DEBAT

Skab en stærk videnskultur i fremtidens dagtilbud

28/03 2017

Hver tredje pædagog og hver fjerde af kommunernes pædagogiske konsulenter oplever ikke, at de har tilstrækkeligt kendskab til, hvad der eksisterer af faglig viden på daginstitutionsområdet. Hvis vi skal lykkes med at skabe dagtilbud af høj kvalitet nu og i fremtiden, skal viden nå ud i institutionerne.

Af Signe Bohm, chef for dagtilbudsområdet hos Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). Bragt i Altinget.  

Ingen er i tvivl om, at betydningen af at gå i et godt dagtilbud er stor og strækker sig langt ind i det enkelte barns videre liv. Samtidig ved vi, at kvaliteten af det pædagogiske arbejde højnes, når det pædagogiske personale evner at omsætte faglig viden til praksis. Det viser forskellige undersøgelser fra EVA og SFI’s undersøgelse af daginstitutioners betydning for børns udvikling. Den viden forpligter os til at sikre, at viden når ud i institutionerne.

Der er derfor god grund til det stigende politiske fokus på at knytte pædagogisk praksis tættere sammen med pædagogisk forskning, og der udgives også markant mere forskning om dagtilbudsområdet i Skandinavien nu end tidligere, viser EVAs årlige kortlægninger. Men god vilje og forståelse for forskningens betydning for børnene er desværre ikke ensbetydende med, at forskningen når ud til hverdagen på rød stue. En undersøgelse fra EVA viser nemlig, at hver tredje pædagog og hver fjerde af kommunernes pædagogiske konsulenter ikke oplever, at de har tilstrækkeligt kendskab til, hvad der eksisterer af faglig viden på det pædagogiske område

Når pædagogerne får kendskab til faglig viden, er det oftest fra deres kolleger, og typisk i forbindelse med et personalemøde eller en pædagogisk dag. Kun 25 % af pædagogerne oplever i høj grad at få faglig viden fra pædagogiske konsulenter, hvis opgaver også indebærer at understøtte hele dagtilbudsområdet i kommunen fagligt. Og det på trods af, at 94 % af de pædagogiske konsulenter ser sig selv som ansvarlige for at sikre, at institutionerne inddrager en sådan viden. Ikke desto mindre oplever mere end hver fjerde imidlertid ikke, at der i deres kommuner er velegnede kommunikationsveje til at understøtte brug af faglig viden i daginstitutionerne.

Der er behov for at skabe bedre adgang og betingelser for at bringe viden i spil for pædagogiske konsulenter og daginstitutioner - til glæde for børns trivsel, læring og udvikling - og faktisk også samfundsøkonomien. Der er med andre ord behov for at få styrket videnskulturen, så det er naturligt for både kommunale forvaltninger, pædagoger og daginstitutionsledere at opsøge og anvende viden i den pædagogiske praksis. Det er et fælles ansvar, og kræver et samarbejde mellem den politiske ledelse, forvaltningsledelsen, pædagogiske konsulenter og pædagogiske ledere.

Hvis forskning i fremtidens dagtilbud skal blive til en mere rodfæstet del af den pædagogiske praksis, skal der også fokus på videnskulturen i pædagoguddannelsen. Kun 11 % af pædagogerne finder i høj grad, at pædagogstuderende i praktik er gode kilder til ny viden. Samtidig viser EVAs undersøgelse af den nye pædagoguddannelse, at langt fra alle pædagogstuderende mener, at kvaliteten og fagligheden i uddannelsen er tilfredsstillende. Kun hver anden pædagogstuderende vurderer, at kvaliteten af uddannelsen er god, og hver fjerde studerende føler sig ikke fagligt udfordret. Desuden ved vi, at tilegnelse af ny viden på en uddannelse eller efter- og videreuddannelse ikke nødvendigvis er ensbetydende med, at viden anvendes i egen praksis. Derfor skal vi have et skarpt fokus i tilrettelæggelsen af alle uddannelser, så de i langt højere grad understøtter en stærk videnskultur i dagtilbud.

Der skal altså sættes ind på flere fronter, hvis vi skal sikre en stærk videnskultur i både kommuner, institutioner og uddannelse. Og lykkes vi med det, vil det være til stor gavn for vores børn.