DEBAT

Vi må gentænke, hvad vi vil med udskolingen

12/03 2020

En ny rapport fra EVA peger på, at der er et stærkt behov for at gentænke udskolingen og drøfte undervisningsopgaven. Her er det oplagt, at ledelsen spiller en central rolle, skriver chefkonsulent Mia Lange fra Danmarks Evalueringsinstitut.

Debatindlægget er bragt i Politiken Skoleliv d. 9. marts 2020

Udskolingen har i de seneste år rimet på skoletræthed. En oplagt forklaring er, at lærerne bliver ved med at undervise på samme måde fra 1. til 9. klasse – uden at tage højde for, at eleverne bliver ældre.

Men en ny rapport fra EVA peger på det modsatte: Når udskolingselever taler om tunge skoledage og ensformig undervisning, taler de om et fravær af ting, de forbinder med mellemtrinnet. De efterspørger flere eksperimenterende, kreative og praktiske aktiviteter, og de efterlyser lærere, der går mindre op i karakterer og prøveresultater og mere op i at demonstrere og forklare et fagligt stof, så det bliver håndgribeligt og meningsfuldt for eleverne. Og som giver eleverne mulighed for selv at være aktive med stoffet.

Elevernes beskrivelser af udskolingen matcher de fortællinger, lærere og ledere deler i EVA’s undersøgelse af undervisningspraksis i udskolingen. Undersøgelsen, der er baseret på en lang række undervisningsobservationer og interviews med lærere, elever og ledere, viser, at interviewpersonerne langt fra er enige om, hvad god undervisning i udskolingen er.

De er til gengæld enige om, hvordan udskolingen typisk tager sig ud i praksis, og her ser man tre fortællinger træde frem: Udskolingen er præget af et bogligt og prøveorienteret fokus. Den er præget af en tankegang om, at eleverne skal være mere selvkørende. Og endelig er den præget af et fravær af pædagogisk ledelse. Fortællingerne afspejler altså en undervisningspraksis, der både kan observeres og diskuteres – og det er netop, hvad EVA’s rapport lægger op til.

Gentænk aktiviteter og undervisningsformer

Den første dominerende fortælling om udskolingen er, at såkaldt boglige og faglige aktiviteter prioriteres, når tiden er presset, og de afsluttende prøver nærmer sig. Mens nogle af de interviewede lærere argumenterer for, at en bogligt orienteret undervisning er den mest effektive og direkte vej til skolens prøver, problematiserer andre lærere, at man taber for mange elever, når man i udskolingen giver køb på en mere alsidig tilgang til de faglige mål.

De peger på, at en mere varieret, eksperimenterende og mindre prøvefokuseret undervisning faktisk kan fungere som en genvej til erkendelse for mange elever. Et centralt spørgsmål, der kalder på pædagogiske og didaktiske diskussioner, er, hvad der skal til for, at undervisningen i udskolingen kommer alle elever til gode.

Gentænk lærer-elev-relationen

Den anden dominerende fortælling om udskolingen er, at der sker et markant skift i ansvars- og rollefordelingen mellem lærere og elever, når eleverne bliver ældre og mere modne. Mens nogle lærere fortæller, at de netop finder udskolingen attraktiv, fordi de slipper for den adfærdsregulering og de mange instruktioner og forklaringer, de forbinder med de yngre klassetrin, retter andre lærere en skarp kritik af, hvad de betegner som en typisk og misforstået tilgang til undervisningsopgaven i udskolingen.

Det er ifølge disse lærere også udskolingslærerens opgave at gøre det faglige indhold vedkommende og tilgængeligt for eleverne, og her er det ikke nok at brænde for sit fag. Man må brænde for elevernes læring, og det indebærer, at man differentierer og stilladserer undervisningen med blik for elevgruppen.

Samtidig oplever eleverne, at de i udskolingen overlades for meget til sig selv og lærebøgerne, og at de - blandt andet på grund af karakterpres -  holder op med at spørge til det, de er i tvivl om.

En anden central diskussion handler om, hvorvidt man som udskolingslærer kan have en autoritetsfri relation til eleverne. Mens nogle lærere peger på, at det netop er de mere jævnbyrdige relationer til eleverne, der er tillokkende ved udskolingen, advarer andre lærere om, at de ældste elever fortsat har brug for en lærer, der tager ansvar for undervisningen og læringsmiljøet. Eleverne bakker op om kritikken. De ønsker hverken en lærer, der er 'ung med de unge', eller en lærer, der ikke interesserer sig for læringsmiljøet, men primært går op i et fag.

Der hersker store uenigheder om, hvor modne eleverne i udskolingen egentlig er – og i forlængelse heraf, hvad der er lærerens opgave i udskolingen. Det kalder på faglig diskussion.

Gentænk ledelsens rolle

Den tredje dominerende fortælling om udskolingen er, at ledelsens aktive involvering i diskussioner om undervisningen overflødiggøres, fordi undervisningens form og indhold er givet af de afsluttende prøver, der sætter retningen for undervisningen og elevernes progression. Lederne forventes at træde til, hvis lærerne har brug for opbakning, f.eks. i forbindelse med forældrehenvendelser, men interviewene vidner om en gensidig forståelse af, at der ikke er behov for, at ledelsen blander sig i spørgsmål vedrørende undervisningen.