Artikel

Mange unge overvejer en erhvervsuddannelse, men ender alligevel i gymnasiet

19/03 2019

Erhvervsuddannelserne har været i spil som mulig fremtidsplan for mange unge, der søger ind i gymnasiet efter 9. klasse. Én af de vigtigste grunde til, at de unge går bort fra idéen, er, at de ikke er klar til et erhvervsvalg.

Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), der dokumenter, at cirka hver fjerde ung, der søgte ind på gymnasiet efter 9. klasse i 2018, også har haft en erhvervsuddannelse i tankerne – men de endte altså alligevel med at vælge gymnasiet.

”Der er en gruppe elever, der egentlig har haft erhvervsskolen på bordet som fremtidsplan, men som alligevel går bort fra idéen og vælger gymnasiet i stedet,” siger Camilla Hutters, chef for EVA’s område for ungdomsuddannelser.

I 2018 gik 45 % af de unge videre på en ungdomsuddannelse efter 9. klasse - 39 % søgte ind i gymnasiet, mens kun 6 % søgte ind på en erhvervsuddannelse. Af dem, der vælger gymnasiet, var det 24 %, der også havde overvejet en erhvervsuddannelse.

Ikke klar til karrierevalg efter 9. klasse

Der er især to grunde til de unges fravalg. For det første tror de unge ikke, at de vil passe ind på en erhvervsskole, for det andet siger mange, at de ikke føler sig klar til at vælge et konkret erhverv i så ung en alder.

Andre unge har det spillet ind, at der ikke var nogen af erhvervsuddannelserne, der appellerede til dem, ligesom de oplever, at en erhvervsuddannelse vil give dem dårlige muligheder for at videreuddanne sig. Ting som erhvervsskolernes dårlige omdømme eller manglen på praktikpladser spiller derimod en meget lille rolle i de unges fravalg, viser undersøgelsen.

’Fødekæden’ bør tænkes om

For de unge, som vælger erhvervsskolen, er den mest tungtvejende faktor for deres valg, at de allerede ved, hvilket job de vil have, og at vejen derhen går via eud.

”Det bekræfter os i, at en af de allerstørste barrierer for at få flere unge til at starte på en erhvervsuddannelse er, at mange unge har svært ved allerede i 9. klasse at lægge sig fast på fremtidigt erhverv. Det er der ganske få 15-16-årige, der føler sig parate til,” siger Camilla Hutters.

”Derfor bør man overveje, om hele ’fødekæden’ fra grundskolen til ungdomsuddannelsessystemet egentlig er så hensigtsmæssigt indrettet. For selv om man gør mere og mere i grundskolen for at give de unge indsigt i sig selv og i de forskellige karriereveje, bør vi også efterhånden tage til efterretning, at ganske få unge føler sig klar til et erhvervsvalg så tidligt,” slutter Camilla Hutters.


Det bygger undersøgelsen  på

EVA har lavet to repræsentative spørgeskemaundersøgelser blandt den samme gruppe af unge: Den første blev blev gennemført marts-maj 2017, da de unge gik i 8. klasse. I alt 5.397 unge svarede, hvilket giver en svarprocent på 68 %. Den anden spørgeskemaundersøgelse blev gennemført i marts-maj 2018, da de unge gik i 9. klasse. Her svarede 4.407 unge, hvilket giver undersøgelsen en samlet svarprocent på 49 %. Data fra spørgeskemaundersøgelserne er efterfølgende koblet til registerdata fra Danmarks Statistik.

Desuden er der gennemført kvalitative interviews med 46 elever i 9. klasse. De unge er interviewet to gange – i november/december 2017 og i marts/april 2018. De unge er under det første interview i gang med første halvår af 9. klasse, og de har endnu ikke modtaget deres endelige uddannelsesparathedsvurdering. Det andet interview er gennemført lige efter, de unge har valgt, hvad de vil efter 9. klasse, og har sendt ansøgning til ungdomsuddannelse eller 10. klasse.