DEBAT

Hvad giver børn lyst til at gå i skole og lære mere?

05/03 2019

Danmarks Evalueringsinstitut har spurgt eleverne, hvad de synes gør undervisningen god og motiverende.

Indlægget har oprindeligt været bragt i JP Skole

Tal fra den nationale trivselsmåling viser, at elevernes motivation er faldende i løbet af skolegangen. I skoleåret 2016/17 svarede 53 procent af elever på mellemtrinnet, at de er enige eller helt enige i, at undervisningen giver dem lyst til at lære mere. For elever i 9. klasse var det tal 37 procent.

Men hvad synes eleverne egentlig er god undervisning? Og hvad motiverer dem til at lære?

Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har gennem interview og observationer i undervisningen undersøgt, hvordan skoledagen og undervisningen opleves af elever i 5. til 9. klasse. Undersøgelsen viser, at god undervisning og gode relationer til lærerne er helt centrale for elevernes motivation og engagement. Den viser desværre også, at elevernes ønsker til god og lærerig undervisning ikke altid matches af virkeligheden.

Eleverne vil gerne lære, og de bliver grebet af undervisningen, hvis den er god og motiverende. Eleverne peger på fem elementer, der gør undervisningen god: passende faglige udfordringer, varierede arbejdsformer, plads til fordybelse og koncentration, gode relationer til lærerene samt muligheden for at de kan spille en aktiv rolle i undervisningen.

Elevernes vurderinger stemmer overens med, hvad forskningen viser, er væsentlige faktorer for god og motiverende undervisning.

God undervisning giver eleverne faglige udfordringer, der matcher deres forudsætninger

Eleverne skelner mellem undervisning, der er tilpas, for let eller for svær. Når niveauet er tilpas, oplever de undervisningen som spændene og lærerig og skoledagen som meningsfuld. De kan også godt lide at mærke, at de lærer noget og bliver dygtigere.

Men eleverne fortæller også, at de ind i mellem oplever ikke at få passende udfordringer, og så er det vanskeligt for dem at bevare motivationen og koncentrationen: Er niveauet for højt føler eleverne sig hægtet af og giver op, er det for lavt, keder de sig. 

Eleverne er også optaget af, at hele klassen er med; timerne er bedst, når læreren sørger for, at alle har mulighed for at deltage – på trods af forskellige forudsætninger.

God undervisning bygger på gode relationer mellem elever og lærere

Forholdet til læreren er central for elevernes lyst til at deltage i undervisningen. Når læreren møder eleverne med interesse og fagligt engagement, smitter det af på eleverne.

Relationer mellem lærer og elever er meget forskellige: Hos nogle lærere føler eleverne sig set, hørt og taget alvorligt; det et trygt. Andre relationer er præget af irettesættelser og dårlig stemning; en dårlig relation mellem lærer og elev kan betyde, at eleven holder op med at deltage aktivt i undervisningen.

God undervisning giver eleverne en aktiv rolle

Undervisningen er særligt spændende, når elever selv er aktive i undervisningen. Det fortæller eleverne i EVAs undersøgelse. Aktiv deltagelse kan være, at læreren giver plads til input fra elever eller gør brug af undervisningsformer, hvor eleverne selv er udførende fx fremlæggelser og eksperimenter. Ikke kun oplever eleverne, at stoffet bliver mere spændende, når de selv får lov; det bliver også nemmere at forstå.

Eleverne oplever dog ofte, at deres rolle i undervisning er meget passiv; de skal sidde stille i lang tid og lytte til læreren. For nogle elever er det svært at udholde at skulle vente på selv at kunne gå i gang.

God undervisning er varieret og alsidig

Eleverne sætter pris på variation og på, at der veksles mellem forskellige arbejdsformer – så føles skoledagen mindre lang. Variation kan både bestå i, at der skiftes mellem arbejdsformer i den enkelte lektion eller i løbet af dagen.

Samtidig fortæller eleverne om undervisning, hvor de laver det samme igen og igen, hvilket opleves som demotiverende: Det er svært at engagere sig i endnu et kopiark, og eleverne giver udtryk for, at de keder sig, når læreren ’bare står og snakker’.

God undervisning giver mulighed for fordybelse

Selvom eleverne efterspørger variation, så er de også glade for at arbejde fordybet og koncentreret; de to er ikke modsætninger. Eleverne vil gerne have et læringsmiljø, der er roligt og fokuseret, men desværre oplever de uro timerne, der er ubehagelig at være i.

Når skoledagen er tilrettelagt med mange fag på en dag, kan det være svært for eleverne at fordybe sig, før timen er ovre. Hvert skift mellem fag kræver at eleverne omstiller sig – ofte både til et nyt fag og en ny lærer – og det kan være udfordrende. Mange skift betyder, at eleverne mister fokus og har svært ved at koncentrere sig, og det kan give uro i klassen.

Lyt til eleverne, det er deres hverdag

Eleverne er selvfølgelig ikke alene om at definere den gode undervisning, og der er mange hensyn, der har betydning for, hvordan skoledagen og undervisningen fungerer. Men det er værd at bemærke, at eleverne faktisk gerne vil deltage og lære, hvis blot de oplever, at rammerne er sat rigtigt. Derfor er det en god ide at lytte til elevernes egne oplevelser, når man tilrettelægger undervisningen.