Når den grønlandske folkeskole har utilfredsstillende resultater, er det ikke på grund af folkeskoleloven. Mange af nyskabelserne i den er nemlig kun taget i brug i begrænset omfang.
Det viser en ny evaluering af den grønlandske folkeskole, som EVA har foretaget for Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke, KANUKOKA (Kommunernes Landsforening) og IMAK (Den grønlandske lærerforening). Det er den første uvildige samlede evaluering af skolereformen, som trådte i kraft 2002.
Der er ingen, hverken lærere, skoleledere, kommuner eller forældre, der peger på, at noget er uhensigtsmæssigt, begrænsende eller forkert tænkt i folkeskoleloven. Alligevel er store dele af den reelt ikke gennemført.
Dog viser evalueringen, at en del af lærerne faktisk arbejder ud fra intentionerne i reformen og bruger de redskaber, den har indført. De oplever, at det giver mening og kan fungere.
Kommunerne løfter ikke deres opgave
Der er meget få medarbejdere i de kommunale forvaltninger, og forvaltningerne spiller ikke den strategisk-pædagogiske rolle, som loven tildeler dem. Ligesom det lovbestemte tilsyn er meget sparsomt.
Folkeskolelovens grundlæggende pædagogiske principper er ikke dominerende
Skoleloven lægger op til, at der skal arbejdes med undervisning, som tager udgangspunkt i den enkelte elevs behov. Det er kun et fåtal af lærerne, der planlægger deres undervisning ud fra elevens individuelle handleplan. De Effektive Undervisningsprincipper, der blev lanceret i kølvandet på skoleloven,er også kun i begrænset omfang taget i brug.
De nye pædagogiske redskaber bliver kun brugt af nogle lærere
Reformen indførte nye redskaber til planlægning og evaluering af undervisningen, som læringsmål, elevhandleplaner og trintest. En del lærere bruger dem aktivt. Men det er kun ca. en fjerdedel af lærerne, der altid bruger elevernes handleplaner i tilrettelæggelsen af deres undervisning. Knap en tredjedel af lærerne arbejder ikke systematisk med evaluering, og planlægger deres undervisning ud fra, hvad evalueringer har vist.
Undersøgelsen viser også, at der også er udfordringer, som ikke handler om reformen, men påvirker dens udfoldelse:
Skolelederne er ikke tilstrækkeligt tydelige
Der er forskel på ledernes egen oplevelse af deres rolle, og hvordan den opleves blandt lærerne. En tredjedel af lærerne er kritiske over for ledernes evner til at kommunikere. Lederne vil gerne have lærerene til at tage medansvar og give dem råderum og medbestemmelse, mens lærerne ser det som manglende ledelse. Mange ledere har dog også svært ved at få prioriteret tiden til at gå mere ind i den pædagogiske del af deres ledelsesopgave.
Lærernes samarbejde fungerer ikke godt nok
Lærerne fortæller selv, at samarbejdet mange steder er en udfordring, og at det også kan være en forklaring på, at nye initiativer har svært ved at slå igennem.
Forældresamarbejdet opleves problematisk fra begge sider
Lærerne oplever, at forældrenes engagement er problematisk lavt, og engagerede forældre er kritiske over for, hvad skolen har at tilbyde. Der er brug at forventningsafstemme forholdet mellem skole, lærer og hjem.
Kontakt kommunikationskonsulent Emilie Welcher-Ulholm, tlf. nr. 3525 6642, mail ewu@eva.dk
Rapporten bygger på disse datakilder:
