Kalender
< Tilbage Forside Kalender Kalender 2017 Åben høring om stærkere grundlæggende færdigheder hos voksne

Åben høring om stærkere grundlæggende færdigheder hos voksne

27-04-2017

EVA bidrager til en åben folketingshøring om stærkere grundlæggende færdigheder hos voksne 24. maj 2017.

Høringen, der afholdes af Folketingets undervisningsudvalg, belyser, hvordan voksne, virksomheder og uddannelsesinstitutioner kan få succes med at styrke medarbejdernes grundlæggende færdigheder og dermed sikre kvalificeret arbejdskraft til fremtiden.

På høringen præsenterer Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) sine analyser af barriererne for stærkere grundlæggende færdigheder hos voksne, og hvordan de kan overvindes.

Derudover gives der konkrete eksempler fra praksis på, hvordan arbejdspladser er lykkedes med at løfte medarbejderes grundlæggende færdigheder. Høringen belyser desuden opmærksomhedspunkterne ved det nuværende efteruddannelsestilbud for voksne med svage basale færdigheder – Forberedende Voksenundervisning.

Høringen afsluttes med en paneldebat om mulige veje frem.

I panelet deltager:

  • Næstformand Ejner K. Holst, LO 
  • Formand Stina Vrang Elias, VEU-ekspertgruppen 
  • Uddannelses- og integrationschef Jannik Bay, DA 
  • Rektor Peter Zinckernagel, næstformand i VUC Lederforeningen 
  • Direktør Mikkel Haarder, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).

Ordstyrer er Undervisningsudvalgets formand Pernille Rosenkrantz-Theil.

Høringen er åben for alle, men tilmelding er nødvendig. Tilmelding skal ske senest mandag den 22. maj 2017 kl. 11.00. Der er et begrænset antal pladser til høringen, og pladserne vil blive fordelt efter først-til-mølle-princippet.

Læs mere om høringen og tilmeld dig her.

Tid og sted

Høringen foregår på Christiansborg 24. maj 2017.

24. maj 2017 fra kl. 10-12

Handlinger tilknyttet webside
Praktisk information
Åben høring om stærkere grundlæggende færdigheder hos voksne

24. maj 2017 fra kl. 10-12