EVA undersøger

Opholdstilladelse for studerende uden for DK

Kontakt

Andreas Pihl Kjærsgård

Seniorkonsulent
+45 22 99 47 98

I begyndelsen af 2007 kom der ændringer i Udlændingeloven (lov nr. 89) – ændringer, der bl.a. handler om, hvilke uddannelser og kurser der kan danne grundlag for opholdstilladelse i Danmark til elever og studerende fra lande uden for EU.  Nedenfor finder du redegørelse og ansøgningsskema mv.

Lovændringen betyder, at den enkelte uddannelse normalt skal være godkendt af en statslig myndighed, fx af Undervisningsministeriet, for at kunne udløse en opholdstilladelse til den udenlandske studerende. Institutioner, der udbyder kurser eller uddannelser, der ikke er godkendt af en statslig myndighed, vil fremover kunne få vurderet den faglige kvalitet og det faglige niveau på disse kurser og uddannelser.

Kurser og uddannelser i fokus

EVA skal gennemføre vurderinger af følgende uddannelser og kurser: 

  • Grundskoleforløb og ungdomsuddannelser, der uden godkendelse fra eller anmeldelse til Undervisningsministeriet udbydes på en statsligt godkendt uddannelsesinstitution, der er under statsligt tilsyn.
  • Kurser på folkehøjskoler mv. godkendt efter lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), som gennemføres uden tilskud, og som er af mindst fire ugers varighed.
  • Videregående uddannelser og kurser, der uden godkendelse fra Undervisningsministeriet udbydes på en statsligt godkendt uddannelsesinstitution under statsligt tilsyn.

Vejledende udtalelse

Vurderingerne vil tage stilling til, om kurserne eller uddannelserne kan godkendes i forhold til fastsatte, offentlige kriterier og skal opfattes som generel kvalitetssikring af disse kurser og uddannelser. Vurderingerne vil danne grundlag for en vejledende udtalelse fra EVA.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil anvende vurderingerne, når udlændinge søger om midlertidig opholdstilladelse for at tage en uddannelse i Danmark. 

Forbrugerbeskyttelse

Vurderingen skal også fungere som forbrugerbeskyttelse over for udenlandske studerende og sikre, at de danske uddannelser, som de udenlandske studerende betaler for, er af tilstrækkelig høj kvalitet. Ligesom de nationalt regulerede uddannelser i Danmark er underlagt national kvalitetssikring, skal kvaliteten også være i orden på de uddannelser, som udbydes som betalingsuddannelser.

Ingen vurdering af adgangsgivende kurser

Adgangskurser til statsligt godkendte videregående uddannelser skal ikke vurderes af EVA.

I tvivl?

Hvis du er tvivl om, hvorvidt en uddannelse eller et kursus skal have en vejledende udtalelse, så henvend dig til Integrationsministeriet eller Undervisningsministeriet, inden du sender en ansøgning til EVA.

Ansøgning

Du kan løbende ansøge om at få vurderet kurser og uddannelser.

Perioden fra EVA modtager uddannelsesinstitutionens ansøgning, til vi udarbejder den endelige vurdering og den vejledende udtalelse, kan vare op til syv måneder.

Koncept og kriterier

En række kriterier danner grundlag for at vurdere de ikke-godkendte uddannelser på statslige institutioner. Du finder dem i konceptet nedenfor. I konceptet kan du også læse om hvordan vurderingen forløber.

 

Ansøgningsfrister og sagsbehandling

Du kan løbende ansøge om at få vurderet kurser og uddannelser.        

Op til syv måneders sagsforløb

Perioden fra EVA modtager uddannelsesinstitutionens ansøgning til vi udarbejder den endelige vurdering og den vejledende udtalelse, kan vare op til syv måneder.  Vurderingsprocessens varighed på de syv måneder forudsætter at uddannelsesinstitutionen indsender redegørelsen og fyldestgørende information til EVA til tiden.

Vurderingstyper og priser

EVA foretager to typer af vurderinger af ikke godkendte uddannelser og kurser:

Type A. Vurdering af ikke-etablerede uddannelser og kurser

Dette er uddannelser og kurser, der endnu ikke er oprettet, eller som endnu ikke har haft mindst ét gennemløb af studerende. Vurderingen koster kr. 55.000 ekskl. moms (pr. 01.03.2024).

Type B. Vurdering af etablerede uddannelser og kurser

Dette er uddannelser/kurser, der er etableret, og som har haft mindst ét gennemløb af studerende.

Vurderingen betales af kursus-/uddannelsesudbyderen, der får vurderet et kursus eller en uddannelse. Prisen for vurderingen er fastsat, så den dækker EVA’s omkostninger til ekspertgruppe, møde/besøg og udarbejdelse af vurdering og vejledende udtalelse. Vurderingen koster kr. 65.000 ekskl. moms (pr. 01.03.2024).

Ansøgningsskemaer

Du kan løbende ansøge om at få vurderet kurser og uddannelser.

Herunder finder du ansøgningsskemaet i hhv. word- og pdf-format.


Begge typer vurderinger sker på baggrund af kriterier.
 

Vejledning til redegørelse

Nedenfor finder du redegørelsen som skal udfyldes og sendes retur til EVA. Redegørelsen indeholder også en vejledning til hvordan du udfylder redegørelsen. Det er redegørelsen der danner grundlag for vurderingen.