Debat

Slip den ensidige diskussion om projektarbejde eller ej

12/03 2018

Hvad falder dig først ind, når du læser ordet ”projektarbejde”? Et levn fra 70’erne, der ikke hører hjemme i dagens folkeskole? Eller en undervisningsform, der er aktuel som aldrig før?

Af Lise Tingleff, områdechef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). Indlægget er bragt på Politiken Skoleliv 9. marts 2018. 

Svarmulighederne er karikerede, men giver et indtryk af de to positioner, som præger debatten om projektarbejde i folkeskolen: Set fra den ene position er man bekymret for, at projektpædagogik stjæler undervisningstid fra fagene og elevernes tilegnelse af faglige kundskaber. Set fra den anden position frygter man, at folkeskolens undervisning forstener, og at eleverne ikke får de samarbejds-, innovations- og læringskompetencer, som de vil få brug for.

LEAPS-model skaber debat

Debatten blev senest aktiveret ved årsskiftet, da Herfølge Skole meldte ud, at de nu var en af de fire fondsstøttede LEAPS-skoler. I Herfølge er man nemlig på vej til at indføre problembaseret og projektorganiseret undervisning, hvor naturfagene er integreret med alle øvrige fag.

På Facebook luftede undervisningsminister Merete Riisager sin bekymring for, om den projektorienterede LEAPS-model vil give eleverne det nødvendige fundament af viden og kundskaber, som de skal have. Derfra rullede lavinen af Facebook-kommentarer og meningsudvekslinger i dagspressen. Skoleforskere, politikere, forvaltningschefer, skoleledere og lærere var på banen, og de to positioner skinnede tydeligt igennem hos mange af bidragsyderne i den ophedede debat.

Debatten om retningen for folkeskolens pædagogik og undervisning bliver kun mere aktuel i den kommende tid.  I samfundet er der stigende opmærksomhed på, at skolen i stadig højere grad skal give eleverne kompetencer, som ikke traditionelt har fyldt meget i det danske uddannelsessystem. Herhjemme er regeringens disruptionråd bl.a. blevet bedt om at se nærmere på fremtidens kompetencebehov, og på hvad disse nye behov stiller af krav til det danske uddannelsessystem.

Blik for fremtidens kompetencer

Internationalt har den økonomiske samarbejdsorganisation, OECD, sat det lange lys på og arbejder med at identificere hvilke kompetencer, som vil være nødvendige på arbejdsmarkedet og i samfundet anno 2030.

I tråd med tidligere forecasting-øvelser er det sandsynligt, at kompetencer såsom kreativitet, samarbejde, problemløsning og det at lære at lære vil blive fremhævet. Sådanne velkendte konklusioner vækker ikke stor røre i den danske skoledebat. De fleste er enige om, at vores børn og unge har brug for en bred base af både faglig viden og evnen til at kunne bruge denne viden i både kendte situationer og i endnu ukendte fremtidsscenarier.

I skoleverdenen deles vandene derimod af spørgsmålet om, hvordan det at lære at tænke i nye muligheder og skabe nyt, skal rummes i skolen.

Problembasering og projektarbejde er én vej, man kan gå. Projektarbejde kan give anledning til meget relevante og dybt faglige læringsmuligheder, men det er samtidig en undervisningsform, der kan være svær at praktisere. Og derfor skræmmer billederne af projektarbejdsforløb, som har mistet den faglige spændstighed til fordel for visne plancher og endeløse powerpoint-præsentationer med ligegyldige Wikipedia-klip. Og det er netop det, undervisningen aldrig må blive: Ligegyldig. Uanset hvilken tilgang man vælger. Projektarbejde er derfor hverken godt eller skidt i sig selv. Ligesom med al anden undervisning handler det i høj grad om med hvilken faglig og pædagogisk dygtighed undervisningen rammesættes og praktiseres. Det kan derfor være nyttigt at slippe den ensidige diskussion om projektarbejde eller ej.

Lad os i stedet holde fast i ambitionen om at give børn og unge en skoledag med høj faglighed og med blik for relevans og det, vi efter bedste evne vurderer bliver fremtidens kompetencer. Skolerne og lærerne må hele tiden vælge og udvikle den bedst mulige undervisning. Vi må løbende forholde os konstruktivt kritisk til, hvordan forskellige undervisningsformer – projektarbejde eller ej – kan bidrage til, at børn og unge både tilegner sig høj faglighed og en evne til at bruge deres viden klogt og kreativt både nu og i den tid, som kommer.