nyhed

Lidt færre børn bliver indskrevet i fritids- og klubtilbud efter skolereformen

29/01 2018
Kontakt

Signe Bohm

Områdechef
+45 2949 4895

Siden skolereformens indførelse har der været bekymring for, om børnenes længere skoledage ville udhule fritids- og klubtilbuddene. Men i realiteten har der kun været et mindre fald i, hvor stor en del af børn og unge, der går i fritidshjem eller klub efter reformen.

Det viser undersøgelsen ’Børns og unges brug af fritids- og klubtilbud’, som Danmarks Evalueringsinstitut har gennemført for Undervisningsministeriet.

I 2014, før skolereformen, var 80 % af alle børn på 0., 2. og 4. klassetrin indskrevet i fritids- og klubtilbud, mens tallet i 2016 var 77 %. Der er ikke forskel på, hvor mange der var indskrevet i hhv. 2015 og 2017, så indskrivningsandelen lader til at have stabiliseret sig.

Desuden viser undersøgelsen, at børn og unge tilbringer færre timer i fritids- og klubtilbud efter skolereformen. I 2014 tilbragte børn i 0. klasse gennemsnitligt 13,8 timer om ugen i fritidstilbud, i 2016 er det 9,3 timer om ugen, altså et fald på 4,6 timer om ugen. Faldet skete mellem 2014 og 2016, hvorefter timetallet har stabiliseret sig.

Børn og unge er glade for fritids- og klubtilbud

Både forældre og ledere vurderer, at børn og unge trives godt i fritids- og klubtilbuddene. Flertallet af forældre til børn i både indskolings og mellemtrinsalderen oplever, at deres børn er glade for at komme i fritids- eller klubtilbud. 

Blandt forældrene til børn i indskolingsalderen oplever 94 %, at deres børn er glade, og blandt forældre til børn i mellemtrinsalderen er det 85 %. Under 5 % af forældrene oplever ikke, at deres børn er glade for at gå i fritids- og klubtilbud.

Forældrene er lige så tilfredse med fritids- og klubtilbuddene i 2017 som i 2014. De er altså ikke blevet mindre tilfredse efter skolereformen.

Lederne oplever samstemmende, at de nuværende rammer giver mulighed for at skabe et tilbud, hvor børn og unge er glade for at komme. Det mener 81 % af lederne i tilbud til børn i indskolingsalderen, 79 % i tilbud til børn i mellemtrinsalderen og 70 % i tilbud til unge i udskolingsalderen. 1-2 % af lederne oplever, at det kun gælder i mindre grad.

Fritids- og klubtilbud anvendes forskelligt i forskellige aldersgrupper
Fritidstilbud for børn i indskolingsalderen bruges især af børn fra ressourcestærke hjem, og børn fra familier i den laveste indkomstgruppe har oplevet det største fald i indskrivninger efter reformen. 85 % af alle børn er indskrevet i et fritidstilbud, når de går 0.-3. klasse.

I mellemtrinsalderen holder mange børn op med at bruge fritids- og klubtilbuddene, og tilbuddene bliver et udbredt storbyfænomen. 50 % af alle børn i 4. klasse går i et fritidstilbud.

I udskolingen er unge, der går i klub, oftere fra ressourcesvage hjem end gennemsnittet. Det er 31 % af de unge, der går i klub i  8.-9. klasse.

Fire kendetegn ved god kvalitet i fritids- og klubtilbud
Undersøgelsen viser også, at der er fire kendetegn for god kvalitet i fritids- og klubtilbud. De fire kendetegn er:

  • At børn og unge har gode sociale relationer og er med i fællesskaber med andre
  • At børn og unge har egen fri tid og medbestemmelse over, hvad der skal ske
  • At medarbejdere og ledere indsamler og deler viden om børnene og de unge
  • At medarbejdere og ledere samarbejder med andre om børns og unges trivsel og udvikling.

Sådan har vi gjort

Undersøgelsen bygger på data fra Undervisningsministeriets evaluerings- og følgeforskningsprogram til at følge folkeskolereformen: forældre- og elevbesvarelser fra første (2014), anden (2015), tredje (2016) og fjerde (2017) dataindsamling, en spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til børn i 0.-6. klasse, en spørgeskemaundersøgelse blandt ledere af fritids- og klubtilbud, observationer af og interview med ledere, medarbejdere, børn og unge i 12 fritids- og klubtilbud, gruppeinterview med unge i 7.-9. klasse, som ikke går i klubtilbud, og en gennemgang af eksisterende faglitteratur om kendetegn på kvalitet i fritids- og klubtilbud.