Artikel

EVA-chef: Svageste elever har været hårdest ramt. Brug kræfterne på dem

21/02 2021

Læringsudbyttet for alle, men særligt for de svageste elever, har været lavere end normalt. Derfor er det afgørende, at skoleledelse og lærere går sammen om at bruge kræfterne på dem nu, siger EVA-chef Lise Tingleff Nielsen.

Fingrene på tastaturet, øjnene på skærmen og tungen lige i munden. Da første bølge af corona i marts 2020 affødte en lynhurtig nedlukning, hjemsendelse af elever og lærere og 100 % fjernundervisning var der ikke meget tid til at arbejde med den gode virtuelle skoledag.

Nu viser en ny undersøgelse fra EVA, hvordan lærere og elever rent faktisk oplevede nedlukningen. Og især tre ting falder chef for grundskoleområdet Lise Tingleff Nielsen i øjnene, når hun ser på resultaterne fra undersøgelsen: 

”For det første har elevernes motivation generelt været udfordret. Næsten halvdelen af eleverne var i nedlukningsperioden mindre motiverede i undervisningen end de plejede. For det andet har læringsudbyttet været udfordret. Lærerne vurderer, at det samlede læringsudbytte – og især for fagligt svage elever og elever med særlige behov– har været lavere end normalt. Og til sidst er det trods alt også vigtigt at være opmærksom på, at nogle elever har haft glæde af hjemmeundervisningen,” siger hun.

Fagligt svage og elever med særlige behov klarede sig dårligere under nedlukningen

7 ud af 10 lærere vurderer, at læringsudbyttet for den samlede elevgruppe generelt var lavere under nedlukningen end i den almindelige undervisning. Undersøgelsen viser, at især elever, der i forvejen får specialundervisning eller anden faglig støtte og elever fra socialt udsatte hjem lærte mindre, og at nedlukningen samtidigt også især udfordrede trivslen hos disse elever.

”Undersøgelsen bekræfter vores viden om, at en god relation og kontakt mellem lærer og elev og eleverne imellem er afgørende for at få alle elever med. Den gode kontakt muliggør differentieret undervisning, hvor lærerne tilpasser de faglige udfordringer i undervisningen, så alle elever bliver undervist på en måde, der giver dem bedst mulighed for at udvikle sig fagligt,” siger Lise Tingleff Nielsen.

Mange udskolingselever fik i højere grad end de øvrige elever virtuel klasseundervisning og samarbejdede virtuelt med kammeraterne. Men for alle klassetrin bestod undervisningen i høj grad af selvstændigt arbejde og brug af digitale læremidler.

”Det har været sværere for læreren at få kontakt til den enkelte elev og dermed differentiere undervisningen. Samtidigt har elever med forældre med lavere uddannelse haft sværere ved at få hjælp af forældre til det selvstændige arbejde, og det kan også give en skævhed i læringsudbyttet,” siger Lise Tingleff Nielsen.

Variation mellem skærm og praktiske øvelser hjemme og i det fri kan motivere

Elevernes motivation har været mindre  under nedlukningen. Undersøgelsen viser, at 45 % af de adspurgte elever i 5. og 8. klasse var mindre motiverede for at lære under nedlukningen i foråret.

Manglende variation i undervisningen har formentlig været med til at sætte motivationen under pres, mener Lise Tingleff Nielsen. Men der er også sket en del siden foråret, og nogle lærere har arbejdet med netop at variere undervisningen:

”Mange lærere er både blevet dygtige til at bruge de virtuelle muligheder og til at sætte gang i praktiske øvelser, fx at løbe en bestemt rute, finde DNA i et stykke frugt i køkkenet og gå sammen i grupper om at producere en podcast – selvfølgelig stadig på afstand. Den slags arbejde kan skabe den variation i undervisningen, der kan styrke motivationen,” siger Lise Tingleff Nielsen.

Fagligt stærke og socialt pressede elever havde glæde af virtuel undervisning

Selvom motivationen var udfordret hos en del elever under nedlukningen, så var der andre, der ligefrem oplevede undervisningen derhjemme mere motiverende. Det gælder 33 % af de adspurgte elever i 5. og 8. klasse. De fremhæver, at der var mere ro, færre forstyrrelser og mulighed for at planlægge arbejdet selv. Det er typisk fagligt stærke elever, der har været mere motiverede.

”Elever, der har mindre brug for lærerstøtte og selv kan løbe med bolden efter et kvarters oplæg i et virtuelt rum kan sagtens have glæde af virtuel undervisning,” siger Lise Tingleff Nielsen.

Men også enkelte elever med psykiske problemer haft glæde af hjemmeundervisningen. 13 % af lærerne vurderer, at nogle elever med psykiske udfordringer har haft et højere læringsudbytte under nedlukningen.

”Det er meget interessant, at også elever, der kan opleve stort socialt pres på en almindelig skoledag har haft glæde af roen derhjemme. Vores kvalitative analyser peger på, at nogle elever har været glade for at kunne løse opgaver i deres eget tempo uden at blive distraheret af sociale spilleregler i et klasserum,” siger hun og peger på, at virtuel undervisning har et potentiale, der er værd at arbejde videre med – også når lærere og elever er tilbage i klasserne igen:

 

”Det kunne være relevant at undersøge nærmere, hvordan den virtuelle undervisning meningsfult kan supplere den fysiske. Således at alle elever både kan lære og have glæde af at være en del af et fysisk klassefællesskab – og samtidig udnytte de muligheder, der ligger i det virtuelle.”

Prioriter lærerkræfterne for at få alle elever med

I dag har mange lærere og skoler haft tid til at arbejde fokuseret med virtuel undervisning, ligesom eleverne har haft mulighed for at prøve af, hvordan de får en skoledag hjemme på værelset bag skærmen til at fungere. Lise Tingleff Nielsen fremhæver, at mens vi fokuserer på at understøtte elever, der er forskellige årsager har været udfordret på trivsel og faglighed under nedlukningen skal vi også huske den store gruppe, der trods alt har klaret den ændrede undervisningsform:

”Vi kan se, at en stor gruppe elever allerede i foråret formåede at omstille sig og har lære noget. Derfor vil det være oplagt i den nærmeste fremtid at fokusere endnu mere på at bruge lærerkræfterne der, hvor de gør allermest gavn – nemlig til at støtte de elever, der har brug for hjælp til at gennemføre den daglige undervisning med en tættere kontakt til læreren,” mener hun.

Hvordan det præcist skal gøres afgøres bedst på den enkelte skole, siger Lise Tingleff Nielsen:

”Beslutningerne om organisering og prioritering kan ledelsen og lærergruppen med fordel tage i samråd. Men vores undersøgelse siger meget tydeligt, at differentiering og variation er vigtige nøgleord i deres samtaler om den fremtidige undervisning,” siger hun.

3 ting, skoleledelsen kan reflektere over ud fra undersøgelsens resultater:

  1. Hvordan kan lærerkræfterne prioriteres, så elever, der er fagligt udfordrede, udfordrede på deres trivsel eller socialt udsatte får mest mulig opmærksomhed og kontakt til læreren og kammerater?
     
  2. Hvordan kan undervisningen i den nærmeste fremtid tilrettelægges med de bedste muligheder for, at lærerne kan differentiere og variere undervisningen, fx med mulighed for at lægge praktiske øvelser ind?
     
  3. Kan den virtuelle undervisning bruges fremadrettet til at differentiere undervisningen – fx til glæde for fagligt stærke elever, der motiveres af at arbejde selvstændigt, og for psykisk sårbare elever, der motiveres af ro?