God implementering af skolereformen kræver retning fra skolelederne

Løberunder, stafet eller en walk-and-talk rundt på gangene. Motion og bevægelse er et af de elementer, folkeskolereformen pålægger skolerne at inddrage for at gøre elevernes skoledag mere varieret. Og i en undersøgelse, EVA har foretaget for Favrskov blandt kommunens skoler, oplever to ud af tre af kommunens lærere og pædagoger, at det bidrager til at skabe en mere varieret skoledag. Næsten tre ud af fire oplever, at det styrker elevernes trivsel, og lidt flere end seks ud af ti oplever, at motion og bevægelse styrker elevernes engagement og motivation.

Hermed er motion og bevægelse foreløbigt det element fra skolereformen, som lærere og pædagoger i Favrskov mener bidrager mest positivt til skoledagen. Men kun halvdelen er enige i, at motion også er med til at styrke elevernes læring og faglige fordybelse. En direkte kobling til fagligheden bliver derfor næste skridt, mener en skoleleder fra kommunen:

”Udfordringen er jo at blive dygtige til at få lavet nogle aktiviteter, som tilgodeser, at man arbejder med bevægelse i fagene på en meningsfuld måde, så det rent faktisk giver noget læring i forhold til målene. Det bliver øvelsen fremover,” siger skolelederen.

Favrskov matcher erfaringerne på landsplan

Undersøgelsen sker på et meget tidligt stadie i implementeringsfasen, og svar fra skolernes ledere og undervisende personale afspejler derfor kun, hvordan det går med de første, spæde trin. De foreløbige erfaringer med at implementere folkeskolereformen i Favrskov Kommune ligner dog i grove træk erfaringerne på landsplan. Generelt er lærere og pædagoger mest tilfredse med implementeringen af motion og bevægelse, mens arbejdet med understøttende undervisning er præget af uklarheder. Undersøgelsen fra Favrskov peger således på, at der kan være forskel på, hvordan skoler og lærere i praksis inddrager fx understøttende undervisning:

”Noget af det bliver brugt til bevægelse, og noget andet til lektielæsning. Det afhænger af læreren, og det er jo lidt dét, der er problemet. Det bliver et kludetæppe, og det bliver man nødt til at arbejde med i de kommende år,” siger en skoleleder fra Favrskov Kommune.

Ledelsen skal sætte klarere kurs

Flere lærere og ledere ser derfor gerne, at arbejdet fremadrettet fokuserer på at sætte en kurs for, hvordan de forskellige elementer som motion og bevægelse, åben skole og understøttende undervisning inddrages i skoledagen. Flere lærere og pædagoger efterspørger, at ledelsen udstikker en tydelig retning i arbejdet med skoledagens nye elementer.

Lise Tingleff Nielsen, der er chef for EVA’s grundskoleområde, understreger betydningen af, at skolens medarbejdere og ledelse opbygger en fælles forestilling om skoledagens nye elementer i det videre arbejde med reformen.

”Ledelsen kan sætte nogle konkrete billeder på, hvordan de ser, at fx den understøttende undervisning kan bruges. Skolelederen kan eksemplificere, at engelsktimen i 4. klasse kan udvides, så eleverne har tid til at spille teater på engelsk eller bruge de ekstra timer på at blive bedre til at give feedback. Billederne betyder, at ledelse, lærere og pædagoger får et fælles grundlag at gå ud fra i det videre arbejde,” siger hun.