PRESSEMEDDELELSE

Pædagoger: Vi får ikke inkluderet alle børn

26/06 2014

50 % af pædagogerne i vuggestuer og børnehaver oplever, at der er et eller flere børn i deres børnegruppe, der går glip af udviklingsmuligheder, fordi de sjældent deltager i fællesskaberne med andre børn. Det viser en ny undersøgelse fra EVA, som ser på, hvordan kommuner og dagtilbud for børn arbejder med inklusion.

Kommuner og dagtilbud gør en stor indsats for at give alle børn mulighed for at deltage i fællesskaber og dermed undgå eksklusion. Alligevel oplever halvdelen af pædagogerne i daginstitutioner, at et eller flere børn i deres børnegruppe sjældent deltager i fællesskaberne med andre børn.

”Tallet fortæller os, at eksklusion er et fænomen, som mange pædagoger i vuggestuer og børnehaver oplever i hverdagen. Vi kan ikke sige noget om, hvor mange børn det drejer sig om, men ud fra pædagogernes vurdering er der god grund til at holde fast i det pædagogiske fokus på at inkludere alle børn. Og det er vigtigt, at medarbejderne handler, når de ser børn gå glip af udviklingsmuligheder, så børnene oplever at være del af et fællesskab”, siger områdechef på EVA Anne Kjær Olsen.

Inklusion er et indsatsområde

Inklusion i dagtilbud for børn er et indsatsområde. Det viser sig på flere måder – både i de kommunale rammer for inklusionsarbejdet, i den pædagogiske praksis og ved at både pædagogiske konsulenter, daginstitutionsledere og pædagoger generelt svarer positivt om inklusionsarbejdet.

98 % af de kommunale pædagogiske konsulenter svarer, at inklusion er et indsatsområde inden for dagtilbud for børn, og 83 % af dem siger, at de har en strategi for inklusionsarbejdet på dagtilbudsområdet. Spørger man institutionslederne, om daginstitutionen har et skriftligt grundlag for at arbejde med inklusion, svarer 63 % ja – og typisk har pædagogerne været involveret i at udarbejde det.

Adgang til fagpersoner med særlig viden om inklusion

Pædagoger oplever, at de har mulighed for at trække på fagpersoner, som har særlig viden om inkluderende pædagogik. 86 % af pædagogerne angiver fx, at de kan søge råd og viden hos kommunens PPR, og 67 % af disse pædagoger har benyttet sig af rådgivningen.

Størstedelen af institutionslederne og pædagogerne har deltaget i kompetenceudvikling om inklusion. Kun 1 % af de pædagogiske konsulenter angiver, at kommunen ikke har til-budt det pædagogiske personale i daginstitutionerne nogen form for kompetenceudvikling om inklusion inden for de seneste tre år. 29 % af pædagogerne svarer dog, at de ikke har deltaget i kompetenceudvikling om inklusion (at dette tal er forholdsvist højt, kan delvist tilskrives, at nogle pædagoger har en kortere anciennitet), og 27 % af pædagogerne siger, at manglende viden om børn med særlige behov er en hindring i inklusionsarbejdet.

Går man tættere på den daglige pædagogiske praksis, angiver 78 % af lederne, at de i høj grad drøfter med medarbejderne, om de giver alle børn muligheder for at deltage i fælles-skaber. Og langt størstedelen af pædagogerne svarer, at de har fokus på at støtte det barn, der er lidt uden for gruppen, til at komme med i legen (84 % af pædagogerne på 3-6-årsområdet).

Systematik i inklusionsarbejdet for at nå i mål

Går man et spadestik dybere i analysen, viser den også, at nogle daginstitutioner og kommuner har en stærk og systematisk kultur for, hvordan man griber inklusionsarbejdet an. Her er der et godt samspil mellem flere faktorer.

”Vi kan se, at der i nogle daginstitutioner er en sammenhæng mellem, at daginstitutionen har et skriftligt grundlag for inklusionsarbejdet, at pædagoger systematisk vurderer risikoen for, at enkelte børn ekskluderes, at pædagoger indgår i konkrete samarbejder med PPR, og at de inddrager forældrene i arbejdet med at skabe inkluderende fællesskaber. Det indbyrdes samspil vil kunne være en del af det fremadrettede udviklingsarbejde for at nå i mål med inklusion”, vurderer EVA’s områdechef Anne Kjær Olsen.

Flere tal fra undersøgelsen

  • 52 % af institutionslederne svarer, at de har en særlig organisering omkring inklusion, fx ved at emnet er et fast punkt på møder.
  • 56 % af pædagogerne svarer, at de i høj grad drøfter med kolleger, når de planlægger aktiviteter, hvordan de kan tilgodese forskellige børns måde at deltage på. 38 % svarer i nogen grad.
  • 37 % af lederne og 28 % af pædagogerne har deltaget i et længere kompetenceudviklingsforløb om inklusion på fire dage eller mere.
  • 59 % af pædagogerne oplever hindringer for inklusion. Heraf peger 95 % på, at utilstrækkelig normering, dvs. antal børn pr. voksen, er den største hindring, mens manglende viden om børn med særlige behov er næststørste hindring (pædagoger: 46 %).
  • 53 % af kommunernes pædagogiske konsulenter oplever hindringer i inklusionsarbejdet i dagtilbud. De peger på pædagogers manglende viden hhv. om forældresamarbejde (70 %) og om børn med særlige behov (67 %) som de væsentligste hindringer.

Hvad er inklusion?

Inklusion på dagtilbudsområdet handler her om at give alle børn mulighed for deltagelse i fællesskaber og undgå, at de eksluderes fra leg og læring i fællesskaber og dermed fra udviklingsmuligheder. Med fællesskaber menes både planlagte læringsaktiviteter, fx ord- og billedlege, som de pædagogiske medarbejdere styrer, og fællesskaber, som er uformelle, fx venskaber mellem børn. Inklusion på dagtilbudsområdet handler om arbejdet med alle børn – ikke alene om at inkludere børn med særlige behov.

Metode

Undersøgelsen baserer sig på spørgeskemasvar hhv. fra pædagogiske konsulenter og dagplejepædagoger (totalundersøgelser), og fra daginstitutionsledere, pædagoger, og dagplejere (repræsentative undersøgelser).