DEBAT

Intra er ikke nok. Der skal være løbende kontakt mellem skole og forældre

13/08 2019

Forældrene er enormt vigtige for deres børns indlæring, så skolen har en stor opgave i at udvikle et godt skole-hjem-samarbejde, viser undersøgelser fra Danmarks Evalueringsinstitut.

Indlægget har oprindeligt været bragt i Jyllands-Posten.

I Danmark er der en stærk tradition for skolehjem-samarbejde, og et godt samarbejde mellem skole og hjem kan have stor indflydelse på elevernes læring og udvikling. Derfor fremhæver folkeskoleloven, at skole og forældre skal samarbejde om at give alle børn de bedste muligheder for at lære. Men hvordan udvikler skole og forældre egentlig et godt samarbejde? Det har vi i Danmarks Evalueringsinstitut(EVA) sammen med Undervisningsministeriet set nærmere på. Først og fremmest har forældres interesse for og opbakning til deres barns skolegang betydning for barnets læring og udvikling.

Forældre påvirker f. eks. deres børns skolegang, når det gælder fremmøde, motivation, det faglige udbytte og deres relationer til lærere og andre elever. Særligt betydningsfuldt er det, at forældrene værdsætter uddannelse og læring, at hjemmet har positive forventninger til barnets uddannelse - og ikke mindst at forældrene læser og diskuterer med barnet derhjemme.

Der er derfor et stort potentiale i, at skolen inddrager forældrene i elevens læring og skolegang.

Et potentiale som bedst indfries, når skolen tager ansvar for at rammesætte samarbejdet, men samtidig tilpasser det til forældres forskellige muligheder.

Hvis der skal opstå et godt samarbejde, er det vigtigt, at det er et partnerskab. Det betyder, at begge parter tilstræber en ligeværdig og tillidsfuld samarbejdsrelation. Sådan en relation bliver udviklet gennem en løbende kontakt mellem skole og forældre, så de to parter via det gensidige kendskab får overskud til at håndtere problemer og konflikter, når de opstår.

Skole-hjem-samarbejde kan foregå på flere niveauer: fra information over dialog og diskussion til medinddragelse. Når lærere eller pædagoger primært benytter sig af envejskommunikation på møder eller via intranet, er det kun informationer, der udveksles. Det er nyttigt, men slet ikke nok.

Lærerne bør bruge flere forskellige samarbejdsformer såsom møder, uformelle dialoger på gangen eller arrangementer, så forældrene kan ytre sig og bidrage. Uanset samarbejdsformen er det afgørende, at forældrene har reel medindflydelse, og at aftaler ikke kun forpligter forældrene, men også skolen.

Undersøgelser viser nemlig, at forældre ofte får et stort ansvar, men ikke særlig meget indflydelse.

Men forældrene skal ikke være "skolens forlængede arm", der blot skal følge skolens anvisninger, for de er en partner i et gensidigt samarbejde.

Samarbejdet omkring eleven skal både handle om at opmuntre forældrene til at understøtte barnets indlæring og give forældrene idéer til konkrete læringsaktiviteter, som de kan lave derhjemme.

Det er derfor vigtigt, at skolen forklarer både, hvad eleverne skal lære, og hvordan forældre konkret kan hjælpe.

Det er sjældent en god idé, hvis forældrene kommer til at fungere som "lektie-kontrollanter".

De gør meget mere nytte ved at støtte barnet i skolearbejdet og spørge ind til det, der foregår på skolen.

Samtidig ved vi, at mange forældre ikke har et klart billede af, hvad de skal gøre for at støtte deres barns læring og udvikling. Forældrene kan f. eks. bidrage til at knytte hverdagssprog og skolesprog tættere sammen. Forældrene kan tale med deres børn om matematik, når de køber ind eller vejer og måler, når de laver mad. Når børnene bliver større, kan forældre tale med barnet om politiske eller samfundsmæssige emner. Dermed understøtter forældrene, at eleverne anvender den viden og de færdigheder, de lærer i skolen.

Men alle er ikke ens. Forskellige familier har forskellige hverdagsliv og forskellig social og kulturel baggrund. Det betyder, at de også har forskellige forudsætninger for at deltage i skolehjem-samarbejdet. Og da samarbejde og engagement er væsentligt for ethvert barns læring, er det vigtigt, at alle forældre kommer med.

Hvis alle forældre skal have mulighed for at deltage aktivt, må lærere og pædagoger tilpasse samarbejdet med hensyn til både form og indhold.

Ellers risikerer vi, at det primært er børn fra ressourcestærke hjem, som får glæde af det gode samarbejde. Og skole-hjem-relationen er vigtig, ikke mindst for de mindre ressourcestærke børn.