Kalender
< Tilbage Forside Kalender Kalender 2017 NCE-konference: Ny viden om erhvervsuddannelser

NCE-konference: Ny viden om erhvervsuddannelser

31-01-2017

Nationalt Center for Erhvervspædagogik på professionshøjskolen Metropol inviterer til i konference om overgange til erhvervsuddannelser.

Konferencen byder på oplæg og workshopper.

Metropols rektor Stefan Hermann lægger ud med oplægget ”Fra en smal sti til hovedvej: om bedre veje til erhvervsuddannelserne”, der bl.a. bygger på hans formandskab for ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse.

Det internationale bidrag kommer fra forskningsleder ved det schweiziske institut for erhvervsrettede uddannelser Antje Barabasch, SFIVET (Swiss Federal Institute of Vocational Education and Training). Flertallet af schweiziske unge tager en erhvervsfaglig uddannelse i et uddannelsessystem, der tilbyder videregående erhvervsrettede uddannelsesmuligheder.

Konferencens workshopper handler om bl.a. brobygning til erhvervsuddannelser fra grundskole, om samarbejde med de unge, om overgange fra grundforløb til hovedforløb og vejere videre fra en erhvervsuddannelse.

Kvalitet for elever i korte uddannelsesaftaler

EVA’s konsulenter Sara Jekes, Sonja Staffeldt og Pernille Hjermov står bag en workshop om elever i korte uddannelsesaftaler, hvor workshopdeltagerne sætter fokus på, hvilke udfordringer der er i arbejdet med at skabe kvalitet i praktikuddannelser, der består af korte aftaler i forskellige virksomheder.

Workshoppen tager afsæt i, at praktikoplæringen i erhvervsuddannelserne er under forandring, og et stigende antal virksomheder ansætter elever i korte uddannelsesaftaler i stedet for at ansætte dem i hele deres uddannelse. Det betyder, at flere forskellige virksomheder kan have ansvaret for, at en elev når rundt om de læringsmål, der gælder i praktikuddannelsen, og at det bliver et sammenhængende forløb med en faglig progression. Der ligger altså en ny opgave for virksomheder og erhvervsskolerne i at sikre kvalitet i de enkelte praktikforløb og i hele erhvervsuddannelsen samlet set. Workshoppen vil trække på en undersøgelse, som gennemføres i 2016-17 af EVA. 

Målgruppe

Konferencens målgruppe er ledere, lærere og øvrige interessenter inden for erhvervsuddannelsesområdet.

Program og tilmelding

Læs mere om konferencen på dens website, hvor du også tilmelder dig.

1. marts 2017 kl. 9 til 2. marts 2017 kl. 13

DGI-byen i København

Handlinger tilknyttet webside
Praktisk information
NCE-konference: Ny viden om erhvervsuddannelser

1. marts 2017 kl. 9 til 2. marts 2017 kl. 13

DGI-byen i København