Nyheder
< Tilbage Forside Nyheder 2017 Hvordan skaber vi bedre veje til uddannelse for de unge?

Hvordan skaber vi bedre veje til uddannelse for de unge?

02-03-2017 | af Anne Breinhold Olsen
BEDRE VEJE: I slutningen af februar offentliggjorde regeringens ekspertgruppe sine anbefalinger til fremtidens ungdomsuddannelser. Her er fem ting, som EVA’s undersøgelser viser er vigtige at bære ind i arbejdet med at skabe en ny forberedende uddannelse.

Regeringens ekspertgruppe om bedre veje til en ungdomsuddannelse fremlagde tirsdag den 28. februar sine anbefalinger til et mere sammenhængende uddannelsessystem, der skal gøre det nemmere for flere unge at gennemføre en ungdomsuddannelse.

En af anbefalingerne lyder bl.a. på, at én samlet uddannelse skal erstatte en stor del af de nuværende såkaldte forberedende uddannelsestilbud for at gøre uddannelsessystemet mere overskueligt og sammenhængende, så de unge bedre kan overskue deres uddannelsesmuligheder. Et andet forslag er at oprette en kommunal ungeindsats, hvor hver ung får én kontaktperson, der følger dem, fx når de går fra et uddannelsestilbud til et andet.

EVA står bag nogle af de undersøgelser, der har spillet ind i ekspertgruppens arbejde.

På baggrund af undersøgelserne peger vi her på fem elementer, det er vigtigt at bygge videre på, hvis vi gerne vil blive bedre til at sende de unge videre i uddannelse og job. De fem elementer er meningsfulde for alle unge, også selvom gruppen af unge uden ungdomsuddannelse er meget sammensat af unge med forskellige behov.

1. Afgørende for unge at få en samlet uddannelsesplan

EVA går i sine undersøgelser helt tæt på de unge, som står på kanten af uddannelsessystemet.

De unge fortæller, at de mangler en mening med og sammenhæng mellem de mange forskellige forløb, mange af dem har været i efter grundskolen, og det kunne være en stor hjælp for dem at få lagt en sammenhængende uddannelsesplan, som løbende kan justeres, og som kan hjælpe dem med at reflektere over, hvad de lærer i de forberedende tilbud.

”Nogle unge forlader grundskolen uden en konkret plan for uddannelse eller job, måske med urealistiske mål eller med mål, som omverdenen har påduttet dem. For dem kan det være en enorm støtte og meget mere motiverende at få hjælp til at lægge en uddannelsesplan, der løbende bliver justeret, så den følger deres udvikling,” siger chefkonsulent Pernille Hjermov, der er en af konsulenterne bag EVA’s undersøgelser.

Mange af de mere sårbare unge har også brug for at blive fulgt tæt i overgangene – fx at en velkendt person er med de første dage på et nyt tilbud for at hjælpe dem til rette, eller at den unge får hjælp til at bygge bro til det næste trin, ungdomsuddannelsen, fx ved brobygningsforløb.

2. Vejledning tæt på batter  

EVA’s casestudier af de nuværende uddannelsesforberedende tilbud, som har gode resultater med at støtte de unge i videre uddannelse og job, viser, at de har et stort fokus på vejledning af de unge som en del af det forberedende forløb. 

Vejledning kan ske både i og uden for undervisningen, men det er afgørende, at de fagprofessionelle – lærere, ledere, vejledere - tæt på disse unge har de rette kompetencer til løbende at tale med de unge om, hvad der skal ske efter det forberedende forløb.

”Det kræver en tæt og tillidsfuld relation mellem hver enkelt ung og de lærere og vejledere, der skal have en sådan løbende dialog.  Det er tungen på vægtskålen i forhold til, at de unge også hjælpes videre efter et forberedende tilbud,” siger Pernille Hjermov.

70.000 unge mellem 15-29 år har ingen ungdomsuddannelse syv år efter folkeskolen

På de besøgte produktionsskoler er der gode erfaringer med at gøre vejledningen til en del af undervisningen, hvor det er lærere, der kender eleven godt, der hjælper med at guide eleven, lægger og justere planer for den unge, sætter realistiske mål og støtter den unge i troen på, at det kan lykkes.

På andre af de besøgte uddannelsestilbud som Almen voksenuddannelse er det typisk en vejleder uden for undervisningen, der hjælper den unge. Her er det også den tætte relation og vejlederens hjælp til at indstille et realistiske sigtekorn på fremtiden og hvordan det uddannelsestilbud de er i gang med, fører dem videre mod deres mål om job eller uddannelse.

3. De unges sociale og personlige kompetencer skal i centrum

Mange af de unge, som går på et forberedende uddannelsestilbud, har også brug for at arbejde med deres personlige og sociale kompetencer ud over deres faglige kompetencer. Det er fx at kunne møde til tiden, samarbejde med andre, at have selvtillid i forhold til at være i stand til at løse faglige opgaver.

Uddannelser med gode resultater med at hjælpe de unge videre har sat arbejdet med at styrke elevernes sociale og personlige kompetencer i centrum – fx ved at aktiviteter i undervisningen foregår i grupper, at der er fokus på at understøtte et godt socialt fælleskab blandt de unge, og der er en tæt relation mellem de unge og de fagprofessionelle (lærere, støttepersoner, vejleder osv.), tydelige klasseregler etc.

”Det er vigtigt, at man bliver ved med at arbejde målrettet med elevernes sociale og personlige kompetencer, og at de unge få opbygget troen på, at de kan,” siger Pernille Hjermov.

4. Trygge læringsmiljøer betyder meget

International forskning viser, at et trygt læringsmiljø med gode relationer mellem lærere og elever og  eleverne imellem er et af de vigtigste elementer for, at de unge er åbne for at deltage i læringsaktiviteterne – hvilket også er erfaringerne fra de uddannelsestilbud, der har gode resultater med de unge, viser EVA’s undersøgelse.

Typisk indretter uddannelsestilbuddene undervisningen, så der er få elever på holdene eller med tolærerordning, så de netop opnår effekten af et nært og trygt læringsmiljø med en god kontakt til læreren.

”Det er en meget vigtig pointe, at der er en stor betydning af de små, nære læringsmiljøer for unge, som tit kommer med dårlige skoleerfaringer,” siger Pernille Hjermov.

”I de trygge læringsmiljøer er det fx plads og mulighed for, at lærerne kan arbejde med elevernes syn på sig selv og på læring, og at undervisningen kan indrettes, så den tager højde for unges ressourcer, potentialer og motivation. Det er så vigtigt for sårbare unge at blive mødt med en tilgang og tro på, at alle unge kan lære,” siger Pernille Hjermov.

5. Tydelig progression og løbende feedback giver eleverne udbytte

Også når man ser ind i undervisningsrummet, er der elementer, som er vigtige at skabe rum for, når det gælder de sårbare unge: EVA’s undersøgelse – og en lang række andre danske og internationale studier – viser fx, at det for alle unge er vigtigt, at der er en klar og meningsfuld progressionen i undervisningen, og at det er tydeligt for  de unge, hvad de lærer. 

”De unge har brug for at se, at det, de arbejder med, giver mening, og at de lærer noget, der er relevant for dem, og som har en betydning for deres fremtidige planer om at tage en ungdomsuddannelse eller job,” siger Pernille Hjermov.

På de uddannelsestilbud, der har gode resultater med at hjælpe de unge, er underviserne meget nøje med at give eleverne løbende feedback på, hvor de rykker sig, og hvad de fremadrettet kan gøre for at blive bedre. Undervisningen er tit meget differentieret i forhold til elevernes behov og udgangspunkt, viser EVA’s undersøgelser. 

Artiklen bygger på

De unge i målgruppen for forberedende tilbud.

Bedre veje til ungdomsuddannelser - Indhold, værktøjer, metoder.

Skribent
Specialkonsulent
D +45 3525 4664
E 
Anne Breinhold Olsen