Karakterer på studentereksamensbeviset er ofte bedre til at skaffe mønsterbrydere adgang til universitetet end alternative optageformer som kvote 2 og optagelsesprøver. Det konkluderer Danmarks Evalueringsinstitut i en analyse af den sociale profil i optagesystemet.
I den offentlige debat fremføres det indimellem, at når videregående uddannelser bruger karakterer som optagekriterium, så favoriserer det personer med en privilegeret social baggrund. Både kvote 2 og nogle uddannelsers eksperimenter med optagelsesprøver og -samtaler opfattes typisk som mere retfærdige og mindre socialt skæve måder at optage studerende på.
Men en ny analyse fra EVA tegner sammen med tidligere forskning i alternative optageformer det omvendte billede: Alternative optageformer som kvote 2 og optagelsesprøver kan føre til mere social skævhed i optaget på universitetsuddannelserne end optag på baggrund ansøgernes karakterer fra gymnasiet.
”Når karakterer giver et mindre skævt optag på universiteterne, hænger det sammen med, at social baggrund i mindre omfang, end man kunne tro, har betydning for de karakterer, man får i gymnasiet,” forklarer projektleder Bjarke Tarpgaard Hartkopf. Beregningerne viser, at uanset, hvordan social baggrund måles, kan den kun forklare en begrænset andel af variationen i de studerendes gymnasiale karaktergennemsnit.
Samtidig viser forskning, at den sociale profil er mere skæv i kvote 2 end i kvote 1 på en række uddannelser, ligesom internationale studier har påvist, at social baggrund har en væsentlig større betydning for, hvordan ansøgere klarer generelle egnethedstests, end det har for, hvilke karakterer, studerende opnår på ungdomsuddannelser.
”I Danmark har vi fokus på at sikre lige muligheder for uddannelse og at skabe bedre vilkår for mønsterbrydere. Vores analyser viser, at gymnasiekarakterer er bedre end deres rygte, når det handler om at skabe større social lighed i adgangen til universiteterne,” konkluderer Bjarke Tarpgaard Hartkopf.
