Vi skal styrke motivationen i folkeskolen og støtte i overgangen til ungdomsuddannelse

Debatindlægget har været bragt i Altinget den 28/1 2022

I Danmark er der ca. 50.000 unge, som hverken er i gang med uddannelse, har en uddannelse eller er i arbejde. Særligt nedslående er det, at tallet stort set ikke har ændret sig de sidste 30 år. Det er et stort problem, som statsministeren, Reformkommissionen og mange andre peger på. For personer uden uddannelse er sjældnere i job, har ringere økonomi, færre handlemuligheder og et dårligere fysisk og psykisk helbred. Selvom der heldigvis også er unge, der får uddannelse senere, eller som klarer sig fint uden uddannelse.

Målet må dog være at sikre uddannelse til flest mulige. Men hvordan? Der skal uden tvivl rykkes på flere fronter. Lad os starte med to afgørende: For det første skal vi styrke læringsmotivation og trivsel i folkeskolen, og for det andet skal vi styrke de unges overgang til og start på en ungdomsuddannelse.

Mere anvendelsesorienteret undervisning

I folkeskolen skal vi tilbyde et læringsmiljø med plads til alle elever. Det kan fx ske gennem de såkaldte mellemformer, hvor der i en del af skolens normale undervisning skabes gode læringsmuligheder for elever med specialpædagogiske behov. Men også for den bredere gruppe af elever uden specialpædagogiske behov er det vigtigt, at undervisningen i højere opleves som varieret og relevant – både for de elever som er fagligt stærke og for dem, som er udfordrede af meget boglig undervisning.

En EVA-undersøgelse har vist, at en varieret undervisning, hvor eleverne er aktive, betyder meget for deres motivation og lyst til at lære. Det kan også betyde noget for deres muligheder og lyst til at fortsætte videre i uddannelsessystemet.

Det vil derfor være centralt, at vi afprøver og har fokus på praktiske og anvendelsesorienterede aktiviteter i en varieret undervisning. Og det er ikke nok, at det primært sker i indskolingen, der traditionelt har et godt blik for dette, eller på det sidste år i udskolingen, som måske peppes op med et besøg på en virksomhed. Den varierede og anvendelsesorienterede undervisning skal være vedvarende og foregå gennem hele skoleforløbet, så frøene bliver sået og interessen hos eleverne bliver fastholdt.

Det kan konkret handle om bl.a. mere anvendelsesorienteret undervisning, samarbejde med erhvervsliv, styrkelse af de praktisk-musiske fag, flere undervisere med både lærer- og praksisbaggrund, praksisfaglige koordinatorer på skoler mv., ligesom det vil være centralt at se på, hvordan man i læreruddannelsen og i efter-/videreuddannelsen kan støtte lærerne, så de reelt kan tilbyde en mere anvendelsesorienteret undervisning og gøre den til et gennemgående element i hele folkeskoletiden.

Hjælp de unge med at finde deres styrker

I overgangen mellem folkeskole og ungdomsuddannelse skal der gøres mere for at støtte alle unge i at starte på og gennemføre en uddannelse. EVA har i en aktuel undersøgelse vist, at valget af ungdomsuddannelse fylder meget i udskolingen. Det centrale må i stedet være at støtte de unge i at udvikle deres nysgerrighed, finde deres styrker, udforske sig selv i relation til forskellige faglige felter og derigennem tænke over, hvad der kan være en god vej i uddannelsessystemet – og skabe en bevidsthed om at denne vej også kan ændres.

Når de unge starter på en ungdomsuddannelse er det helt centralt, at unge med forskellige udfordringer bliver mødt med den rigtige støtte. Vi ved, at specialpædagogisk støtte (SPS) til unge, der kæmper med ordblindhed eller psykiske udfordringer såsom depression, personlighedsforstyrrelse, ADHD og autisme, bidrager til mindre frafald. Men der er stadig uforløste potentialer. SPS kan professionaliseres yderligere med tydeligere forventninger til kompetencer hos støttegiverne, tilstrækkelig tid og bedre sammenhæng til andre støtteindsatser. Samtidig er det vigtigt med fokus på SPS i praktikken for eud-elever, hvor flere elever slet ikke får støtte.

Når 50.000 unge hverken har et job eller en uddannelse med de problemer, det skaber for den enkelte, og når arbejdsmarkedet samtidig kalder på kvalificeret arbejdskraft, tyder meget på, at vi handler for sent, hvis vi først sætter ind, efter at de unge er blevet skoletrætte, har mistet blikket for egne styrker, eller at psykiske udfordringer har vokset sig så store, at konsekvensen er fravalg af uddannelse. Med andre ord: Vi skal sætte i gang med en fokuseret indsats i grundskolen, ved overgange og starten på ungdomsuddannelser!