EVA

Job hos EVA

EVA har store ambitioner på uddannelses- og dagtilbudssektorernes vegne. Vi har høje faglige ambitioner for vores mange analyser, evalueringer og formidlingsopgaver. Vi vil levere vidensbaserede bidrag til løsninger til fremtidens uddannelser og dagtilbud. Vi er altid på udkig efter højt kvalificerede medarbejdere.

I krydsfeltet mellem forskning og konsulentarbejde løser vi vigtige samfundsopgaver med et højt fagligt niveau – vi har ambitioner på samfundets og vores kunders vegne.

Den enkeltes udvikling

Vi har også store ambitioner for hver enkelt medarbejders udvikling. Som medarbejder har du stor indflydelse og gode muligheder for at udvikle dig, fx områdefagligt, metodefagligt og som projektleder, bl.a. gennem interne kurser og i samarbejdet med andre dygtige medarbejdere. EVA vil være et aktiv i din videre karriere.

Socialt liv på EVA

Ambitionerne gælder også det sociale liv på EVA. Vi har det godt sammen, og vi har det sjovt. Vi har sommer- og julefester, fredagsbarer og alumnenetværk, og vi har fælles faglige møder på tværs af huset.

Ledige stillinger

Ledige stillinger hos EVA annoncerer vi her på sitet, i relevante medier og via det statslige HR Manager på en liste, som du kan se nedenfor.

Du  kan følge os på LinkedIn og være opdateret med jobopslag fra os. Og du kan  oprette en jobagent og få besked, når vi slår en ny stilling op.

Ansøgningsproces

Din ansøgning skal du sende online i vores elektroniske rekrutteringssystem - medmindre vi skriver noget andet i det enkelte jobopslag. Når du har sendt din ansøgning online, får du en kvittering for, at vi har modtaget din ansøgning.

Ansættelsesudvalget består typisk af en eller to områdechefer, vores direktør og en konsulentkollega.

Søg via systemet HR Manager

Herunder finder du en liste med aktuelle stillingsopslag hos EVA. Via link kommer du videre til det enkelte jobopslag i systemet HR Manager. Vil du søge jobbet, finder du nederst i jobopslaget en grøn "Søg stillingen"-knap.