Sådan kan gymnasierne hjælpe eleverne med at vælge uddannelse
Den nye gymnasiereform medfører et større fokus på elevernes studievalg. Her er tre ting, gymnasielærere og -ledere kan gøre for at hjælpe eleverne godt videre i uddannelsessystemet.
Det er svært for gymnasieelever at vælge studie. EVA har tidligere set på de udfordringer, som elever på de gymnasiale uddannelser står overfor. Og mange står i et dilemma – f.eks. mellem interesse og ønske om jobsikkerhed og mellem karaktersnit og drømmestudie. Oven i det er mange unge usikre på deres reelle muligheder i uddannelsessystem.
Gymnasiereformen, der træder i kraft i år, har blandt andet som mål at komme det svære studievalg i møde. Som noget nyt bliver gymnasierne forpligtede på at styrke elevernes kompetencer til at vælge videre uddannelse og job. Det skal blandt andet ske ved at integrere arbejdet med uddannelse og karriere i den daglige undervisning. Som inspiration har vi har derfor samlet tre forslag til, hvad gymnasiernes lærere og ledelse kan sætte fokus på, når de skal arbejde med elevernes karrierekompetencer og studievalg:
1. Tydeliggør, hvordan fagene kan anvendes i praksis
En tæt kobling mellem undervisningen og fagenes praktiske anvendelse kan styrke elevernes overgang til videre uddannelse. Ved at inddrage virksomheder og videregående uddannelser kan læreren hjælpe eleverne til at forstå, hvordan gymnasiets fag kan bruges uden for skolens mure.
Det kan fx ske ved, at klassen besøger en virksomhed eller en institution, hvor faget eller dele af faget har betydning. Klassen kan også løse en case for en virksomhed.
Et bedre samspil mellem teori og praksis kan i mange tilfælde styrke elevernes motivation for faget, ligesom eleverne kan blive ressourcer ved selv at være med til at planlægge f.eks. besøg på virksomheder.
2. Understøt elevernes refleksion over uddannelsesvalg
En ting er at øve sig i at anvende et fag i praksis, noget andet er at forbinde den indsigt til en eller flere videregående uddannelser. Derfor skal undervisningen også indeholde øvelser, der sætter gang i elevernes refleksion over det, de har hørt og set i relation til uddannelse og karriere. Her bliver koblingen mellem undervisning, videregående uddannelse og deres egne valg tydelig for eleverne.
Muligheden for refleksion bør desuden integreres i undervisningen i en fortløbende proces, så eleverne gradvist bliver klogere på sig selv og deres fremtidige uddannelsesvalg. En tæt kobling til undervisningen suppleret af samtaler med den enkelte elev giver det bedste grundlag for at bidrage til elevernes egen valgproces.
3. Skab rammen for, at uddannelsesvalg kan prioriteres i undervisningen
Når underviseren vil integrere videregående uddannelse og karriereveje i undervisningen kræver det en bred tilgang, der går ud over traditionelle undervisningsformer.
Underviseren skal planlægge anderledes, og her spiller ledelsen en vigtig rolle ved at sikre rammerne for, at uddannelsesperspektiver kan prioriteres. Derfor er det vigtigt, at ledere og undervisere sammen drøfter, hvordan arbejdet med overgangen kan integreres i undervisningen, både så der rent praktisk er plads til uddannelsesperspektivet i skemaet, og så arbejdet bidrager til at opfylde de faglige mål – i stedet for at ”stjæle” tid fra dem.