Artikel

Fire kendetegn ved god kvalitet i fritids- og klubtilbud

21/02 2018
Skribent

Anne Breinhold Olsen

Kommunikationskonsulent
+45 2984 6711

Gode venner, sin egen frie tid og fagprofessionelle voksne, der er gode til at dele viden om trivsel hos børn og unge, er noget af det, der kendetegner god kvalitet i fritids- og klubtilbud, viser en ny undersøgelse fra EVA.

 

I Danmark har vi en lang tradition for, at børn og unge går i sfo, fritidshjem eller klub efter skole. I en ny undersøgelse har EVA set på, hvad der giver kvalitet i tilbuddene - og fire kendetegn træder frem:

Kram

 

Kendetegn nummer 1: At have gode sociale relationer og være med i fællesskabet

At have gode sociale relationer og være en del af fællesskabet er afgørende for, om børn og unge trives og har lyst til at komme i fritids- og klubtilbuddet, viser både EVA’s undersøgelse og anden faglitteratur. De gode sociale relationer har betydning for, at børn og unge udvikler sociale kompetencer.

EVA’s undersøgelser viser, at medarbejderne og lederne i fritids- og klubtilbuddene i undersøgelsen er meget bevidste om, at det er vigtigt at skabe gode betingelser for, at børn og unge kan få stærke sociale relationer med hinanden og har mulighed for at deltage i fællesskabet

Medarbejderne og lederne prøver at skabe en god grobund for stærke sociale relationer ved dels at lave nogle aktiviteter, der tager udgangspunkt i det, som børnene og de unge er optagede af, dels ved at de selv aktivt som voksne understøtter børnenes fællesskaber. Det dele fremmer muligheden for, at alle kan deltage og føle, at de hører til.

47 % af lederne i tilbud i indskolingsalderen og 49 % af lederne i tilbud i mellemtrinsalderen oplever det som en udfordring, at der er bestemte typer af aktiviteter, de har sværere ved at nå, fordi tiden i tilbuddene er blevet kortere som følge af den længere skoledag. De medarbejdere og ledere, EVA har talt med, fortæller om, at der er mindre tid til aktiviteter, der skal styrke børnenes og de unges relationer, fx ture ud af huset. Samtidig oplever ca. halvdelen af lederne, at børnene og de unge er mere trætte efter en lang skoledag og ikke så oplagte til at deltage i aktiviteter.

 

Fodbold

Kendetegn nummer 2: Børn og unge har fri tid og medbestemmelse

Det at børn og unge kan råde over deres tid , og de kan være med til at bestemme, hvilke aktiviteter de vil lave, er et andet kendetegn ved god kvalitet i fritids- og klubtilbud, viser EVA’s undersøgelse. Den frie tid og medbestemmelsen giver nemlig børnene og de unge mulighed for selv at vælge, hvad der er vigtigt for dem, og er en mulighed for at øve sig på at træffe selvstændige beslutninger og på den lange bane at ’mestre deres liv’.

EVA’s undersøgelse viser dog også, at tiden i tilbuddene ikke bare er 'fri', fordi medarbejdere og ledere i fritids- og klubtilbud gerne vil noget med børnene og de unge, så de søger at skabe en balance mellem den frie tid og de pædagogiske intentioner. Mht. medbestemmelse viser undersøgelsen, at fritids- og klubtilbuddene har forskellige måder at få børnenes og de unges perspektiver frem.

”Det er megafedt, at man kan være en del af, hvordan det bliver hernede. Så er det ikke kun de voksne, der bestemmer, vi kan også sige, hvad vi godt kan tænke os.”

 

Barn i et tilbud i mellemtrinsalderen

 

Videndeling

 

Kendetegn 3: Medarbejder og ledere indsamler og deler viden om børns og unges trivsel

Anden faglitteratur om kvalitet i fritids- og klubtilbud har tidligere vist, at det kan understøtte den gode kvalitet i tilbuddene, hvis medarbejdere og ledere både følger med i, om børnene og de unge trives, og at de deler deres viden om børnenes trivsel med hinanden. At indsamle og dele sin viden om trivslen er nemlig et rigtig godt afsæt for at støtte børnenes sociale relationer og deres udvikling.

Medarbejdere og ledere holder sig ajour med, hvordan børnene oplever det at gå i fritids- og klubtilbud, for at blive have ”fingeren på pulsen” med hensyn til, hvad der rører sig hos det enkelte barn eller unge og i deres fællesskaber. Medarbejdere og ledere bruger typisk deres viden til at hjælpe børnene og de unge ind i sociale relationer og til at justere i deres organisering af hverdagen.

De ledere og medarbejdere, som EVA har talt med i undersøgelsen, fortæller, at de kunne have glæde af mere systematisk vidensindsamling og –deling for at være sikre på, at ingen børn eller unge går under radaren, hvis de fx har brug for støtte til at komme ind i fællesskabet. De oplever dog også, at den tid, som de bruger på undervisning, forberedelse og møder i skolen, giver dem mindre tid til selv at mødes og videndele.

”Det er rigtig vigtigt, hvis jeg ikke har været her en uge, at jeg kan gå tilbage i logbogen og se, hvordan de dage har været, og om der har været nogle situationer, som jeg skal være obs på. Det kan bare være to små linjer – ”det har været en dag, hvor en havde det skidt pga. et eller andet” eller ”vi observerede sådan og sådan”. Der skal også stå gode ting.

 

Medarbejder i et tilbud til mellemtrinsalderen

 

Samtale

Kendetegn 4: Ledere og medarbejdere samarbejder med andre aktører og laver opsøgende arbejde

Et velfungerende samarbejde mellem de fagprofessionelle omkring børnene og de unge (og med forældrene) er et fjerde kendetegn ved god kvalitet på fritids- og klubområdet.

Et tæt samarbejde med fx skolen, forældre, forvaltning og lokalsamfundet giver nemlig et mere helhedsorienteret blik og en dybere forståelse for, hvordan børnene og de unge har det i forskellige arenaer i deres liv. Det viser både faglitteratur og EVA’s undersøgelse af medarbejdere og lederes oplevelse af kvalitet. især samarbejdet med skolen og forældrene og det opsøgende arbejde.

Samarbejde med skolen. Det giver medarbejdere og ledere i fritids- og klubtilbud et bedre og mere helhedsorienteret blik på børns og unges trivsel og udvikling, at de deltager i undervisningen, og at der i det hele taget er et tæt samarbejde med skolen. De oplever, at de sammen med lærerne kan inspirere hinanden til nye handlemåder og pædagogisk refleksion gennem deres forskellige viden om børnene og de unge.

Samarbejde med forældrene giver også et mere ’helt’ blik på barnet. Forældre har en særlig viden om deres børn fra hjemmet, som sammen med fritids- og klubtilbuddets og skolens viden kan give en mere fælles opmærksomhed på barnets og den unges trivsel og en sammenhængende praksis.

Det opsøgende arbejde kan både være alment forebyggende (fx rådgivning om stoffer eller alkohol) eller forebyggende for mere specifikke grupper af børn og unge og kan både finde sted i tilbuddet og uden for tilbuddet. Det opsøgende arbejde varierer meget på tværs af og inden for kommunegrænser og kan involvere samarbejdspartnere som fx SSP (Skole, Socialforvaltning og Politi) og boligforeninger i lokalområdet.

 

Vi samarbejder med en boligsocial medarbejder for at bygge bro mellem klub og boligområde. Det er ikke, for at de skal blive medlemmer, for det er ikke alle, der passer ind i de firkantede rammer i en klub. I stedet rykker vi tingene ud af klubben og over på deres banehalvdel. Så er der en voksen, som laver nogle ting, som de kan spejle sig i.

 

Leder i et tilbud i udskolingsalderen