Det fremhæves ofte, at gruppearbejde kan give skoleeleverne mulighed for at deltage mere aktivt i undervisningen. Alligevel kan det være vanskeligt at få samarbejdet til at fungere godt i praksis. Det gode gruppearbejde opstår nemlig ikke af sig selv. Elevernes mulighed for deltagelse afhænger bl.a. af deres samarbejdskompetencer, og det stiller krav til både lærer og elever. Det viser en ny undersøgelse af elevernes perspektiver på gruppearbejde i folkeskolen.
I den danske folkeskole arbejder eleverne oftere i grupper end i størstedelen af de øvrige OECD-lande. Omkring halvdelen af undervisningstiden i dansk og matematik er i dag tilrettelagt, så eleverne skal arbejde sammen om at løse opgaverne. Og det er langt de fleste elever glade for, viser EVA’s undersøgelse af elevernes perspektiver på gruppearbejde i folkeskolen. Undersøgelsen viser dog også, at gruppearbejde er en udfordrende arbejdsform for både lærer og elever. Det kræver mere af læreren, end blot at inddele eleverne i grupper, og det kræver mere af eleven end blot at overveje sit eget bidrag.
9 ud af 10 elever angiver, at de enten er helt eller overvejende enige i, at de godt kan lide at arbejde i grupper. 88 procent af eleverne mener, at de lærer noget af gruppearbejde. Til sammenligning er 64 procent af eleverne helt eller overvejende enige i, at de godt kan lide at arbejde alene, og 73 procent mener, at det er en arbejdsform, de lærer noget af. Derudover giver 93 procent af eleverne udtryk for, at de er helt eller overvejende enige i, at de kan lide det, og at det er lærerigt, når læreren gennemgår noget for hele klassen.
I litteraturen fremhæves gruppearbejde som en arbejdsform, hvor eleverne har mulighed for at deltage mere aktivt, end når hele klassen er samlet. I grupperne har eleverne mulighed for mere taletid, tryggere rammer og i det hele taget bedre vilkår for aktiv deltagelse, end når læreren underviser hele klassen samtidig ved tavlen eller smartboardet. Det viste EVA’s undersøgelse af læreres perspektiver på gruppearbejde.
Interviews med elever viser imidlertid, at deres muligheder for at deltage i gruppearbejde er dynamiske og relationelle. Det vil sige, at deltagelse ikke kun handler om, hvordan den enkelte elev kan bidrage, men at mulighederne for deltagelse opstår, når eleverne i gruppen taler med hinanden om, hvordan en opgave skal løses, hvem der tager styring på hvad, og hvordan gruppen holder fokus på opgaven. Og det at kunne tale om og forholde sig til relationer og roller i en gruppe, kræver en række samarbejdskompetencer.
”Eleverne giver udtryk for, at det gode gruppearbejde er et, hvor alle er med og deltager. Men der kan være situationer, hvor det er svært for eleverne at deltage ligeværdigt, fordi deltagelse ikke er et individuelt forhold. Mulighederne for deltagelse opstår, når eleverne forhandler med hinanden om, hvem der kan bidrage med hvad, og hvilke ideer og løsninger der er gode,” forklarer seniorkonsulent hos EVA og projektleder bag undersøgelsen, Ditte Nissen Storgaard. Hun understreger, at læreren spiller en vigtig rolle for, at gruppearbejdet fungerer optimalt. Samarbejde og gruppearbejde er nemlig ikke noget, eleverne bare kan – det skal læres.
”Det gode gruppearbejde kræver, at eleverne udvikler deres samarbejdskompetencer. Derfor sætter eleverne pris på, at læreren tale med dem om, hvad det kræver at få gruppearbejdet til at fungere. Undervejs kan læreren observere grupperne og vejlede eleverne i, hvordan de bedst kan strukturere og organisere arbejdet. Og når gruppearbejdet er slut, kan læreren tale med eleverne om, hvordan samarbejdet forløb, så de også udvikler deres samarbejdskompetencer,” forklarer Ditte Nissen Storgaard.
En forudsætning for det lærerige gruppearbejde er, at samarbejdet fungerer. Det understreger nødvendigheden af samarbejdskompetencer hos eleverne, som især handler om relationelle, kommunikative og organisatoriske kompetencer. De kan groft sagt beskrives, som elevernes evne til at udvise åbenhed og tilbyde hinanden hjælp, at lytte til hinanden og håndtere uenigheder og til sidst at kunne planlægge og fordele opgaverne mellem hinanden.
Undersøgelsen af elevernes perspektiver på gruppearbejde i folkeskolen viser, at 94 procent af eleverne er helt eller overvejende enige i, at de hjalp hinanden i gruppen, da de senest arbejde i grupper i dansk eller matematik. 90 procent er ligeledes enige i, at de lyttede til hinanden i gruppen, mens 77 procent angiver, at de talte sig frem til en løsning, når der opstod uenighed i gruppen. Her angav 13 procent, at der ikke opstod uenigheder, da de sidste gang havde gruppearbejde.
”I situationer, hvor enkelte elever måske tager styringen, mens andre har sværere ved at være med, eller hvor nogle elever stempler ud og i stedet fjoller rundt i klassen og forstyrrer de andre grupper, kan gruppearbejde være en mindre vellykket arbejdsform. Her er det ekstra vigtigt, at læreren har forklaret opgaven tydeligt for eleverne, sat klare rammer for arbejdsprocessen og overvejet gruppens sammensætning, så elevernes styrker og svagheder komplimenterer hinanden, og alle elever lærer noget af gruppearbejdet,” siger Ditte Nissen Storgaard.
