Artikel

Lærere og ledere oplever, at gymnasiets nye grundforløb er kompakt

19/11 2018
Kontakt

Anne Breinhold Olsen

Kommunikationskonsulent
+45 2984 6711

Gymnasieeleverne skal nå meget på de tre måneder, som grundforløbet er blevet kortet ned til efter gymnasiereformen. Samtidig giver grundforløbet en god introduktion til arbejdsformerne i gymnasiet.

På tre måneder skal gymnasierne nu rundt om mange aktiviteter i løbet af elevernes grundforløb: Eleverne skal introduceres godt fagligt og socialt til det at gå på gymnasiet, de skal vælge studieretning, og de skal til to grundforløbsprøver – inden de efter de tre måneder skal starte forfra i en ny studieretningsklasse.

Alt i alt giver det lærere og ledere en oplevelse af, at grundforløbet er temmelig kompakt, og at man skal nå meget på kort tid – men samtidig oplever over halvdelen af eleverne, at grundforløbet giver et godt indblik i gymnasiets arbejdsformer.

Det viser en ny rapport, som Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har lavet sammen med Rambøll Management Consulting for Undervisningsministeriet.  Rapporten ser på gymnasiernes oplevelser af grundforløbet efter det første år – dvs. i 2017 – og er den 3. udgivelse i det følgeforskningsprogram, som følger gymnasiereformen fra 2016.

Fakta: Sådan blev grundforløbet ændret ved gymnasiereformen i 2016l

Ved gymnasiereformen i 2016 ønskede man at ændre grundforløbet, således at det blev mere fagligt afklarende for eleverne og gav en bedre start på deres gymnasietid.

Nogle af de vigtigste ændringer er:

  • Grundforløbets varighed blev forkortet fra seks til tre måneder.
  • Antallet af studieretninger blev kraftigt reduceret.
  • Eleverne skal ikke længere tilkendegive, hvilken studieretning de ønsker, før de starter på gymnasiet.

Fem vigtige pointer om grundforløbet fra rapporten:

• Grundforløb giver godt indblik i arbejdsformerne

Undersøgelsen viser, at over halvdelen af eleverne oplever, at grundforløbet giver et godt indblik i arbejdsformerne i de forskellige fag i gymnasiet, og at andelen af elever, der vurderer, at grundforløbet giver et godt indblik i gymnasiets arbejdsformer, er steget efter reformen set ift. før reformen. Mindre end halvdelen af eleverne på stx, htx og hhx oplever dog samtidig, at grundforløbet har en betydning for deres valg af studieretning. Men samtidig oplever eleverne i højere grad end før reformen, at de har den nødvendige viden for at kunne vælge den studieretning, der er bedst for dem.

• Grundforløbet har forskellig betydning for forskellige elevtyper

Der er forskel på, i hvilken grad de enkelte aktiviteter i grundforløbet virker afklarende for forskellige typer af elever. Fx oplever elever med høje karakter fra grundskolen i højere grad, at grundforløbet bidrager til, at de afklarer deres valg af studieretning, mens elever med lavere karakterer vurderer, at evalueringssamtalen og matematikscreening er mere afklarende end elever med et højere fagligt niveau. Interview med eleverne viser dog også, at de elever, som er mest sikre på, hvilken studieretning de vil ønsker inden gymnasiestart, har et mindre behov for afklarende aktiviteter. Alt i alt er det vigtigt, gymnasierne differentierer de afklarende aktiviteter i forhold til elevernes forskellige behov.

• Eleverne vælger studieretning efter interesse

Som baggrund for deres valg af studieretning peger 90 % af gymnasieeleverne på deres interesse for studieretningens fag, 47 % på, at studieretningen holder døre åbne til videregående uddannelse, og 41 % på, at studieretningen giver adgang til et bestemt område på de videregående uddannelser.

7 % eleverne svarer, at det var afgørende for deres valg af studieretning, at deres venner valgte den samme studieretning. Evalueringen viser, at sociale relationer spiller en lidt større rolle i elevernes studieretningsvalg første skoleår efter reformen end året før. Interview med eleverne viser dog også, at det sociale ofte har betydning i samspil med det faglige. Det kan betyde at eleverne både vælger efter, hvad der interesserer dem fagligt, og ud fra, hvad deres venner vælger.  

•  Overgangen fra grundforløbsklasse til studieretningsklasser er svær for eleverne – både fagligt og socialt

Når eleverne går fra deres grundforløbs- til studieretningsklasse, er der tale om en ”ny start”, hvor de igen skal danne relationer og et klassefællesskab, og det kan være meget vanskeligt for eleverne. Over halvdelen af eleverne har således savnet sociale introforløb i deres studieretningsklasse. Der kan der-for være, at der er store relationelle og faglige omkostninger for eleverne ved at skulle starte forfra efter tre måneder. Både gymnasieledere og lærere peger på, at det i fremtiden er vigtigt at arbejde med en bedre overgang mellem grundforløbsklasse og studieretningsklasse, fx ved at indlægge sociale aktiviteter både ved opstart i grundforløbsklasse og studieretningsklasse.

•  Evalueringssamtalerne fungerer i højere grad som en trivselssamtale

Et af de faste elementer i grundforløbet, der skal hjælpe eleverne med at afklare deres valg af studieretning, er en evalueringssamtale med en lærer og evt. en vejleder.  Samtalen ligger dog så sent i forløbet, at de fleste elever har truffet deres valg, så det er få elever, der oplever, at de reelt afklarer deres studieretningsvalg i samtalen. I stedet har samtalerne ofte karakter af trivselssamtaler. I de tilfælde, hvor både en lærer og en vejleder deltager i samtalen med eleven, oplever eleverne dog i langt højere grad, at det hjælper dem til afklaring.

EVA følger gymnasiereformen

EVA følger sammen med Rambøll implementeringen af 2016-reformen frem til 2020 og ser konkret på, hvordan skolerne arbejder med reformens forskellige elementer, og hvilke udfordringer og muligheder der er.

Vi følger også resultaterne af reformen. Bl.a. undersøger vi, hvorvidt reformens initiativer bidrager til at styrke fagligheden i gymnasiet, og hvorvidt de nye grundforløb bidrager til at give eleverne en bedre start på gymnasiet. Og så ser vi på, hvilken betydning reformen har på længere sigt for elevernes faglige resultater og deres overgang til videreuddannelse.

Den næste rapport i følgeforskningsprogrammet sætter fokus på hf og udkommer i slutningen af 2019.

Følgeforskningen  gennemføres for Undervisningsministeriet.