Aktionslæringsforløb: Prøv selv metoden

Et aktionslæringsforløb er en metode til udvikling af praksis i praksis. Det vil sige, at et I som lærerteam eksperimenterer med, observerer og reflekterer over elementer i undervisningen samtidig med, at I underviser. Metoden er kendetegnet ved forskellige faser, som I arbejder jer igennem sammen. For at aktionslæringsforløbet skal føre til forbedring af praksis, er det vigtigt, at I giver hver fase opmærksomhed, da de enkelte faser bygger videre på hinanden.

Aktionslæringsforløbets fem faser:

1. Formulering af en problemstilling
2. Valg af aktion
3. Gennemførelse og observation af aktioner
4. Didaktisk samtale
   Ny praksisrunde – ny aktion
5. Bearbejdning af erfaringer.

Formulér jeres problemstilling

Det er en god idé at formulere jeres problemstilling som et spørgsmål eller fokusområde, der skal undersøges. En problemstilling kan fx lyde: Hvordan får vi grupperne til at gå i gang med at arbejde, uanset hvem de er sammen med? Problemstillingen skal være identificeret i praksis. Det vil sige, at den skal udspringe af nogle af de iagttagelser, udfordringer eller problemer, I er stødt på i undervisningen. Spørg jer selv, hvorfor problemstillingen er interessant, og overvej, om den giver mulighed for at iværksætte konkrete aktioner.

Sådan gør I

• Start med fem minutters individuel hurtigskrivning, hvor I svarer på spørgsmålet: Hvilke problemstillinger fra min egen undervisningspraksis kunne jeg tænke mig at arbejde med?
• Tag en kort runde, hvor I præsenterer de problemstillinger, I har noteret.
• Drøft de forskellige problemstillinger og forsøg at skærpe dem, så de bliver så konkrete som muligt.
• Vælg først én-to problemstillinger ud, som I undersøger nærmere ved at indkredse problemstillingen, præcisere den og begrunde, hvorfor den er relevant og meningsfuld for jer.
• Vælg den problemstilling, I lige nu har mest mod på at arbejde videre med i jeres aktionslæringsforløb.

Vælg en aktion

Jeres aktion kan både være en nærmere undersøgelse af problemstillingen eller et forsøg på at løse problemstillingen ved at igangsætte én eller flere konkrete handlinger. Aktionen skal kunne iværksættes og afprøves i løbet af en kort, afgrænset tidsperiode (én-to lektioner). Aktionen er jeres afsæt for en undersøgende proces, hvor I bevidst prøver bestemte handlinger af i praksis og holder øje med virkningen. Overvej, om I har brug for at kvalificere aktionen ved at få sparring, fx fra en pædagogisk leder, et andet team, en ressourceperson på skolen el.lign.

Sådan gør I

• Overvej, hvilke konkrete handlinger jeres aktion skal bestå af. Ofte vil en aktion består af flere mindre elementer.
• Sæt ord på alle delelementer, og skriv dem ned i et fælles dokument. På den måde fastholder I dét, I har aftalt, og I får en fælles forståelse af, hvad aktionen helt konkret indeholder.
• Beslut jer for, hvem i teamet der skal afprøve aktionen, mens de andre observerer. Aftal, hvad observatørerne skal kigge efter: Hvordan kan vi se virkningen af aktionen komme til udtryk, og hvad skal vi holde særligt øje med?

Gennemfør og observér jeres aktion

Man kan være tilbøjelig til at gøre, som man plejer. Her er det imidlertid vigtigt, at I tør eksperimentere. Tænk på aktionen som en fælles måde at være nysgerrige på det, I gør til hverdag.

Sådan gør I

• Afsæt tid til, at mindst to fra teamet kan observere undervisningen.
• Brug fx observationsarket bagerst i inspirationskataloget [Hent inspirationskataloget] til at fokusere og fastholde jeres blik på problemstilling og aktion. På den måde sikrer I, at I ikke kigger på alt, hvad der sker i klassen.
• Observatørerne bør fokusere på samspillet i undervisningen, ikke kun på læreren. Kig gerne på, hvordan eleverne reagerer på aktionen. Observatørerne bør beskrive frem for at fortolke det, der udspiller sig.

Den didaktiske samtale

Den didaktiske samtale er en struktureret samtale, som er karakteriseret ved tre forhold: At fokus fastholdes på problemstilling og aktion, at det er de konkrete undervisningssituationer, der er interessante, og at der er forsøg på i fællesskab at sætte ord på og forstå/analysere praksis. Det drejer sig ikke om at vurdere læreren som underviser, men om at få øje på, hvordan undervisningen udspiller sig.

Bearbejdning af erfaringer

Som afslutning på aktionslæringsforløbet kan I præsentere ledelsen for de erfaringer, I har gjort jer i forløbet. I kan fx drøfte, hvordan jeres erfaringer kan fastholdes og udbredes til andre lærerteam på skolen, så de også kan få gavn af jeres udviklingsarbejde. Overvej også, hvad I har brug for fra ledelsens side. Hvordan kan ledelsen understøtte, at I fremadrettet har mulighed for at indarbejde de nye indsigter fra aktionslæringsforløbet i jeres praksis?