Debat

Sæt mål for skolelederuddannelse

31/07 2018
Skribent

Mikkel Haarder

Direktør
+45 3525 4689

Skoleledelse handler i sidste ende om elevernes læring og trivsel. Vi bør derfor blive enige om, hvordan vi gerne vil have, eleverne skal mærke effekten af skoleledernes videreuddannelse, skriver EVAs direktør.

Indlægget har været bragt i Politiken Skoleliv 31. juli 2018.

Ledelse gør en forskel. God skoleledelse gør en positiv forskel for elevernes læring og trivsel. Det viser både dansk og international forskning.

Det er en del af baggrunden for, at vi i Danmark siden 2007 har investeret op imod en milliard kroner i at sende mere end 12.000 offentlige institutionsledere på diplomuddannelse i ledelse.

Det er godt og rigtigt, at vi investerer i at træne og uddanne vores skoleledere. Men vi skal også sikre os, at træningen og uddannelsen har den effekt, vi ønsker. Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) afsluttede i 2017 en undersøgelse af, i hvilken grad det kan ses på lærernes sygefravær og elevernes resultater i dansk og matematik, at skolelederen har taget en diplomuddannelse.

Satsning uden målbar effekt

Konklusionen er, at diplomuddannelsen ikke har nogen påviselig effekt. Der kan være andre effekter af ledernes diplomuddannelse, som EVAs undersøgelse ikke målte på.  Det er positivt, men ikke et tilstrækkeligt succeskriterium for investeringen i uddannelse af skoleledere.

På den baggrund er det ganske fornuftigt, at en arbejdsgruppe under Uddannelses- og Forskningsministeriet for nylig har revideret modulerne på skolelederuddannelsen.

En tidligere undersøgelse fra EVA viser således, at ledere, der har gennemført en diplomuddannelse i ledelse, selv oplever, at deres ledelseskompetencer er blevet styrket.

Ledelseskommissionen, der i juni offentliggjorde sine anbefalinger til bedre ledelse af den offentlige sektor, peger på et behov for, at ledere af fagprofessionelle, i dialog med medarbejderne, udøver faglig ledelse baseret på det bedst tænkelige videngrundlag.

Sådan skal det også være med lederuddannelser. De skal tilrettelægges med et fast blik på den ønskede effekt. Ellers ved vi ikke, om vi lykkes – om pengene til lederuddannelse er givet godt ud.

Men hvad skal man måle succesen på? Det bør kommuner, uddannelsesinstitutioner og skoleledere på forhånd enes om, hvis vi skal kunne retfærdiggøre samfundets fortsatte investering i fremtidens skoleledere.

Målene skal tættere på praksis

Et godt mål kan være at se på elevernes resultater og trivsel på nationalt niveau. Samtidig er der brug for, at professionshøjskoler og kommuner formulerer klare og evaluérbare mål for den enkelte skoleleders uddannelsesforløb, tættere på den daglige praksis.

Vi ved fra forskningen, at der især er fem elementer, der gør skoleledelse effektfuld:

  1. En ambitiøs kultur med klarhed og konsensus om forventninger og mål
  2. At lærerstabens kompetencer flugter med skolens mål
  3. Ledelsens direkte involvering i undervisningen gennem feedback
  4. Deltagelse i formel og uformel faglig udvikling
  5. En ordnet hverdag, hvor lærerne kan fokusere på undervisningen

Disse indikatorer for god skoleledelse bør man have for øje, når man lokalt diskuterer og investerer i skoleledelse: Hvordan står det til i dag, sæt et ambitiøst mål, og følg op. Det skylder vi de elever, hvis læring og trivsel det hele handler om.