ARTIKEL

Flere veje til motivation af dine elever

01/02 2016
Skribent

I undersøgelsen 'Linjer og hold i udskolingen’ har EVA fundet frem til, hvordan disse organiseringsformer understøtter arbejdet med de store elevers motivation. Print plakat om motivationsformer og se, hvad det kræver af dig som lærer.

Mange skoler er inden for de seneste år begyndt at opdele eleverne i hold eller linjer i 7.-9. klasse for at imødegå de ældre elevers skoletræthed og fremme deres læring. Skolerne finder generelt, at arbejdet med linjer og hold styrker elevernes motivation og udbytte af at gå i skole. I udskolingen står spørgsmålet om unges motivation for læring nemlig centralt, og nogle elever risikerer at blive skoletrætte, hvis de oplever faldende motivation i deres sidste år i folkeskolen. Men motivation er ikke en entydig størrelse, og alle unge bliver ikke nødvendigvis motiverede på samme måde. 

”Forskere fra CeFU er nået frem til, at motivation snarere skal forstås som forskellige orienteringer, interesser og måder at lære på. Motivation eksisterer altså i relationen mellem eleverne og hele læringsmiljøet. Derfor kan man styrke og skabe motivation ved at arbejde med organiseringen af udskolingen og ikke mindst med undervisningen,” forklarer specialkonsulent Signe Mette Jensen om dele af den teoretiske baggrund for projektet.

Mange skoler er i gang

18 % af landets folkeskoler har indført forskellige linjer, som deres elever alt efter interesse kan vælge sig ind på i udskolingen. Linjerne fokuserer hyppigst på naturfag, internationale forhold og idræt, men kan også handle om musik & drama, medier, innovation og meget mere.

En anden fleksibel organisering af undervisningen i udskolingen er at give eleverne mulighed for at vælge hold, hvor undervisningsforløb tilrettelægges forskelligt. Det giver mulighed for at skabe mere variation i undervisningen. 17 % af landets skoler arbejder med holddannelse i mere end en fjerdedel af undervisningstiden i udskolingen.

Fagligt og socialt udbytte

”På de tre skoler, vi har set på i vores undersøgelse, er man lykkedes med at udvikle forskellige organiseringer i udskolingen med både faglig og social værdi for eleverne. På skolen med linjeopdelt udskoling lægger eleverne fx vægt på muligheden for at starte i nye klasser i 7.klasse og kaste gamle roller af sig. Arbejdet med hold kan betyde, at eleverne får nye relationer uden for deres klasse, og give lærerne mulighed for at tilpasse undervisningen til elevernes interesser og faglige forudsætninger,” forklarer Signe Mette Jensen. Hun understreger, at god og motiverende undervisning også kan finde sted i en organisering af udskolingen uden linjer og hold, og hun fortsætter:

”Erfaringerne fra skolerne peger på, at arbejdet med de nye organiseringer er en anledning og et greb til at udvikle udskolingen. Arbejdet med linjer og hold rummer hver især gode muligheder for at styrke elevernes motivation og udbytte af undervisningen, men der er også udfordringer. Fx er meldingen fra den linjeopdelte skole, der deltager i undersøgelsen, at det kan være en udfordring at sammensætte linjerne, så eleverne både får deres ønsker opfyldt, samtidig med at man sikrer, at klasserne bliver fagligt og socialt ligeværdige. Det er vigtigt, at skoler, der ønsker at organisere deres udskoling i linjer, er opmærksomme på den udfordring".

Styr efter elevernes motivation

Motivationsorienteringer dækker over fem former for motivation, som kan bringes i spil i diskussionen af, hvordan undervisningen i udskolingen kan udvikles for at imødekomme forskellige elevgruppers behov. Den forståelse af motivation kan indgå i overvejelser over nye organiseringer af skolen og undervisningen. De fem former er:

  • Vidensmotivation
  • Mestringsmotivation
  • Relationsmotivation
  • Involveringsmotivation
  • Præstationsmotivation.

Det er særlig de fire første kategorier, de tre cases har belyst.

Lærernes kompetencer i nye organiseringer

Casestudierne viser, at nye organiseringer af udskolingen forudsætter, at lærerne påtager sig en særlig rolle og tilegner sig særlige kompetencer. 

”På skoler med linjeopdelt udskoling er det fx afgørende, at lærernes faglige kompetencer svarer til linjernes profil, da det er lærerne, der tegner linjen over for eleverne. Derfor kan der også være en fare for at blive meget afhængig af konkrete lærerprofiler, og det kan være en udfordring at tilgodese behovet for kompetenceudvikling i tilfælde af lærerudskiftninger,” forklarer Signe Mette Jensen. 

På de to skoler, der arbejder med holddannelse, er der andre udfordringer. Når eleverne har forskellige lærere fra hold til hold, stiller det store krav til lærerne om at evaluere og dele viden om elevernes læring. Samtidig kan eleverne have brug for hjælp til at håndtere de mange valgprocesser, der forekommer, hvis de flere gange om året skal vælge nye hold i flere fag. 

”Det kan blive nødvendigt med et særligt fokus på læringsledelse, når klasserne ikke længere eksisterer i den traditionelle form og eleverne løbende skal træffe mange valg i udskolingen,” siger Signe Mette Jensen, men minder om, at al begyndelse er svær. Hun håber, at andre skoler, der overvejer at gå i gang med linje og holdopdeling, kan blive klogere af de tre case-skolers erfaringer og dermed undgå nogle af udfordringerne.

Hent plakat: Fem former for motivation