Artikel

UPV: Vurderingen skal være en hjælp – ikke en dom!

13/12 2017
Skribent

Trine Beckett

Kommunikationskonsulent
+45 2628 4430

Tidligere indsats, tættere samarbejde og bedre kommunikation. Det er vejen frem i forhold til at hjælpe de unge, der bliver erklæret ikke-uddannelsesparate, mener forældre og vejledere. På Vildbjerg Skole ved Herning har de fundet en god model.

Over hver fjerde elev i 8. klasse har ikke de personlige, sociale eller faglige kompetencer, der skal til for at fortsætte en ungdomsuddannelse. Det viser de uddannelsesparathedsvurderinger (UPV’er), som netop er foregået over hele landet, og som eleverne i disse uger får besked om.​​​​

UPV’en blev i 2014 fremrykket til 8. klasse med den intention, at eleverne efterfølgende kunne få den støtte og vejledning, de har brug for, for at blive uddannelsesparate inden de går ud af 9. klasse. Men det glipper alt for mange steder, konkluderer en ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), idet mange elever enten ikke ved, at de er vurderet ikke-parate eller ikke kender til den indsats, der skal følge op på deres manglende parathed.

Chefkonsulent Anne Sophie Madsen, der står bag analysen, mener at der er behov for en klar rollefordeling mellem skole og vejleder. Og at det er vigtigt, at indsatsen bliver prioriteret af skoleledelserne.

"Der er et klart behov for at sætte fokus på selve vurderingsprocessen og den indsats, der skal gøre de ikke-parate parate. Det kræver, at skolerne tager et ansvar for at sikre, at UPV’en er en hjælp for eleven – ikke en dom,” siger Anne Sophie Madsen.

Plads til forbedring
Fremrykningen af UPV’en ændrede vejledernes rolle, så de frem for dele deres tid ud på vejledning til alle elever, skulle koncentrere sig om de elever, der har brug for en særlig indsats. Men der er man ikke  nået helt i mål, erkender Mark Jensen, formand for Ungdommens Uddannelsesvejledning -UU DANMARK og centerleder for UUV Køge Bugt:

”Der er plads til forbedring. Rapporten må få os til at stoppe op og se, om det vi gør, virker efter hensigten, og om det lokale samarbejdsprojekt på skolen omkring UPV’en kan forbedres” siger Mark Jensen.

Han så gerne et langt tættere samarbejde med skolerne, både i forhold til at informere om parathedsvurderingen til elever og forældre og i forhold til tilrettelæggelsen af indsatsen for at gøre den unge uddannelsesparat.

”Hvis en elev har problemer med dansk og matematik, er det ikke nødvendigvis løsningen at give eleven mere af det. Ved i stedet at gøre noget mere praksisnært kan eleven måske genfinde lysten til at lære. Uu-vejlederne har et andet udsyn end skolen omkring, hvad der er af muligheder for en ungdomsuddannelse, og hvad det kan føre til af jobs. Eleverne kan fx opleve gennem en erhvervspraktik eller et brobygningsforløb, at de pludselig kan se, hvorfor dansk og matematik er nødvendige færdigheder, og at det at møde til tiden er nødvendigt for, at tingene hænger sammen på en arbejdsplads.”

Tidlig og kyndig vejledning
Mette With Hagensen, formand for Skole og Forældre, efterlyser mere kyndig vejledning af forældrene.

”I og med at ansvaret for at vurdere de unge ligger hos skolen og uu-vejlederen, er det også her, ansvaret ligger for at få forældre og elever til at forstå, hvad det vil sige ikke at være parat. De parate elever må nøjes med at få vejledning fra far og mor, fordi vejledning af de uddannelsesparate er sparet væk. Hvis de ikke-parate kunne blive parate ved blot at tale med deres forældre, var de jo blevet det allerede,” siger Mette With Hagensen.

Vejledningen bør hellere finde sted før end siden, vurderer hun:

”De fleste forældre ved godt, at du skal have et eksamensbevis med en bestået karakter. Men at uddannelsesparathed også handler om at møde til tiden, fungere i gruppearbejde – alle de sociale og personlige kompetencer – kunne være rart at vide, allerede når børnene starter i skolen, så man som forældre også kan støtte op her. Det bør skolen kommunikere meget tydeligt.”

I Herning er UPV’en også en rettesnor for læreren
På Vildbjerg Skole ved Herning har man arbejdet netop med at styrke samarbejde og kommunikation omkring UPV'n, fortæller skoleleder Rikke Grann.

”Vi overvejede fra starten, hvordan UPV’en kunne undgå at blive en status eller en karakter, man bare fik stukket ud, men i stedet en måde at kigge på, om der var brug for en særlig indsats. Det så vi som et ansvar, der ikke kun lå hos læreren eller eleven, men hos skolen,” siger Rikke Grann.

På Vildbjerg Skole betragtes UPV’en derfor ikke bare som en vurdering af eleven, men også en rettesnor for læreren i forhold til, hvor der skal sættes ind for at gøre eleven klar. Selvfølgelig i samarbejde med eleven, skolen og forældrene. For at sikre, at rettesnoren er forstået af alle samarbejdspartnere, sidder Rikke Grann for bordenden, hver gang skolen skal overbringe budskabet om, at en elev ikke er uddannelsesparat og i samme moment præsentere den handleplan, der skal bringe eleven derhen. Det sker på et møde med uu-vejleder, forældre, lærer og eleven selv.

Rikke Grann oplever, at der på mødet altid er stor spørgelyst fra forældrenes side. Og at de ofte bliver klogere på, hvad der ligger af forskellige uddannelsesmuligheder.

”Indimellem oplever vi, at forældrene kun har haft i tankerne, at deres barn skal videre i gymnasiet. Men gennem samtalen om UPV'en får de en afklaring af, hvad der er af andre muligheder. Og hvordan de kan støtte deres barn i at komme derhen,” fortæller Rikke Grann.

Lærere bliver klædt på til vejledning
Den store del af Vildbjerg Skoles arbejde med UPV’en ligger dog længe før mødet med den ikke-parate elev. I 7. klasse fortæller lærerne om UPV’en på årgangens fælles forældremøde. Her får forældrene indsigt i, hvilke kompetencer der ligger i at være uddannelsesparat. UU vejlederen giver ligeledes kollektiv vejledning i slutningen af 7. klasse.

Lærerne arbejder desuden i hele udskolingsforløbet tæt sammen med uu-vejlederne og det lokale erhvervsliv om at styrke deres egne kompetencer i at vurdere og vejlede eleverne. Her indgår også praktikforløb på kommunens forskellige ungdomsuddannelser.

”Alle vores udskolingslærere er ude i rullende praktik hvert år i november. Her får de et billede af, hvilke krav der stilles på de forskellige uddannelser, og hvad der skal til, for at deres elever kan honorere dem. Det giver dem et meget stærkere grundlag for at kunne vurdere og vejlede eleverne,” siger Rikke Grann.

Vejledning en integreret del af udskoling
Indsatsen omkring UPV’en fungerer altså godt på Vildbjerg Skole, vurderer Rikke Grann. Men det kræver, at man prioriterer ledelsesfokus og tid til at skabe gode rammer for samarbejde mellem skole og vejledere.

”Vejledningen skal ikke være en appendix til at gå i skole, men en integreret del af udskolingen. Vores vejleder er her ugentligt, kommer blandt eleverne og klæder lærerne på til løbende drøftelser, så man kan tilrettelægge en indsats inden selve vurderingen. Det er en win-win-situation for eleverne og skolen,” slutter Rikke Grann.

Bokse: Bedre uddannelsesparathedsvurdering og vejledning

3 gode råd fra Vilbjerg Skole

  1. Lav en årsplan med uu-vejledningen, så I sikrer, at der er skabt gode rammer for samarbejdet til gavn for eleverne.

  2. Klæd lærerne på, så de er i stand til at tage de løbende drøftelser om uddannelse med eleverne – og ikke bare i forbindelse med UPV’en

  3. Prioriter området ledelsesmæssigt. Skolen skal tage initiativ til dialogen og kommunikere, at uddannelsesparathed ikke handler om, at eleverne får høje karakterer, men at der sker en progression, så de uddannelsesmæssigt kan komme derhen, hvor de gerne