PRESSEMEDDELELSE

Ingen positiv effekt af 10. klasse på folkeskoler

21/04 2016

Det kommunale 10. klassetilbud placeret i tilknytning til en folkeskole øger ikke sandsynligheden for, at eleverne senere gennemfører en ungdomsuddannelse. Det viser en ny effektundersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), som offentliggøres 21. april 2016.

Formålet med 10. klasse er at gøre eleverne klar til en ungdomsuddannelse. Men EVA’s undersøgelse peger altså på, at det at gå i et kommunalt 10. klassetilbud placeret i tilknytning til en folkeskole ikke har en positiv effekt på, om eleverne efterfølgende gennemfører en ungdomsuddannelse - sammenlignet med elever, der ikke tager 10. klasse.

Undersøgelsen måler udelukkende effekten af kommunale 10. klassetilbud, der er placeret i tilknytning til en folkeskole. Af metodiske årsager har det ikke været muligt at måle effekten af 10. klasse på efterskoler og af 10. klassetilbud, der ikke er placeret i tilknytning til en folkeskole, herunder fx 10. klassecentre placeret uden tilknytning til en folkeskole. 

Behov for anden eller en styrket indsats

Selvom undersøgelsen ikke dækker alle typer 10. klasser og alle elever, bør den ifølge EVA’s direktør Mikkel Haarder få advarselslamperne til at blinke:

”Når det så tydeligt fremgår, at det pågældende 10. klassetilbud ikke lever op til intentio-nerne, må det naturligvis mane til eftertanke og give anledning til, at man undersøger nærmere, hvilke typer af 10. klassetilbud, der har en positiv effekt i forhold til at gøre ele-verne klar til at tage en ungdomsuddannelse,” siger Mikkel Haarder.

Ca. 40 % af de elever, der tager et kommunalt 10. klassetilbud, går i en type 10. klassetilbud, som er dækket af undersøgelsen. Det svarer til knap 6.000 elever pr. årgang.

Mikkel Haarder understreger, at de kommunale 10. klassetilbud, der dækkes af undersø-gelsen, indeholder meget forskellige tilbud, og at det derfor ikke kan udelukkes, at nogle 10. klasser har succes med at gøre deres elever uddannelsesparate.

Mulige forklaringer på manglende positive effekter

Effektundersøgelsen kan ikke i sig selv forklare den manglende positive effekt af det kommunale 10. klassetilbud placeret i tilknytning til en folkeskole, men viden fra andre undersøgelser kan bidrage med bud på mulige forklaringer.

”En del forskning peger på, at sammensætningen af elever i en klasse kan have betydning for elevernes læring i skolen og overgang til ungdomsuddannelse. Og da det kommunale 10. klassetilbud har en stor koncentration af elever, som er fagligt udfordrede, kommer fra uddannelsesfremmede hjem og er mindre afklarede og motiverede for uddannelse, kan den såkaldte kammeratskabseffekt muligvis være en del af forklaringen,” forklarer Mikkel Haarder.

Den manglende positive effekt kan også have at gøre med selve indholdet i det kommunale 10. klassetilbud, herunder de uddannelsesforberedende elementer og indholdet i undervisningen. Pt. findes der imidlertid ikke tilstrækkelig viden om indholdet i det kommunale 10. klassetilbud til at afgøre, om det er tilfældet, understreges det i rapporten.

Manglende viden om, hvilke tilbud som virker

Mikkel Haarder mener, at der er brug for at supplere undersøgelsen med yderligere viden:

”Vi har ikke pt. viden om hvilke indsatser, der virker bedst i forhold til at gøre eleverne uddannelsesparate. Derfor er det vigtigt, at der bliver taget initiativ til at identificere de tilbud og indsatser, som har gode resultater, og studere dem nærmere. Det kan både være specifikke 10. klassetilbud, men også nogle af de tilbud, som ikke-uddannelsesparate elever får i forbindelse med den fremrykkede uddannelsesparathedsvurdering i 8. klasse. Det vil også være relevant at se på, om der er sket indsatser siden 2012/13, som har positive effekter,” understreger Mikkel Haarder

Yderligere oplysninger: Presse- og kommunikationschef Trine Borg Harrild, tb@eva, 4091 0021.

Baggrund om undersøgelsen

  • Lidt over halvdelen af en elevårgang tager i dag 10. klasse. Ca. halvdelen af dem, svarende til 25 % af en årgang, tager 10. klasse i et kommunalt tilbud, mens den anden halvdel tager 10. klasse på efterskole. 
  • Undersøgelsen afdækker effekten af de kommunale 10. klassetilbud, der er placeret i tilknytning til en folkeskole i perioden 2008/09-2012/13. Den afdækker derfor ikke effekten af 10. klassecentre, der ikke er placeret i tilknytning til en folkeskole, eller effekten af efterskolernes 10. klassetilbud. 
  • I skoleåret 2008/09 gik 55 % af alle elever, der tog et kommunalt 10. klassetilbud, i et tilbud placeret i tilknytning til en folkeskole. Denne andel er faldet til 40 % i skoleåret 2014/15, og svarer til 5.997 elever. 
  • Undersøgelsen er baseret på en anerkendt effektmålingsmetode, kaldet instrumentvariabelmetoden (IV-estimation). Metoden sikrer, at elever, der tager det kommunale 10. klassetilbud sammenlignes med sammenlignelige elevgrupper både i forhold til observerbare faktorer (fx forældres uddannelsesniveau og karakterer) og ikke observerbare faktorer (fx motivation og skoletrivsel). 
  • Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med KORA og med bistand fra landets førende eksperter på området fra Københavns Universitet og Aarhus Universitet. 
  • Det er ikke muligt at måle effekten for alle elever, der tager det kommunale 10. klassetilbud placeret i tilknytning til en folkeskole. Effektmålingen beregner effekten for en relevant gruppe af elever, der tager det kommunale 10. klassetilbud. 
  • Egentlige effektundersøgelser af de nyeste tiltag på området vil tidligst kunne fin-de sted i 2020. 
  • Datagrundlaget baserer sig på registerdata fra Danmarks Statistik og indeholder oplysninger om 51.641 elever, der i perioden 2007/08-2011/12 afsluttede 9. klasse på en folkeskole. De elever, der i hver af rapportens tre delanalyser bidrager til effektmålingen af det kommunale 10.-klassetilbud, kaldes effektgrupper. Effektgrupperne omfatter hhv. ca. 800, 500 og 3.000 elever. På trods af at effektgrupperne er forskellige i de tre delanalyser, giver analyserne overordnet set enslydende resultater. Det styrker antagelsen om, at resultaterne gælder en bredere gruppe af elever, der tager et kommunalt 10.-klassetilbud placeret i tilknytning til en folkeskole.