Artikel

Hedensteds læsevejledere bliver klogere i lokale netværk

19/03 2021

Lokale netværk for læsevejledere og en kommunal handleplan er et vigtigt redskab for læsevejledernes arbejde i Hedensted Kommune. Dorthe Klint Petersen, der er audiologopæd og ekspert i børns læsning og ordblindhed, fortæller, hvordan handleplan og netværk bedst kan gavne indsatsen for ordblinde elever

Ordblinde elever udgør omtrent 7 procent af en årgang. Det svarer til, at der i hver skoleklasse sidder en til to elever, som har særlige vanskeligheder med at lære at læse og skrive. Det kan få stor betydning for deres fremtid. Ordblinde elever klarer sig nemlig generelt ikke så godt som deres ikke-ordblinde klassekammerater, hverken fagligt eller socialt.

Derfor har de fokus på området i Hedensted Kommune og arbejder med en række tiltag, der skal hjælpe både skoleledere, læsevejledere og lærere i deres arbejde med ordblinde elever.

Kommunale ordblindetiltag i Hedensted Kommune

  • Læsekonsulenter: I Hedensted Kommune er der fire læsekonsulenter:  to er tale-/hørekonsulenter og har primært fokus på forebyggelse af ordblindhed, og to dækker hele ordblindeområdet. Både skoleledere og læsevejleder kan konsultere sig med læsekonsulenterne.
  • Læsevejledernetværk: Der afholdes fire netværksmøder om året for læsevejledere på tværs af de 21 folkeskoler i Hedensted Kommune. Møderne har en fast struktur og dagsordenen fastsættes af de kommunale læsekonsulenter.
  • Lokale læsevejledernetværk: Ud over det store læsevejledernetværk er der mindre lokale læsevejledernetværk, fx mellem ”fødeskoler”, dvs. matrikler med indskoling og mellemtrin, og såkaldte ”modtageskoler”, som modtager elever fra skoler, der kun går til mellemtrinnet. Formålet med disse lokale læsevejledernetværk er blandt andet at sikre en rød tråd i ordblindeindsatsen, når en elev med ordblindhed skifter skole.
  • Kommunal handleplan: Der er i kommunen udarbejdet og vedtaget en handleplan for skolernes arbejde med ordblindhed. Den fungerer som en ramme, som skolerne selv skal arbejde videre med og gøre til deres egen.

Læsevejledernetværk giver faglig opdatering og erfaringsudveksling på tværs

Et af tiltagene i Hedensted Kommune er et læsevejledernetværk på tværs af skolerne. Netværket skal inspirere med ny viden og give mulighed for fælles faglig refleksion. Og det lykkes i høj grad, siger læsekonsulent i Hedensted Kommune Anette Høj Madsen:

 ”Læsevejlederne fra kommunens skoler får mulighed for at bringe deres egne erfaringer i spil i faglige refleksioner, og de får ny viden og inspiration til at bruge nye metoder i deres arbejde. Der kommer hele tiden nye læsemetoder, så vi kan blandt andet bruge vores netværksmøder til at forholde os kritisk og nysgerrigt til de her nye materialer og metoder.”

”Udbyttet af netværket er særlig vigtig for de læsevejledere, der arbejder på mindre skoler eller af en anden grund ikke har en læsevejlederkollega på skolen, som de kan vende elever og forskellige indsatser med,” siger Anette Høj Madsen.

Et læsevejledernetværksmøde i Hedensted

I Hedensted Kommune afholder man fire netværksmøder om året for læsevejlederne på tværs af skolerne i kommunen. Netværksmøderne har en fast struktur, og det er de kommunale læsekonsulenter, der planlægger og faciliterer netværksmøderne, fortæller Anette Høj Madsen:

”Vi har altid informationer med fra forvaltningen og fra os selv – kommunens læsekonsulenter. Måske fortæller nogle af læservejlederne også om konkrete tiltag eller erfaringer fra deres skole. Så har vi et fagligt oplæg og en opgave. Det kan fx være en gruppedrøftelse med udgangspunkt i Cooperativ Learning-strukturer, som giver os mulighed for at drøfte og afprøve den nye viden fra oplægget på kryds og tværs. Til sidst samler vi op for at få en fælles forståelse af dagens inspiration.”

En tæt kontakt i læservejledernetværket kan være med til at styrke skolernes ordblindeindsats, siger Dorthe Klint Petersen, der er audiologopæd, ph.d. fra Københavns Universitet og ekspert i børns læsning og ordblindhed:

”Der skal været afsat tid og ressourcer til, at læsevejlederne kan mødes jævnligt. I nogle kommuner er der ressourcer til, at læsevejlederne mødes en gang hver eller hver anden måned. Andre steder er det måske en gang årligt. I de tilfælde bliver det sværere at lægge planer og følge op på hinandens indsatser.”

Kommunale handleplaner skubber skolernes arbejde med ordblinde i den rigtige retning

Et andet tiltag i Hedensted Kommune er en politisk vedtaget handleplan for ordblinde elever, som skal sikre, at læsevejledere og skoleledere har en fælles procedure på tværs af skoler. Det handler både om testning for ordblindhed og den efterfølgende individuelle handleplan for eleven, men også om, hvordan man som skole kan tilrettelægge en tidlig indsats for elever i risiko for ordblindhed.

EVA’s undersøgelse viser, at kommunale handleplaner som den i Hedensted har betydning for, i hvilken udstrækning skolerne går systematisk til arbejdet med ordblinde elever. Blandt andet har flere skoler egne retningslinjer for arbejdet med ordblinde elever i kommuner med en kommunal handleplan. Ligesom flere skoler i kommuner med en kommunal handleplan udarbejder en individuel plan, når en elev udredes som ordblind. Samtidig viser EVA’s undersøgelse, at 15 % af læsevejlederne på skolerne svarer, at der ikke findes en kommunal handleplan, mens 8 % svarer, at de ikke ved, om der findes én.

Også formen på handleplanen varierer meget fra kommune til kommune. Nogle handleplaner er meget detaljerede og handlingsanvisende, mens andre kommuner i højere grad blot har formuleret en række værdier og principper. Og det handler om at finde en balance mellem at rammesætte og anvise, siger Dorthe Klint Petersen:

”Det er jo rigtig svært som læsevejleder at bruge en central handleplan, hvis den kun består af overordnede beskrivelser. Omvendt skal planen selvfølgelig overlade de konkrete beslutninger til skolen. En kommunal handleplan kan være en måde fra kommunalt hold at sige, at vi tester ikke bare, vi forholder os også til hvad der skal ske efter sådan en testning, hvilket undervisningstilbud skal den enkelte elev have, og hvilke kompetencer er nødvendige hos det pædagogiske personale, for at de kan imødekomme elevens behov. På den måde ’tvinges’ skolerne til at operationalisere handleplanen, ift. hvordan de kan få det her til at spille på deres skole.” siger hun.

Netværk og kommunale handleplaner kan styrke ensretning af skolernes arbejde

Fordi en kommunal handleplan skaber en fælles procedure for behandling af ordblinde elever på tværs af skolerne kan den også udligne forskelle skolerne imellem, siger Dorthe Klint Petersen:

”Den ordblinde elevs udvikling skal ikke afgøres af, hvilken skole, eleven går på,” siger hun. 

Men i sidste ende er det op til den enkelte skoleledelse at lægge en strategi for skolens arbejde med ordblinde elever, tilføjer Dorthe Klint Petersen.

LæsekonsulentAnette Høj Madsen understreger, at selvom læsevejlederen kan komme tilbage til skolen med ny viden og initiativer fra et netværksmøde, så er det altså i sidste ende skoleledelsen, der skal sætte rammer for læsevejledernes opgaver og arbejde, fx ved at sikre tid til opgaveløsningen og bakke op om de initiativer, som læsevejlederen peger på:

”Der er ingenting af det her, der kommer til at ske, hvis der ikke er ledelsesopbakning bag. Så det skal være lederen, der i sidste ende synes det er en god ide og bakker op om det.” siger hun.