Presse
< Tilbage Forside Presse Pressemeddelelser 2013 Erhvervsuddannelses-elever må selv skabe sammenhæng mellem skole og praktik
31-01-2013

Erhvervsuddannelses-elever må selv skabe sammenhæng mellem skole og praktik

31-01-2013
Der er behov for bedre kommunikation mellem skole og praktikvirksomheder for at sikre en god sammenhæng for eleverne i deres uddannelse. Ofte ved virksomhederne ikke, hvad eleverne lærer, mens de er på skolen, og skolen ved ikke, hvilke kompetencer eleven har fået i praktikken.

For mange erhvervsuddannelseselever er der ikke en tilstrækkelig sammenhæng mellem det, de lærer på skolebænken, og det, de lærer i praktikvirksomheden.

Mange elever har i realiteten selv ansvaret for at skabe den røde tråd i deres uddannelsesforløb, viser en ny evaluering fra EVA, der har undersøgt, hvordan læringen i skolen og i praktikvirksomheden spiller sammen på tre erhvervsuddannelser.

”I praksis er det overladt til nogle elever selv at skabe sammenhæng mellem skole- og praktikdelen af deres erhvervsuddannelse og at sørge for, at det, de lærer de to steder, faktisk spiller sammen. Det placerer et stort ansvar på elevernes skuldre, som ikke alle elever kan løfte,” siger specialkonsulent Pernille Hjermov, der er projektleder for evalueringen. 

Hent EVA's nye rapport "Sammenhæng mellem skole og praktik".

Dialog om elevens faglige udvikling mangler

Evalueringen viser, at mange erhvervsskoler og praktikvirksomheder ikke har en dialog om elevens faglige udvikling i løbet af uddannelsen. På it-supportuddannelsen har kun 37 % af de oplæringsansvarlige på virksomheden været i kontakt med skolen om elevens faglige udvikling, på kokke-uddannelsen er det 44 %. Mest kontakt er der på uddannelsen til bygningsmaler, hvor 63 % af skoler og praktikvirksomheder har dialog om eleverne.

På nogle uddannelser mere kontakt end andre

Der er altså en variation fra uddannelse til uddannelse med hensyn til, hvor meget kontakt der er mellem praktikvirksomheder og skoler, som handler om fagtraditioner, måden, uddannelserne er skruet sammen på, og hvordan den enkelte skole tilrettelægger kontakten med praktikvirksomhederne, viser evalueringen.

Malermestrene har fx selv har gået på en erhvervsskole og føler sig fortrolige med miljøet, og skolerne fortæller, at nogle mestre uformelt kommer forbi skolen for at se, hvordan deres elev trives fagligt og socialt. Desuden skal bygningsmalereleverne aflægge en praktikumopgave på skolen, som praktikvirksomheden er med til at bedømme.  På andre uddannelser og virksomheder kan der være mindre kontakt mellem praktikvirksomhed og skolen om, hvad eleverne har lært.

”Eleverne er typisk i praktik op mod tre fjerdedele af deres uddannelsestid, og derfor er det nødvendigt, at praktikvirksomheden er orienteret om, hvad eleverne skal lære på uddannelsen, så de kan give dem de rigtige opgaver. På samme måde har skolen brug for at følge med i, hvad eleven har lært i praktikken, så de ved, hvis eleven har brug for at arbejde særligt med nogle fagområder, når de kommer tilbage på skolen.” kommenterer Pernille Hjermov.

Virksomhederne savner viden om eleven

I praksis er det praktikvirksomhederne, der har ansvaret for elevens læring, mens de er i praktik. Mange virksomheder har brug for at vide mere om mål og rammer for deres elevs uddannelse, flest på it-supporter-uddannelsen (66 % har i høj eller nogen grad brug for mere viden), færrest på bygningsmaleruddannelsen (50 %). 55 % af virksomhederne vil også gerne vide mere om, hvad eleverne lærer, mens de er på skolen.

En oplæringsansvarlig siger i EVA’s evaluering:

”Det ville være rart, hvis man havde information om, hvilke hovedforløb der er, og hvad der sker, når de er inde på skolen. Jeg ved ikke, hvad han (eleven) skal lære, før han kommer ind på skolen, på forhånd. Jeg spørger ham, når han kommer tilbage fra skolen, men jeg ved det ikke fra skolen. Og det ville være rart, hvis skolen fortalte om det.”

Skriftlig kommunikation kan ofte ikke stå alene

Meget tyder på, at de dialogformer, som der er i dag mellem praktikvirksomhed og skole, ikke er tilstrækkelige. Det er lovpligtigt for virksomhed og skole at kommunikere via såkaldte praktikerklæringer og en elektronisk platform, Elevplan. Men to ud af tre virksomheder bruger ikke Elevplan, og nogle praktikerklæringer udfyldes overfladisk og andre slet ikke – fx fordi virksomhederne ikke ved, hvad skolerne bruger erklæringerne til.

”Der skal ofte mere til end ren elektronisk kommunikation. Mange virksomheder foretrækker en dialog med skolen om den enkelte elevs læring, som ikke er baseret på standarddokumenter. Det er altså ikke nye skemaer og administrative procedurer, der er brug for,” siger Pernille Hjermov og fortsætter:

”Det er tydeligt, at der er behov for, at skolerne i højere grad følger op på den enkelte elev, indhenter viden om, hvad han eller hun har lært eller ikke lært i praktiktiden og anvender denne viden, når de tilrettelægger undervisningen,” siger Pernille Hjermov.

Fakta om evalueringen

Evalueringen omfatter tre uddannelser: Uddannelsen til bygningsmaler, uddannelsen til it-supporter (data- og kommunikationsuddannelsen) og uddannelsen til kok (gastronomuddannelsen).

Det bygger evalueringen på:

  • Interviewundersøgelse blandt skoler, praktikvirksomheder og elever (68 interview på de tre uddannelser med elever i slutningen af deres uddannelsesforløb, oplæringsansvarlige i praktikvirksomheder, praktikpladskonsulenter på skoler, kontaktlærere/faglærere på skoler, uddannelsesledere og repræsentanter for lokale uddannelsesudvalg). 
  • Spørgeskemaundersøgelse blandt 901 praktikvirksomheder. Samlet svarprocent er på 69 % (bygningsmaleruddannelsen 77 %, it-supportuddannelsen 63 %, kokkeuddannelsen 66 %)
  • Spørgeskemaundersøgelse blandt de 36 uddannelsesledere, der har ansvaret for skoledelen på de tre uddannelser. Svarprocenten er 86 %.

Læs rapporten

Her kan du downloade rapporten "Sammenhæng mellem skole og praktik".

Kontakt

Vil du vide mere om evalueringen, kontakt kommunikationskonsulent Anne Breinhold Olsen, abo@eva.dk eller 3525 4664.

Kontakt
Kommunikationskonsulent
D +45 3525 4664
E 
Anne Breinhold Olsen