Klog rimer på meget andet end bog

Debatindlægget er bragt i Skoleliv 13. oktober 2017

At læse bøger er vigtigt, men langtfra den eneste vej til at lære. Det er folkeskolens parter enige om. Alligevel har flere års gode hensigter om at prioritere den praktiske dimension ikke ændret undervisningen markant. Samtidig søger færre unge ind på en erhvervsuddannelse.

Folkeskolen og især undervisningen har stor betydning for unges valg af uddannelse, og i EVA’s undersøgelse ’Skolernes arbejde med at forberede eleverne til ungdomsuddannelse’ vurderer 60 % af lærerne, at deres undervisning i høj grad forbereder eleverne til gymnasiet, mens kun 14 % mener, at den i høj grad forbereder til en erhvervsuddannelse. Næsten hver tredje lærer mener, at deres undervisning slet ikke eller kun i mindre grad forbereder til erhvervsuddannelserne. Så hvad kan skolen gøre for, at flere vælger en erhvervsuddannelse? Her er i hvert fald tre ting, der er vigtige:

1. Værdsæt den praktiske dimension i undervisningen

Det er først og fremmest helt afgørende at erkende, at læring ikke kun sker gennem kognitiv bearbejdning af det talte eller skrevne ord. Læring sker i høj grad også gennem erfaring med forskellige materialer, ved at konstruere, ved at eksperimentere, ved at bevæge sig og ved at udtrykke sig med krop, farver, lyd og materialer. Det er indlysende. Alligevel er vi endnu ikke gode nok til at anerkende og værdsætte de skoleprodukter, hvor elever fx har designet, tegnet og i træ konstrueret en redekasse, som passer netop til skolens høje lærketræ, eller udtænkt hvordan et gammelt cykelhjul kan indgå i en mekanisk model over simple fysiske love. I hvert fald ikke på samme måde som vi anerkender den fremragende danske stil eller den korrekte løsning af en vanskelig matematikopgave. Arbejdet med de praktiske kompetencer – en bagedag eller udsmykning af skolens gang – er ofte noget vi gør ”indimellem” og noget, der opleves som en afveksling i forhold til det egentlige (boglige) skolearbejde.

Første skridt er derfor, at vi i ord og handling – i henhold til skolens fag selvfølgelig – reelt set anerkender, at de mere praktiske dimensioner i undervisningen også kan føre til særdeles værdifulde indsigter og kompetencer – og at disse nøjagtig som de boglige dimensioner kræver et præcist fagsprog samt en dygtigt tilrettelagt undervisning med mulighed for øvelse, udfordring og træning.

2. Fokusér på kompetencer

Bogen har gennem mange år haft stor betydning både konkret og symbolsk i vores tilgang til viden og læring. Derfor er der nok nærmere tale om en kulturændring, hvis undervisningen i endnu højere grad skal inddrage den praktiske dimension i undervisningen.

Det er heller ikke en selvfølge, at alle lærere er lige erfarne i forhold til at tilføre skolens undervisning en mere praktiske dimension. Det betyder, at vi i skolen er nødt til at se på det at undervise praksisrettet som en kompetence. Og dermed også må prioritere, at flere lærere får mulighed for at udvikle faglige og didaktiske kompetencer også på dette felt.

3. Tal erhvervsuddannelserne op

Endelig er det centralt at have blik for den måde, som eleverne introduceres til ungdomsuddannelserne på. EVA’s undersøgelser peger på, at lærerne – ofte ubevidst og indirekte – kan komme til at skubbe eleverne i retning af de boglige uddannelser. Udsagn som ”Hvis I skal i gymnasiet, skal I tage jer sammen og få gode karakterer”, samt mere eller mindre direkte meldinger om at, man i modsat fald bliver nødt til at vælge en erhvervsuddannelse, signalerer til eleverne, at erhvervsuddannelserne ikke har samme værdi og prestige.

Her spiller lærernes viden om erhvervsuddannelserne en afgørende rolle. Kun 12 % af lærerne på 8. og 9. klassetrin vurderer, at de har et godt kendskab til erhvervsuddannelserne, mens 42 % mener at have et godt kendskab til de almengymnasiale uddannelser. Hvis man som lærer ikke ved, hvad en erhvervsuddannelse rummer og hvilke krav den stiller til eleverne, så er det vanskeligt både at informere om de muligheder, der er ved at dygtiggøre inden for at et erhverv.

Hvis flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse, er det både i den konkrete undervisning, men også i samtalen om uddannelsesvalg, at skolen kan blive endnu tydeligere i forhold til at vise, at klog rimer på meget mere end bog.