerne på og give dem større fagligt kendskab til indholdet på ungdomsuddannelserne og indsigt i forskellige studiemiljøer.
Elever med forældre, der interesserer sig for og aktivt tager del i deres børns skolegang, trives bedre og har færre vanskeligheder med at træffe et valg om fremtidig uddannelse og job. Den interesse skal støttes, og forældre, der ikke af sig selv opsøger information om uddannelsesvalg skal hjælpes på vej. Det kan kræve en ekstra indsats, da forældre, der i særlig grad har brug for information, ofte udebliver fra informationsarrangementer. Derfor kræver forældreinddragelse nogle gange, at man tænker kreativt, fx ved at elever besøger de arbejdspladser, hvor klassekammeraternes forældre arbejder.
3 gode råd til ungdomsuddannelserne
Når eleverne begynder på en ungdomsuddannelse er det vigtigt, at de fra begyndelsen føler sig hjemme på deres nye uddannelse – både socialt og fagligt. Når eleverne begynder på en ungdomsuddannelse er der ofte to ting, der bekymrer dem: Det nye sociale liv fx om de kan få venner og lære de sociale forventninger at kende samt de nye faglige krav fx om de kan navigere blandt lærerne og leve op til flere lektier og et højere fagligt niveau. Forskningen peger på, at ungdomsuddannelserne især kan sætte ind tre steder for at sikre dette.
1. Understøt elevernes sociale tilhørsforhold
Det er centralt, at eleverne oplever deres nye uddannelsesmiljø som trygt. Eleverne skal have tid til at finde sig til rette. Det kan både være at lære at finde rundt på skolen og at lære de nye rutiner og normer at kende. Gode relationer mellem lærer og elev kan understøtte elevernes overgang og bidrage til at fastholde elever både på erhvervsuddannelser og på gymnasiale uddannelser, og det er er særligt afgørende for elever med faglige, sociale eller personlige udfordringer. En god relation er kendetegnet ved, at læreren viser interesse for elevens liv og udfordringen, og at eleven oplever, at de kan komme til læreren med bekymringer.
Et godt fællesskab i klassen har stor betydning for elevernes lyst til at møde i skole. Lærerne har en vigtig opgave i at hjælpe eleverne med at danne sociale fællesskaber både i undervisningen og ved at tilrettelægge sociale arrangementer. Det handler om at skabe en lydhør og hensynsfuld kultur i klassen, for eksempel ved at sætte eleverne sammen i forskellige arbejdsgrupper, der giver plads til, at eleverne danner nye relationer. En elev i en socialt velfungerende klasse er mere tilbøjelig til at deltage i undervisningen.
2. Understøt elevernes faglige tilhørsforhold
Eleverne skal ikke kun falde godt til socialt, men også kunne følge med fagligt og fatte interesse for undervisningen. Det kræver blandt andet, at eleverne tidligt etablerer gode studievaner og –teknikker, at eleverne kender lærerenes faglige forventninger, og at elever med faglige, sociale og personlige udfordringer får støtte. Elever, der begynder på en ungdomsuddannelse, skal lære at begå sig i en ny faglig sammenhæng. Derfor er det vigtigt, at lærerne har en fornemmelse for, hvilke begreber, der er ukendte for eleverne, og fx forklarer nye termer. Desuden skal læreren tydeliggøre forventninger med hensyn til mål og krav i undervisningen.
Mange oplever i starten af en ungdomsuddannelse, at den nye måde at gå i skole på er svær. Her kan skolen fx arrangere workshops om gode studievaner eller lektiecafé. Faglig inklusion sikres også ved at tilrettelægge undervisningen, så der tages højde for, at elever har forskellige daglige forudsætninger og behov. Elever med store faglige eller sproglige udfordringer kræver særlige indsatser, det kan være lektiecafeer, danskundervisning for tosprogede, mentorordning eller kontaktlærerordning. Elev-elev-mentorordninger kan desuden være med til at mindske skellet mellem fagligt stærke og fagligt udfordrede elever.
3. Sæt tidligt ind mod fravær
Den vigtigste indikator for, at en elev oplever en vanskelig overgang, er antallet af fraværsdage i elevens første tid på ungdomsuddannelsen. Når først eleven begynder at have fravær, stiger risikoen for frafald. Det kan blive en ond cirkel, hvor elevens oplevelse af at miste fagligt indhold gør det sværere at vende tilbage til undervisningen.
Skolen bør følge op med faglig og social støtte, så snart en elev begynder at have fravær. Som lærer er det desuden vigtigt at hjælpe eleverne tilbage på sporet – både socialt og fagligt – hvis de på grund af fravær ikke har deltaget i undervisningen i en periode, så eleven oplever det som meningsfuldt at gøre en indsats for at blive på skolen.
