Artikel

Guide: Disse tre aktiviteter kan hjælpe eleverne med at vælge ungdomsuddannelse

25/10 2022

EVA har talt med skoler i fem kommuner, der alle prioriterer arbejdet med vejledningen af de unge i udskolingen højt. De fremhæver tre aktiviteter, der kan støtte eleverne i det svære uddannelsesvalg.

 

Det er de færreste teenagere, der har styr på, hvad de vil arbejde med som voksne, og mange er i tvivl om, hvilken ungdomsuddannelse de vil ind på. Derfor ender mange med at udskyde valget lidt og gå efter en gymnasial uddannelse, hvor man oplever, at mulighederne bliver holdt mere åbne. Men hvor man så måske heller ikke får truffet det valg, der passer bedst til styrker, interesser og drømme for fremtiden.

Som skole vil man gerne gøre det bedste for at klæde eleverne i udskolingen på til at træffe et godt uddannelsesvalg – men hvordan gør man det bedst?

I en ny undersøgelse har Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) set på, hvilke aktiviteter skoler i kommuner, der prioriterer vejledningen i udskolingen, særligt fremhæver mht. at understøtte elevernes uddannelsesvalg.

Lærerne, skolelederne og vejlederne fra de fem kommuner fremhæver særligt tre typer af aktiviteter, som kan hjælpe elevernes refleksioner som vej – dem får du her:

1: Refleksioner før og efter brobygning, introduktionskurser eller erhvervspraktik

Lærerne på skolerne i EVA’s undersøgelse arbejder med at forberede eleverne godt, inden de skal i fx brobygning eller i erhvervspraktik, og at ’debriefe’, dem når de kommer hjem igen.

Under disse refleksionsseancer, som oftest varetages af lærerne, typisk med sparring fra vejlederen, er der fokus på, hvordan eleverne kan sætte det, de skal / har oplevet i relation til deres egen proces og tanker om fremtiden. Når refleksionen foregår sammen med lærerne, er der også mulighed for at sætte aktiviteterne i relation til skolefagene og elevernes øvrige læring.

  • I førrefleksionen er der typisk fokus på: Hvilken aktivitet skal eleverne ud til, hvad er formålet med aktiviteten, hvilke forventninger har eleverne til aktiviteten, og hvordan kan den sættes i relation til de overvejelser eleverne har gjort sig på nuværende tidspunkt?
  • I efterrefleksionen er der typisk fokus på: Hvilke indtryk efterlod aktiviteten hos eleverne, levede aktiviteten op til elevernes forventninger, oplevede de at få det ud af det, de håbede – og hvordan kobler aktiviteten sig til elevernes øvrige erfaringer fra skolen?

I både før- og efterrefleksionen forsøger lærerne at trække tråde mellem de forskellige vejledningsaktiviteter, som eleverne deltager i, ved fx at tale om, hvad eleverne lavede sidst, og hvad de har fået ud af den pågældende aktivitet – og hvordan aktiviteterne relaterer sig til hinanden.

Studievalgsportfolioen kan indgå som et redskab i refleksionen, men mange lærere oplever, at formatet ikke passer til deres elevers behov.

Aktivitet 2: Kollektive eller individuelle vejledningssamtaler

Lærere og vejledere i EVA’s undersøgelse oplever, at vejledningssamtalerne med eleverne kan noget helt særligt – især de individuelle samtaler.

I samtalerne understøtter en vejleder og nogle gange en lærer elevernes refleksioner over egne styrker og interesser, de konkrete uddannelsesmuligheder og det fremtidige arbejdsmarkedet. Samtalerne kan forberede eleverne på eller samle op på andre vejledningsaktiviteter og hjælpe eleverne med at forholde sig til de mange forskellige uddannelser og jobmuligheder.

For at samtalerne bliver gode for eleverne, er det erfaringen i EVA’s undersøgelse, at de bør:

  • tage afsæt i elevernes styrker og interesser
  • afholdes på tidspunkter, der giver bedst mening for eleverne
  • kobles til de øvrige vejledningsaktiviteter, til før- og efter refleksion og til elevernes læring i den øvrige undervisning.

De forskellige vejledningssamtaler kan noget forskelligt, viser undersøgelsen: De kollektive samtaler og gruppesamtaler kan give god mening som optakt til fx praktik, hvor man forbereder sig og følger op i fælleskab.

De individuelle vejledningssamtaler opleves at kunne noget særligt, fordi der kan opstå en dybere og mere personlig samtale med eleverne. Dét er noget, som alle elever kan få glæde af, men som især de ikke-uddannelsesparate elever eller stærkt tvivlende eller pressede elever profiterer af, oplever både vejledere, lærere og skoleledere.

I dag er det kun elever, der er erklæret ikke-uddannelsesparat til en ønsket uddannelse, som har krav på individuelle samtaler. Nogle kommuner prioriterer alligevel at tilbyde individuelle samtaler til alle elever, der har behov for det.

Aktivitet 3: Praksisfaglige forløb i 8. og eller 9. klasse

Den tredje aktivitet, som kan give eleverne ny viden om, hvad de interesserer sig for, og hvor de kunne tænke sig at uddanne sig, kan kaldes en form for ”praksisfaglige” forløb. Det kan fx være forløb, hvor eleverne prøver sig selv af i en kontekst uden for grundskolen. Skolerne har særligt gjort sig erfaringer med forløb, hvor elever i udskolingen modtager undervisning på en lokal erhvervsskole og skal løse virkelighedsnære opgaver.

Lærere og ledere oplever det som meningsfuldt for eleverne at afprøve sig selv i en anden kontekst end den, de kender fra grundskolen. Eleverne får dels et større indblik i egne styrker, i uddannelsernes muligheder, og de bliver klogere på, hvad de kan bruge fagene i grundskolen til ’ude i virkeligheden’. Men det er også krævende at lave gode praksisfaglige forløb, der udspiller sig i et samarbejde mellem skole og ungdomsuddannelse/virksomhed.

For at komme i mål med de praksisfaglige forløb kræver det:

  • at der udvikles redskaber af vejledere i KUI, som lærerne oplever er lette at bruge når der skal bygges bro mellem undervisning i fagene og undervisning uden for klasserummet.
  • at KUI tager initiativ til at etablere et samarbejde med de lokale erhvervsskoler
  • at der i det hele taget er ressourcer til praksisfaglige forløb. Det kan fx være, at der er afsat tid til forberedelse og opsamling, og at det tænkes ind i selve forløbet. At der i det hele taget er et fast koncept og en ’pakke’, som skoleledelsen bakker op om.  

Du kan for mere inspiration forskellige praksisfaglige forløb i udgivelsen” Hvordan samarbejder grundskoler med erhvervsskoler om undervisningen?” 

Fakta om praksisfaglighed

Betegnelsen praksisfaglighed er et bredt begreb, der ikke kun relaterer sig til overgangen, og som der ikke er en forskningsbaseret definition af. Praksisfaglighed rummer forskellige aspekter, bl.a. at elever får mulighed for at gøre noget aktivt. Læs mere om begrebet her