Bliver eleverne egentlig bedre til engelsk af at have engelskundervisning fra 1. klasse? EVA har gennemgået forskning på området.
Forælder til børn i 1. klasse kan op til jul godt opleve, at de så småt skal til at vare sig for at tale på engelsk om børnenes gaver, når de er til stede.
Men på den lange bane er det ingen selvfølge, at en tidlig start på engelskundervisningen gør eleverne dygtigere.
Det viser en ny gennemgang af europæisk forskning i og pædagogisk-didaktisk litteratur om fremmedsprogsundervisning, som Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) står bag.
Forskning fra bl.a. Tyskland, Spanien og Schweiz viser, at devisen ”jo tidligere, des bedre” kun gælder i de såkaldte naturalistiske kontekster, dvs. når børnene hyppigt og intenst eksponeres for et fremmedsprog i naturlige sammenhænge, fx i familien i hverdagen, hvor et familiemedlem taler et andet sprog.
Men devisen gælder altså ikke bare af sig selv, når barnet får fremmedsprogsundervisning i skolen, hvor engelskundervisningen ofte kun foregår en-to timer om ugen i 1. og 2. klasse.
Polen: 5 år
Grækenland: 6 år
Italien: 6 år
Norge: 6 år
Spanien: 6 år
Danmark: 7 år
Sverige: 7 år (kan variere)
Portugal: 8 år
Tyskland 8 år
Ungarn: 9 år
Kilde: Key Data on Teaching
Languages at School in Europe – 2017 Edition
Det giver ikke på den lange bane børnene et større ordforråd eller bedre kompetencer til at formulere sig på engelsk, viser forskningen.
”De europæiske erfaringer peger på, at alle elever - uanset alder og uanset om de er startet tidligt eller sent - kan gøre store fremskridt på kort tid, men det kræver, at undervisningen er intensiv, dvs. med et vist omfang og hyppighed,” siger chefkonsulent Chantal Pohl Nielsen fra EVA, der står bag forskningsgennemgangen.
Børn, der starter tidligt på engelsk, kan dog sagtens få noget ud af det alligevel, viser forskningen.
”Engelsk fra 1. klasse kan være positivt for elevernes motivation for i det hele taget at tilegne sig fremmedsprog, fordi sprogtilegnelsen starter mundtlig og legende, og børnene får succesoplevelser,” siger Chantal Pohl Nielsen.
”Børnene kan sagtens få glæden og nysgerrigheden ved sproget, men kunsten er at fastholde motivationen, efterhånden som eleverne bliver ældre, og undervisningen skifter karakter og i højere grad bliver mere skriftlig,” påpeger Chantal Pohl Nielsen.
Ud over omfanget af undervisningen tæller kvaliteten naturligvis også, når det kommer til elevernes udbytte.
Hvis den tidlige engelskundervisning skal være lærerig og udviklende for eleverne, skal den tilrettelægges, så den er motiverende og tager højde for elevernes kognitive udvikling og forskellige forudsætninger.
”God engelskundervisning forudsætter, at lærerne selv har gode sprogkompetencer og kendskab til begynderdidaktik og metoder til at undervise elever i den aldersgruppe. Det er vigtigt at bemande engelskundervisningen med fagkompetente lærere, ” siger Chantal Pohl Nielsen.
I skoleåret 2021/2022 var det imidlertid 66 % af engelskundervisningen i 1. klasse, der var planlagt gennemført af en lærer med engelsk som undervisningsfag eller lignende kompetencer.
Til sammenligning varetages 93-96 % af engelsktimerne i udskolingen af faguddannede lærere.
Chefkonsulent Chantal Pohl Nielsen peger på, hvad det er vigtigt at overveje, når man organiserer engelskundervisningen i indskolingen.
Siden 2014 er eleverne i folkeskolen blevet undervist i engelsk fra 1. klasse, hvor det tidligere først var fra 3. klasse. Det skete som et resultatet af folkeskolereformen og var en stor forandring, fordi engelskundervisningen nu introduceres på et alderstrin, hvor eleverne er ved at lære at læse og skrive på dansk. Dét stiller nogle helt særlige krav til begynderdidaktikken, så den passer til de yngstes elevers måder at lære på.
