Artikel

Vejlederformand: Derfor er unge særligt forvirrede i år

28/05 2019

Unge er pressede over valg af ungdomsuddannelse. Det viste en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) allerede i 2017. Denne sommer har mange elever fra 9. klasse svært ved at forstå de nye krav til at blive optaget på gymnasiet, og det presser dem yderligere, siger formand for UU Danmark, Anders Ladegaard.

Fem forskellige svar. Det var, hvad en DR-journalist fra radioprogrammet P1 Morgen fik, da han ringede til Undervisningsministeriets Uddannelsesguide for at spørge til karakterkravene til optag på gymnasiet. Indslaget blev bragt på DR P1 den 3. maj for at illustrere, at der er stor usikkerhed omkring, hvilke krav elever fra 9. klasse skal leve op til for at komme på gymnasiet til sommer. Den usikkerhed kan Anders Ladegaard, der er formand for UU Danmark (Ungdommens Uddannelsesvejledning) og centerleder af UU Lillebælt, godt genkende. 

”Vi kan mærke, at både de unge og deres forældre er forvirrede. Derfor bruger vi mere tid end normalt på at hjælpe eleverne til at forstå, hvad karakterkravene er, og hvilke muligheder 9.klasses elever har for at blive optaget på et gymnasium i år,” siger han.

Nye regler om optag forvirrer og presser unge

Allerede i 2017 viste en undersøgelse fra EVA, at unge føler sig pressede og ligefrem skræmte af at stå over for valg af ungdomsuddannelse.

”Unge tager uddannelsesvalget meget alvorligt. De har både fokus på at leve op til kravene for optag ved at få et højt nok karaktersnit og blive erklæret uddannelsesparate, og de er samtidigt ivrige for at vælge rigtigt første gang,” siger Camilla Hutters, der er områdechef på EVA.

Som udgangspunkt skal en elev være vurderet uddannelsesparat for at komme ind på en treårig gymnasial uddannelse. At være uddannelsesparat er en kombination af karaktergennemsnit og vurdering af personlige og sociale kompetencer. Er du erklæret uddannelsesparat, skal du 'blot' består folkeskolens afgangseksamen. Er du derimod vurderet ikke-uddannelsesparat er der fortsat en række andre muligheder, der handler om karaktergennemsnit til eksamen og optagelsesprøver i juni og august.

Anders Ladegaard undrer sig over, at man fra politisk side har kompliceret reglerne ved at arbejde med fire forskellige karaktergennemsnit i optagelseskravene. Han mener, at de nye regler presser de unge yderligere i forhold til et uddannelsesvalg, de i forvejen anser for svært.

”I år fokuserer mange unge ekstra meget på, hvilke krav de skal leve op til i stedet for at bruge tid og kræfter på at undersøge, hvilke drømme og ønsker de har til uddannelse, ungdomsliv og job,” siger Anders Ladegaard.

UPV skal basere sig på kendskab og samtaler

Som den ser ud nu, blev uddannelsesparathedsvurderingen (UPV) indført i 2014. En EVA-undersøgelse fra 2018 viste imidlertid, at mange elever ikke er klar over, om de er vurderet uddannelsesparate eller ej.

”Mange unge ved ikke, om de er vurderet uddannelsesparate eller ej, og en stor del af de ikke-parate oplever ikke, at skolerne igangsætter en indsats, der kan hjælpe dem til at blive parate. Det er bekymrende, fordi det kan være udtryk for, at eleverne ikke får den støtte og vejledning, de har brug for for at blive klar til en ungdomsuddannelse” siger Camilla Hutters, områdechef på EVA.

Det betyder UPV

Hver elev vurderes ud fra faglige, personlige, sociale og praksisfaglige forudsætninger. Første UPV gennemføres i to gange i 8. klasse og følges op to gange i 9. klasse. Eleven kan bruge sin første UPV i 8. klasse som pejlemærke for, hvordan og hvad vedkommende skal arbejde på for at blive vurderet uddannelsesparat i sidste vurdering i 9. klasse.

Også Anders Ladegaard er kritisk over for UPV'en. Han mener, at den gør vurderingen af de unge bagudskuende og unuanceret.

”Tidligere så vi på elevernes potentiale og udvikling, og der var ikke et helt bestemt karaktergennemsnit, de skulle leve op til. Hvis fx en elev hang i bremsen i slutningen af 8. klasse, men så knoklede løs og endte med 4,9 i karaktergennemsnit, havde vi som vejledere mandat til at vurdere eleven uddannelsesparat på baggrund af positiv udvikling og potentiale. Det mandat har vi ikke længere, fordi karakterkravet er ubøjeligt,” forklarer Anders Ladegaard.

I forlængelse af de nye regler om optag er der ifølge Anders Ladegaard sket en firedobling af unge, der har meldt sig til en ungdomsuddannelse, de ikke er erklæret parate til at komme ind på. De håber, at deres afgangseksamen eller en optagelsesprøve vil give dem adgang til fx gymnasiet, og det betyder, at flere af dem først efter sommerferien får at vide, om og hvor de eventuelt bliver optaget. Derfor ved en række gymnasier på nuværende tidspunkt ikke, hvem og hvor mange elever de står med, når et nyt skoleår begynder til august.

En styrket UPV vil styrke de unges valg af ungdomsuddannelse

Da man indførte UPV'en var ideen, at de unge blev vurderet tidligt og flere gange for at give eleverne tid til at forbedre sig. Elevens eget arbejde skulle understøttes af mere støtte fra både vejledningen og skolen. Dengang var Anders Ladegaard positiv over for den nye UPV. Men fra hans bord ser UPV'en helt anderledes ud i dag:

”I dag er UPV'en blevet en del af en sparerunde, hvor man ønsker at sortere, så færre unge har adgang til individuel vejledning. Og så håber man fra politisk side, at de højere karakterkrav og den skrappere vurdering i det hele taget vil få flere elever til at vælge en erhvervsuddannelse,” mener han.

Områdechef hos EVA Camilla Hutters oplever også, at sigtet med UPV'en har ændret sig.

”Hvor UPV'en i udgangspunktet er tænkt som et pædagogisk redskab, så er ordningen med de seneste års ændringer i adgangskrav også blevet et juridisk redskab, som har afgørende betydning for, hvilke ungdomsuddannelser den enkelte elev kan blive optaget på. Derfor er der grund til at drøfte, hvilken rolle UPV skal have fremadrettet, så vurderingen i højere grad bliver en hjælp for eleven,” siger hun.

EVA har siden 2015 fulgt arbejdet med UPV i grundskolen. Den afsluttende rapport kommer i slutningen af 2019.

Formand for UU Danmark, Anders Ladegaard ser gerne, at vejledere og lærere får større spillerum til samtaler med alle elever som en del af UPV'en. Det vil tage en del af presset fra de unge i forhold til optagekrav, mener han.

”Jeg håber, vi kan gå tilbage til en helhedsvurdering, hvor vi kan se meget mere nuanceret på den enkelte elev, så karaktergennemsnittet ikke bliver altafgørende. Samtidig synes jeg, vi skal holde fast i, at man skal bestå folkeskolens afgangseksamen for at blive optaget på en gymnasial uddannelse,” siger Anders Ladegaard.

3 veje ind på en gymnasial uddannelse

Vej 1 

Senest d. 1. juni gennemføres den fjerde og sidste UPV. Den udgør det første grundlag for at kunne blive optaget på en ungdomsuddannelse. Hvis eleven har 5,0 eller mere i karaktergennemsnit i de sidste standpunktskarakterer og er vurderet uddannelsesparat på de personlige og sociale kriterier, så kan eleven nøjes med et snit på 2,0 til folkeskolens afgangseksamen. Dog skal eleven til en samtale med rektor på den ønskede uddannelsesinstitution, hvis karaktergennemsnittet er mellem 2.0 og 3,0.

Vej 2

Vurderes en elev ikke uddannelsesparat ved den sidste UPV, kan eleven alligevel komme ind, hvis eleven får mere end 6,0 i karaktergennemsnit til folkeskolens afgangseksamen.

Vej 3

Hvis en elev er vurderet ikke uddannelsesparat og/eller dumper folkeskolens afgangseksamen, så kan eleven gå til en 4 timers central stillet optagelsesprøve og en efterfølgende samtale i henholdsvis juni og august måned.

Kilde: Anders Ladegaard, formand UU, Danmark