Artikel
4 ting enhver elev bør vide om eksamen
Hvor stort karakterspring kan man forvente fra års- til eksamenskarakter? Er det godt eller skidt for karakterbladet, at man skal op til en mundtlig eksamen?
Artikel
Elevformand: ”Vi rammer de forkerte elever med de nye karakterkrav”
Formand for Danske Skoleelever, Sarah Gruszow Bærentzen svarer på tre hurtige spørgsmål om optagekravene til de gymnasiale uddannelser. Hun mener bl.a., at karakterer er en forkert målestok, og at UPV'en skal bruges mere konstruktivt, end det er tilfældet i dag.
1. Er det de rigtige krav, der stilles til unge for at blive optaget på gymnasiet?
"Vi er enige i, at man både for den enkelte elevs og de kommende klassekammeraters skyld bør teste, om en elev er klar til at komme ind på gymnasiet. Men karakterer er ikke den rigtige målestok. Vi er stadig børn – det vil sige, at vi hele tiden er i udvikling. Den udvikling tager hverken en UPV eller kravet om et karaktergennemsnit til afgangseksamenerne højde for i dag."
2. Hvad skal målet med optagelseskrav til gymnasiet være?
"Vi skal blive klar over, hvem vi gerne vil lukke ind på gymnasiet. I dag bliver de forkerte elever ramt af de nye karakterkrav. Man rammer fx dem, der virkelig gerne vil på gymnasiet og knokler for at nå op på et snit, der er højt nok. Og man rammer elever, der fx har været i udlandet i et år, fordi de skal op til en optagelsesprøve, selvom deres karaktergennemsnit og uddannelsesparathed for blot 12 måneder siden gav dem direkte adgang til gymnasiet."
3. Hvad mener du der skal til for at styrke optagelsesprocessen?
"Først og fremmest skal vi bruge UPV’en mere konstruktivt. Det kræver bl.a., at der afsættes penge til individuel vejledning for alle elever. Og så skal 10. klasse rykkes ud af folkeskolen, så de mange elever, der i dag ikke er klar til at vælge uddannelse, kan komme ud og smage på livet på en ungdomsuddannelse."
