Artikel

Guide: Få et fagligt udbytte af den digitale teknologi i undervisningen

13/03 2018

Følg disse veje og giv eleverne på gymnasier et fagligt udbytte af digitale teknologier i undervisningen. 

 

Hvis digitale teknologier skal understøtte nuværende og kommende generationer af gymnasieelever, er det nødvendigt at få et indblik i, hvordan de bruger teknologi i relation til skolearbejde i og uden for undervisningen, og hvordan og hvornår de selv vurderer, at teknologi kan understøtte deres arbejds- og læreprocesser – og ikke mindst hvornår de ikke kan.

Et indblik i de unges virkelighed med digitale teknologier er også vigtigt, når skolerne drøfter deres strategier for at inddrage digitale teknologier i undervisningen.

Guiden her beskriver fem veje, der understøtter, at eleverne får et fagligt udbytte af digitale teknologier i undervisningen, og som samtidig sikrer, at jeres skole får drøftet både strategiske, didaktiske og pædagogiske overvejelser omkring brugen af digitale teknologier.

Bag guiden

Guiden formidler de væsentligste indsigter fra undersøgelsen "Digitalisering i gymnasiet set fra et elevperspektiv" og peger på en række diskussioner, der er vigtige at tage ude på skolerne, hvis eleverne skal have et fagligt udbytte af digitale teknologier i undervisningen.

 

1

Hvordan kan elevernes viden, erfaringer og ideer understøtte skolens strategi for digitale teknologier i undervisningen? 

Eleverne har en masse perspektiver på, hvordan og hvornår digitale teknologier kan bidrage med et fagligt udbytte – og også på, hvornår de ikke kan. Eleverne vil have andre perspektiver på og erfaringer med at bruge digitale teknologier end lærere og ledere. Det er fx en god ide at inddrage deres perspektiver på brugen af sociale medier, mens I som lærere og ledere i højere grad står for overvejelser om didaktisk og pædagogisk brug af digitale teknologier.



Sådan gør I:

Diskutér, hvordan I kan bruge elevers viden, erfaringer og ideer i jeres arbejde med en strategi for digitale teknologier i undervisningen:

  • Hvordan arbejder vi med at få indblik i elevernes perspektiver på brugen af digitale teknologier i relation til undervisning og skolearbejde?
  • I hvilke sammenhænge og diskussioner om digitale teknologier i undervisningen giver det mening for os at inddrage elevers perspektiver?

     

2 pixi

Hvis de digitale teknologier skal understøtte jeres undervisning og elevernes faglige udbytte, er det afgørende, at de fagligt giver mening i undervisningssituationen. Tænk derfor over muligheder og  barrierer ved at bruge teknologier i den enkelte klasse, det enkelte fag og ift. det enkelte emne.

Det er fx værd at overveje, om formålet med at inddrage digitale teknologier er, at de styrker elevernes  faglige muligheder, fx ved at tilbyde et matematisk værktøj, styrker deres digitale kompetencer eller anvendes for at skabe variation og motivation i undervisningen. Dermed er det også vigtigt at overveje, hvornår det fagligt giver mening at arbejde digitalt – og hvornår eleverne får mere ud af at arbejde uden digitale teknologier.

Inddrag eleverne i jeres tanker om formålet med de digitale teknologier i timerne, så de også  se det faglige formål med at bruge teknologierne. 


Sådan gør I:

Diskutér, hvad formålet er med at inddrage teknologi i undervisningen:

  • I hvilke fora skal vi lærere overveje formålet med at inddrage digitale teknologier i undervisningen? Hvem skal vi diskutere vores overvejelser med?
  • Hvordan kan vi  blive klædt på at til vurdere didaktiske og pædagogiske muligheder og barriere i forbindelse med nye digitale teknologier i undervisningsbrug?

 

FB

Facebook og andre sociale medier kan forstyrre elevernes koncentration i forbindelse med undervisning
og skolearbejde. Men eleverne bruger også sociale medier i faglige sammenhænge, fx som digitale læringsfællesskaber, hvor de diskuterer faglige spørgsmål og videndeler.

Elever og lærere bør finde en god balance i brugen af sociale medier, så eleverne bruger dem, når det giver fagligt mening, men også øver sig i at logge af, når de sociale medier alene optræder som en forstyrrelse. Det kræver, at eleverne bliver bevidste om, hvilken indvirkning sociale medier har på dem, og hvornår det er vigtigere at være til stede i undervisningsrummet. 


Sådan gør I:

Diskutér, hvordan I som lærere og ledere bedst kan håndtere udfordringer og muligheder ved sociale medier:

  • Hvordan kan vores skole hjælpe eleverne med at forstå, hvornår sociale medier er hensigtsmæssige og uhensigtsmæssige at bruge ud fra et fagligt perspektiv?
  • Hvordan vi lave nogle rammer, der kan tage højde for, at både lærere og elever har forskellige holdninger til brug af sociale medier i undervisningen?

     

4 pixi

Eleverne er vant til at bruge digitale teknologier i deres fritid. Men det betyder ikke nødvendigvis, at de har øje for, hvordan de bedst bruger digitale teknologier i en faglig sammenhæng. Fx overfører nogle elever det fokus på hurtighed, som præger deres brug af sociale medier, til deres brug af teknologier i skolesammenhæng.

Det kræver både digitale kompetencer, men også faglig forståelse at bruge digitale teknologier til skolearbejde. Ligesom eleverne har forskellige faglige forudsætninger, har de også forskellige forudsætninger for at arbejde med digitale teknologier. For nogle elever optræder digitale teknologier derfor som en ressource i fagene, mens andre oplever dem som en barriere.


Sådan gør I:

Diskutér, hvordan elevernes forskellige faglige forudsætninger får plads i undervisningen og
hvordan de kan blive bedre til at bruge digitale værktøjer fagligt:

  • Hvad kræver det af eleverne at kunne bruge digitale teknologier i en faglig sammenhæng? 
  • Hvilke forudsætninger har vores elever for at bruge digitale teknologier i en faglig sammenhæng?
  • Hvordan vi understøtte elevernes forståelse for og kompetencer til at bruge digitale teknologier i en faglig sammenhæng?

     

5 feedback

Digitale teknologier giver eleverne mulighed for at arbejde på andre måder og udarbejde andre typer af produkter, end ved fx klassiske skrif­tlige opgaver eller mundtlige oplæg. Men eleverne savner ofte  feedback på deres digitale produkter som fx film og podcasts. Skal digitale teknologier, arbejdsformer og produkter bidrage i en faglig sammenhæng, er det vigtigt, at lærerne udvikler feedbackformer knyttet til digitale arbejdsprocesser og produkter.

Det drejer sig om at inddrage digitale teknologier med et tydeligt fagligt formål, for på den måde kan læreren også give faglig feedback på elevernes digitale arbejde. 


Sådan gør I:

Diskutér, hvordan I som lærere og ledere kan udvikle feedback- og evalueringsformer, der
afspejler digitale arbejdsformer: 

  • Hvilke digitale teknologier bruger vores elever til at udarbejde opgaver, og hvilke produkter kommer der ud af det?
  • Hvordan bliver I som lærere klædt på til at evaluere og give feedback på forskellige typer af digitale produkter?