Artikel

Sæt samarbejdet i spil

21/02 2015

Dialogredskabet ’Fælles om en god skolestart’ giver nye erkendelser og fremmer fælles forståelser af, hvordan en god skolestart kan hjælpes på vej. Redskabet er udviklet til de fagpersoner, der samarbejder om børns overgange.

Ansigterne er tænksomme, og stemningen er koncentreret, men afslappet. Omkring bordet sidder en pædagog og en leder fra en daginstitution, to børnehaveklasseledere og to fritidshjems - pædagoger. Alle fra Københavns Kommune. På bordet ligger et sekskantet kort med spørgsmålet: ”Hvad er vores fælles afsæt?” og 12 sekskantede kort med billeder og korte sætninger. På skift vælger deltagerne et kort, som de synes siger noget vigtigt, og sammen kobler de kortene til hinanden. Ud fra kortene taler de om deres indbyrdes samarbejde. På et tidspunkt vælger børnehavepædagogen et kort med ordlyden: ”Børn skal have konkret viden.” Det får hende til at fortælle om, hvordan de i storebørnsgruppen i hendes børnehave introducerer børnene til bogstaver. Herefter fortsætter samtalen rundt om bordet om, hvad børnene egentlig skal forberedes på, inden de skal i skole.

Fælles om en god skolestart

Dialogredskabet ’Fælles om en god skolestart’ er udviklet af EVA og afprøvet i samarbejde med en række daginstitutioner, skoler og SFO’er/fritidshjem i to kommuner. Derudover har faglige eksperter bidraget til redskabet. Redskabet består af 28 forskellige dialogkort, en procesguide og to artikler om børns overgange. Materialet giver de fagpersoner, der arbejder med børnene i overgangen fra børnehave til SFO/fritidshjem og skole, mulighed for at tale om de værdier, der udgør afsættet for samarbejdet om børns overgange, og om, hvordan samarbejdet skal udmøntes i praksis.

Samtale om børns læring

Da tre institutioner i Københavns Kommune prøvede redskabet af, resulterede det blandt andet i en samtale om børns læring. Er det fx vigtigt, at børnene har lært bogstaver, inden de starter i skole, og hvordan foregår det bedst? Børnehave klasseleder Betina Lott fra Sundbyøster Skole fortæller: ”Vi talte om, at børnene lærer store bogstaver i børnehaven, men når de kommer hos os, lærer vi dem de små bogstaver. Og så bliver børnene helt forvirrede. Jeg kan godt se, at det motorisk er den vej, de er nødt til at gå i børnehaven. Men hvis vi ikke taler sammen, kan vi godt komme til at misforstå hinanden”.

Det synspunkt deler Dennis Mathiassen, leder af Børnehuset Sundby Algård: ”Der ligger tit nogle forudindtagede meninger om og misforståelser af, hvad vi tror vores opgave er, og hvad vi forventer af hinanden”, bemærker han. Dennis Mathiassen oplever, at det er meget forskelligt fra skole til skole, om det er en forventning, at børnene kan skrive bogstaverne, når de starter. Hideaki Kamio, pædagog på fritidshjemmet.

Pingvinen, oplever, at det med bogstaver er noget, skolen tager sig af, og han derfor kan fokusere på nogle andre aktiviteter på fritidshjemmet. Deltagerne fik altså en oplevelse af, hvor nødvendigt det er at få talt sammen om, hvilken rolle- og opgavefordeling der er mellem de forskellige institutioner, og hvad de hver især kan forvente af hinanden.

Opmærksomhed på flere overgange

En anden erkendelse, som de tre deltagere fik ved at mødes omkring redskabet, var, at de tit fokuserer på at forberede børnene til skole. Og det, selv om børnene rent faktisk begynder på fritidshjem flere måneder før. ”Undervejs i dialogprocessen kom vi til at stille os selv spørgsmålet: ’Hvilke skift er det egentlig, børnene skal være klar til? Hvad er det, børnene skal være forberedt på?’ Vi opdagede, at vi ikke tænkte så meget på skiftet fra børnehave til fritidshjem,” fortæller Dennis Mathiassen og konstaterer: ”Jeg er blevet mere bevidst om samarbejdet med fritidshjemmet og om, at vi skal koncentrere en større del af vores energi dér”.

Også pædagogen Hideaki Kamio mener, at han er blevet mere bevidst om børns skift mellem de tre enheder: ”At tale om skolestart plejer at være noget af det mest naturlige, når børnene starter. Men efter mødet om dialogredskabet er jeg blevet opmærksom på, at min primære rolle er at gøre børnene trygge her på fritidshjemmet. Når tiden kommer, kan vi så kigge hen mod skolen. Men det er mest trygt, at vi kun fokuserer på livet på fritidshjemmet, når børnene begynder her.”

Fællesskab og fælles forståelse

Betina Lott peger på, at dialogen med de andre åbner for andre vinkler på noget, man ellers ville betragte som en selvfølge. ”Fx er vi så vant til at arrangere besøg fra børnehave til skole, det gør man bare. Men pludselig ser man det på en anden og ny måde. Vi fandt ud af, at det måske var bedre, at børnehaven besøger fritidshjemmet og fritidshjemmet besøger skolen,” siger Betina Lott.

Hideaki Kamio satte pris på, at processen netop resulterede i nogle konkrete tiltag. ”Nogle gange kan det godt tage pusten fra én, når man er til møde og får inspiration og så skal hjem og omsætte det bagefter, men her endte vi med at have det næste konkrete skridt foran os. Jeg gik derfra med nogle overskrifter for, hvad jeg ville arbejde med, og det gav mig gåpåmod. Det var sådan set bare at gå i gang.

”Dennis Mathiassen slutter af: ”Vi fik sat ord på, hvad vi forventer af hinanden. Der blev skabt en energi i rummet og et fællesskab, som gav os bedre mulighed for at målrette arbejdet i vores institution. Jeg synes, at vi er blevet rigtig godt rustet til vores fremtidige samarbejde”.

Hvem kan bruge dialogredskabet?

Dialogredskabet er for jer, der samarbejder om børns overgang fra daginstitution til skole og SFO/fritidshjem, fx daginstitutionspædagoger, SFO-/fritidshjemspædagoger, børnehaveklasseledere og 1.-klasselærere. skoleledere, SFO-ledere og ledere af daginstitutioner.