Artikel

Det her er vigtigt for gymnasierne at vide, når de åbner igen

03/03 2021

Foråret er på vej, og vi håber alle, at det kan betyde, at gymnasieeleverne snart får lov at komme tilbage på deres skole og møde lærere og vennerne ’in real life’ igen.  Men hvad skal ledere og lærere have i baghovedet i tiden fremover, når der skal arbejdes med, og måske repareres på de måneder, hvor eleverne har været sendt hjem?

 

Vi har kigget ind i den store kortlægning af erfaringerne fra den første nedlukning i sommeren 2020, som EVA har gennemført for BUVM, og vi har fundet nogle vigtige resultater frem – inklusive vigtige overvejelser, som gymnasierne bør gøre sig, når eleverne skal tilbage på deres skoler.

I denne artikel har vi talt med en af hovedkræfterne bag kortlægningen, seniorkonsulent Anne Katrine Kamstrup, og med chefkonsulent Kristine Hecksher, der står bag en række undersøgelser af gymnasiereformen og af elevernes trivsel.

Her får du deres bud på, hvilke resultater fra undersøgelsen der er de vigtigste for gymnasierne at kende. Og hvad det er vigtigt at have i baghovedet under genåbningen.  

1. Størstedelen af de unge har trivedes dårligere derhjemme

Undersøgelsen viser, at en stor del af gymnasieeleverne trivedes dårligt under hjemsendelsen i 2020. Konkret oplevede 49 % af eleverne, at de var i dårligere humør end ellers, og 52 % oplevede, at de følte sig mere ensomme end ellers.

”Når vi på et tidspunkt igen skal byde eleverne velkommen tilbage på uddannelserne, bliver det vigtigt at arbejde med at genopbygge de sociale relationer og forebygge ensomheden fremover. Det vil fx være ved at gennemføre ryste-sammenøvelser i mindre grupper, arrangere udendørs hyggearrangementer, konkurrencer og måske genindføre klassens-time, siger Kristine Hecksher. 

2. Men hver femte elev har haft det bedre derhjemme

Undersøgelsen viser dog også, at der var nogle elever, der var i bedre trivsel under nedlukningen.

21 % af eleverne oplevede, at de var i bedre humør under nedlukningen end ellers, mens 30 % syntes, humøret var det samme. Motivationen har også været bedre derhjemme for 18 %, viser undersøgelsen.

”Det er lidt af et paradoks, at nogle har trivedes bedre med at være derhjemme, mens den store fortælling er, at eleverne har det svært ved at være væk fra skolen.

Ifølge lærere og ledere kan det dreje sig om elever, som har det svært med at indgå i det sociale spil i klassen og elever med tendens til social angst.

”Det er lidt af et paradoks, at nogle har trivedes bedre med at være derhjemme, mens den store fortælling er, at eleverne har det svært ved at være væk fra skolen,” siger Anne Katrine Kamstrup.

”Uanset er det vigtigt, at skolerne på længere sigt er nysgerrige på, hvad det er, der gjorde, at nogle elever faktisk havde det bedre derhjemme – hvad er det, det afspejler i gymnasiets sociale eller faglige læringsmiljø,” siger Anne Katrine Kamstrup.

3. Mange elever oplever at have lært mindre

Elevernes faglige udbytte af undervisning har generelt set været mindre under nedlukningen, viser undersøgelsen: 65 % af eleverne oplever, at de lærte mindre i nedlukningsperioden, 21 % at de har lært det samme som ellers, og 14 % oplever, de lærte mere.

Lærere og ledere vurderer, at det er gået mest ud over læringen hos de fagligt svage elever. Men spørger man eleverne selv, er det især elever med et stærkere fagligt udgangspunkt, som oplevede at lære mindre i nedlukningsperioden sammenlignet med elever med et svagt fagligt udgangspunkt.

”Det kan handle om, at elever med et stærkt fagligt udgangspunkt har en højere forventning til, hvad de skal have ud af gymnasiet,” siger Anne Katrine Kamstrup og opfordrer til, at man har fokus på, hvordan man får hjulpet og støttet begge grupper, ikke udelukkende de fagligt svage.

Derudover er det også vigtigt, siger Kristine Hecksher, at man er bevidst om, hvordan man taler om perioden med eleverne, og ikke udelukkende har fokus på det negative.

”Lige nu er man så optaget af at tale om ’læringstab’, men det kan godt virke meget demotiverende og måske lidt voldsomt for eleverne, for risikoen er, at de internaliserer det, og får en oplevelse af pres eller stress – at de føler, at de er ’den tabte årgang’,” siger Kristine Hecksher.

I stedet bør man, i samtaler med eleverne og i skolens kollektive behandling af hjemsendelserne, fokusere på, hvordan man kan italesætte, at eleverne også har lært noget nyt og anderledes under hjemsendelserne.

”Lige nu er man så optaget af at tale om ’læringstab’, men det kan godt virke meget demotiverende og måske lidt voldsomt for eleverne, for risikoen er, at de internaliserer det, og får en oplevelse af pres eller stress"

”De her unge har jo, som lærerne, foretaget nogle kvantespring i de digitale discipliner, som kommer til at fylde i fremtiden. De har også øvet sig i kompetencer som at strukturere deres egen tid, indgå i digitalt samarbejde og har en bedre forståelse for de digitale teknologiers muligheder og begrænsninger,” siger Kristine Hecksher.

3.Lærernes digitale kompetencer har taget et kvantespring

Undersøgelsen viser, at nedlukningsperioden bidrog til, at lærerne har fået langt bedre digitale kompetencer. 99 % af gymnasielederne siger, at nedlukning havde en overvejende positiv betydning (44 %) eller meget positiv betydning (55 %) for undervisernes digitale kompetencer.

”Både lærere og ledere har fået erfaring for, at fjernundervisning også kan bidrage med noget positivt i en mere normal hverdag. Det kan være muligheden for at variere undervisningen, virtuel feedback eller gruppearbejde" 

Undersøgelsen tyder på, at både gymnasielærernes og elevernes digitale løft og erfaringer er noget, som skolerne vil have gavn af i det fremtidige digitale arbejde. Flere skoleledere oplever, at lærerne er blevet mere motiverede for at tænke i digitale undervisningsformer end før nedlukningen, og for flere skoler har erfaringerne med nødundervisningen givet anledning til nye praksisser.

Mange ledere peger på, at man på baggrund af erfaringer fra nedlukningen i fremtiden vil gøre mere brug af fjernundervisning og digitale hjælpemidler i undervisning.

”Både lærere og ledere har fået erfaring for, at fjernundervisning også kan bidrage med noget positivt i en mere normal hverdag. Det kan være muligheden for at variere undervisningen, virtuel feedback eller gruppearbejde,” siger Anne Katrine Kamstrup.