ARTIKEL

Myter og meninger om optagesystemet

12/07 2017

Spiller kvote 2 en vigtig rolle som second chance?Er karaktersystemet løbet løbsk, når flere uddannelser kræver 12 i snit?  EVA’s områdechef for videregående uddannelse Jakob Rathlev kommenterer 10 udbredte myter og meninger om optagesystemet.

Politikere, interesseorganisationer og uddannelsesfolk mødtes 9. december på Christiansborg til Uddannelses- og Forskningsudvalgets åbne høring om optagesystemet til de videregående uddannelser. EVA lancerede på høringen en analyse af optagesystemets sociale profil sammen med konklusionerne på en række af instituttets øvrige analyser vedrørende optagesystemet.        

Se præsentationerne her og tv-transmissionen her fra høringen om optagesystemet.

Se EVA’s områdechef for videregående uddannelse Jakob Rathlevs kommentarer til 10 udbredte myter og meninger om optagesystemet: 

1: Det gymnasiale karaktergennemsnit siger ikke noget om, hvor godt man sidenhen vil klare sig på en uddannelse og bør derfor ikke være det dominerende optageprincip.”

Jakob Rathlev: Jo, karakterer siger noget væsentligt om, hvordan en student siden hen vil klare sig– og det er det bedste redskab vi har til at udvælge de studerende, som har de bedste chancer for at klare sig på en videregående uddannelse.

2: Karakteroptaget er løbet løbsk, når flere uddannelser kræver 12 i snit at komme ind på, og det skaber blindgyder for tusindvis af afviste ansøgere.”

Jakob Rathlev: Det er kun få af studiepladserne, som har svimlende høje snit. Blot 7 % af dem har en adgangskvotient over 9. Halvdelen af de studerende optages på uddannelsespladser uden adgangskvotient, og med 7 i snit klarer man karakterkravet til 80 pct. af alle uddannelsespladser
 
3: Kvote 2 spiller en vigtig rolle som ’second chance’ og bør derfor være større.”

Jakob Rathlev: Ja, kvote 2 er vigtig, men kvote 2 kan og bør bruges mere målrettet ift. unge fra uddannelsesfremmede hjem. Kvote 2 er en uigennemsigtig størrelse, fordi uddannelsesinstitutionerne har forskellig praksis, og gymnasieelever regner derfor ikke med den. Derudover vil flere kvote 2-pladser medføre højere snit i kvote 1.

4: ”Optagelsessamtaler giver bedre mulighed for at vurdere ‘det hele menneske’ og finde de mest motiverede studerende.”

Jakob Rathlev: Det gymnasiale gennemsnit udtrykker hvad ca. 20 lærere og censorer gennem 2-3 år har vurderet både skriftligt og mundtligt. Karakterer afspejler endvidere også motivation, vedholdenhed, disciplin mv. gennem 2-3 år. Samtaler kan lige som kvote 2 generelt have tendens til at favorisere akademikerbørn.

5: Samtaler, egnethedstest og andre alternative optageformer kan nemt implementeres.”

Jakob Rathlev: Alternative redskaber i optagelsesprocessen koster både penge og tid. En decentralisering af optagelsesprocessen vil medføre en risiko for ineffektivitet, uigennemsigtighed og tomme studiepladser. Optag pba. karaktergennemsnit er en effektiv måde at håndtere 90.000 ansøgere, der søger 240.000 studiepladser på 900 forskellige indgange.

6: Karakterer er socialt skæve, og derfor er der en social slagside i at optage efter dem.”

Jakob Rathlev: Ja, der er social skævhed i gymnasiale karakterer – men forskning tyder på, at den sociale baggrund slår stærkere igennem i kvote 2, herunder særligt på professionsrettede universitetsuddannelser som fx medicin og jura.

7: Optagesystemet bør i højere grad være med til at rette op på den sociale skævhed i uddannelsessystemet”.

Jakob Rathlev: Det er et legitimt, politisk ønske at ville rette op på den sociale skævhed uddannelsessystemet, men optagesystemet er næppe det bedste redskab i den sammenhæng.

8: ”Det største problem ved optagesystemet er, at vi ikke får fordelt talentmassen tilstrækkeligt, fordi dem med høje snit stimler sammen på få uddannelser.”

Jakob Rathlev: Det er der en tendens til, men der er langtfra alle med høje snit, som er på de samme, få studier. Til gengæld er der langt større udfordringer i den lave ende af karakterskalaen, hvor risikoen for bl.a. frafald er størst.

9: Det er uretfærdigt, at karakteren i enkeltfag som dansk kan få betydning for, om man kommer ind på fx lægestudiet.”

Jakob Rathlev: Der er kun få eksempler på dette – der er nemlig en stærk tilbøjelighed til, at får man høje karakterer i ét fag, så får man det også i andre fag. Det er næppe hensigtsmæssigt at strukturere optagesystemet på basis af noget, som er en begrænset udfordring.

10: ”Optag efter karakterer skaber et uhensigtsmæssigt karakterræs i gymnasiet, der går ud over læringen.”

Jakob Rathlev: Ja, men karakterræset handler formentlig også om unges præstationskultur – og læringen afhænger også af andet end karaktergivningen. Karakteroptag er ikke noget nyt, så pas på med symptombehandling. Karakterer kan desuden også motivere og give incitament til at gøre sig umage.