PRESSEMEDDELELSE

Skoler overser erhvervsuddannelserne, når de forbereder elever til ungdomsuddannelse

12/06 2015

Undervisningen i folkeskolens ældste klasser forbereder især eleverne til at starte på gymnasiet, mens skolen i mindre grad orienterer eleverne mod erhvervsuddannelserne. Det er meldingen fra både lærere og elever i en ny undersøgelse, som Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) offentliggør 12. juni 2015. 60 % af lærerne vurderer, at deres undervisning i høj grad forbereder eleverne til en almengymnasial uddannelse, mens kun 14 % vurderer, at undervisningen forbereder eleverne til de erhvervsrettede ungdomsuddannelser.

Det er ellers fra politisk side en målsætning at ændre søgemønstrene til ungdomsuddannelserne, så flere vælger at tage en erhvervsuddannelse. Fra 2001 til 2014 er andelen af afgangselever, der efter grundskolen søger en gymnasial uddannelse, steget fra 59 % til 74 %, mens søgningen til erhvervsuddannelserne i samme periode er faldet fra 32 % til 18,5 % af en årgang. 

Lærere mangler kendskab til erhvervsuddannelser

En af årsagerne til, at skolen især forbereder eleverne til gymnasiet, er, at lærerne ved for lidt om erhvervsuddannelserne til at kunne vejlede deres elever i den retning,” forklarer specialkonsulent og projektleder på undersøgelsen Kristine Zacho Pedersen. 43 % af lærerne i undersøgelsen vurderer, at de har et stort kendskab til det almene gymnasium, mens kun 12 % vurderer, at de har et stort kendskab til erhvervsuddannelserne.

Samtidig peger lærerne på både strukturelle forhold som fagrække, prøveformer og Fælles Mål, og på en skolekultur, hvor man ikke har været vant til at tænke i anvendelses- og praksisorienteret undervisning, når de skal finde årsager til skolens stærke orientering mod gymnasiet.

”Nogle skoler ser muligheder i folkeskolereformens elementer, fx åben skole, hvor man har tilrettelagt et samarbejde med forskellige ungdomsuddannelser, som kan være med til at give lærerne større viden om de erhvervsrettede ungdomsuddannelser. Men for andre skoler er der stadig et potentiale i forhold til at bruge folkeskolereformens elementer, særligt understøttende undervisning, åben skole og valgfag, til at skabe en mere praksis- og anvendelsesorienteret undervisning, som kan være med til at styrke forberedelsen til de erhvervsrettede ungdomsuddannelser,” forklarer Kristine Zacho Pedersen.

Erhvervsuddannelserne som det ærgerlige andet-valg

Det har også betydning, hvordan lærerne i skolen taler med eleverne om de forskellige ungdomsuddannelser. Eleverne oplever, at lærerne formulerer sig på måder, der kan give indtryk af, at de kræver mindre af elever, der vil have en erhvervsrettet uddannelse. Eleverne bider fx mærke i, at lærerne fremhæver vigtigheden af gode karakterer og studiekompetencer, hvis man skal i gymnasiet. Og samtidig oplever eleverne, at lærerne ser det som en selvfølge, at fagligt dygtige elever skal starte i gymnasiet fremfor på en erhvervsuddannelse.

”Skolen er på den måde med til at skabe et hierarki i ungdomsuddannelserne, hvor erhvervsuddannelserne bliver det ærgerlige andet-valg, og det er uhensigtsmæssigt, hvis vi som samfund gerne vil have flere unge til at tage en erhvervsuddannelse. For at støtte udviklingen mod at flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse, er det afgørende, at skoleledelsen tager initiativ til at drøfte, hvordan man på den enkelte skole kan blive bedre til at løfte opgaven med at forberede eleverne til de erhvervsrettede ungdomsuddannelser. I det arbejde er de kommunale UU-vejledere og ungdomsuddannelserne vigtige samarbejdspartnere,” vurderer Kristine Zacho Pedersen.   

For yderligere oplysninger om undersøgelsen kontakt pressechef Trine Borg Harrild, 4091 0021 eller tb@eva.dk

Om undersøgelsen

Undersøgelsen ’Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse’ bygger på følgende datakilder:
  •   Spørgeskemaundersøgelse blandt 1557 klasselærere og primærlærere i 8. og 9. klasse.
  •   Caseundersøgelse på fire udvalgte skoler,  herunder interview med skoleledelse, lærere, og 9. klasse-elever.