TEMA-sider: Det ved EVA meget om
< Tilbage Forside TEMA-sider: Det ved EVA meget om Digitalisering 9 fakta om it i undervisning

9 fakta om it i undervisning

05-04-2011
Er folkeskolen og erhvervsuddannelserne gode nok til at bruge it i undervisningen? Hvad sikrer, at it bliver brugt bedst muligt? EVA har løbende lavet undersøgelser af, hvordan og hvor hensigtsmæssigt it bliver anvendt i undervisningen i folkeskolen og på erhvervsuddannelserne. Få et hurtigt overblik over resultaterne her.

1. Lærerne er ikke it-forskrækkede

Lærerne er bevidste om, at it skal ind i skolen, og de lærere, der har deltaget i EVA’s undersøgelser ’It på erhvervsuddannelserne’ og ’It i skolen’, bruger også gerne både tekstbehandling og søgning af information på internettet. Lærerne fremhæver ofte, at internettet gør det muligt at få opdateret information hurtigere, og eleverne fremhæver fx, at de bedre kan lide at holde oplæg, når de er støttet af et præsentationsprogram. Generelt oplever lærerne et positivt udbytte ved at bruge internettet og andre it-redskaber, særligt fordi de kan mærke, at det motiverer eleverne.

2. It er kun et supplement

EVA’s undersøgelser viser, at mens lærerne er bevidste om de pædagogiske argumenter for at bruge it i undervisningen – det motiverer fx eleverne – så er der længere mellem de fagdidaktiske overvejelser. Kun enkelte lærere tænker nemlig over, hvordan it kan hjælpe eleverne til at lære at forstå en opgave, og til at nå konkrete faglige mål. Lærerne ser it som noget ekstra, snarere end som noget, der er integreret i faget. Ofte har brugen af it form af, at lærerne blot anvender kendte undervisningsformer, men nu med inddragelse af it som supplement og som et varierende indslag. Det kan fx være, at man erstatter den gammeldags tavle med en interaktiv tavle, men fastholder den traditionelle undervisningsform. Kun få undervisere har fokus på at udnytte de nye og unikke muligheder, som it tilbyder, fx at arbejde med simuleringer. Her kan eleven, i en virtuel verden, afprøve, hvad der sker, når tykkelsen på et rør ændres ét sted i systemet, eller få synliggjort, hvordan strøm vil løbe i et kredsløb, som eleven selv sætter op.

3. It-pædagogikken halter

Kommer it ind i undervisningen som et bevidst greb både pædagogisk og fagligt, kan eleverne møde fagligt stof på forskellige måder. Det kan være gennem flere kanaler, fx en kombination af lyd, billeder og simuleringer, og både læsesvage og stærke elever kan få materiale, der udfordrer dem på et niveau og en måde, der passer til dem. Men når det kommer til den form for brug af it som pædagogisk greb, er skoler og erhvervsuddannelser ikke ambitiøse nok, og man går glip af det potentiale, der ligger i at bruge it til at understøtte elevernes læring.

4. It er ikke elevernes redskab

Det er fint, at lærere kan finde undervisningsmaterialer på internettet, ligesom det er fint, at de bruger PowerPoint til at præsentere deres emne. Men it i undervisningen handler også om, at eleverne selv lærer at bruge it i deres opgaveløsning, og det er mindre udbredt. Det er der ellers gode erfaringer med, viser rapporten ’It på erhvervsuddannelserne’. Fx kan elever på Bygge og Anlæg, der bygger et legehus, beskrive deres arbejdsproces ved at tage fotos med deres egen mobiltelefon, i stedet for at opgaven alene skal løses skriftligt. Det kan specielt læse- og skrivesvage elever have glæde af.

5. Digital dannelse overses

Når brugen af it på folkeskoler og erhvervsuddannelser er så vigtig, handler det også om, at eleverne skal have it-kundskaber for at begå sig i et moderne vidensamfund. I dag er it en basisfærdighed på linje med læsning og matematik, og uanset om man er under uddannelse eller er færdigudlært tømrer, har man som samfundsborger brug for at have gode almene it-kompetencer, for at fx den digitale offentlige verden ikke bliver en forhindring. Man kan kalde det digital dannelse, og EVA’s rapporter dokumenterer, at den opgave ikke tages alvorligt nok i folkeskolen eller på erhvervsuddannelserne, selvom den allerede er et krav på begge uddannelsesniveauer.

6. It er et ledelsesspørgsmål

Det er vigtigt, at lærerne ikke bliver efterladt alene med it-opgaven, hvilket sker mange steder. Ledelse er – også her – en hjørnesten. Skoler, der i udstrakt grad bruger it i undervisningen, er kendetegnet ved, at ledelsen er tydelig i sine forventninger til lærernes måder at bruge it på. Ledelsen skal sætte ord på, hvorfor it er vigtig, sætte rammerne for, at lærere fx i fagteams kan udvikle deres it-brug og stille meningsfulde krav til anvendelsen af it i undervisningen, viser EVA’s rapporter. Det er ikke nok at have en it-strategi. Det afgørende er, at ledelsen engagerer sig i it-arbejdet og følger op på, hvordan lærerne anvender it.

7. Lærernes it-kompetencer skal styrkes

Tre ud af fire folkeskolelærere har det pædagogiske it-kørekort, og på erhvervsskolerne vurderer hovedparten af lærerne, at de har tilstrækkelige kompetencer til at anvende it i undervisningen. De grundlæggende it-kompetencer er altså på plads, men i forhold til fremtidens krav er der stadig behov for, at lærerne udvikler deres it-kompetencer. Skal det ske, er de nuværende tiltag dog ikke gode nok. På erhvervsskolerne er det primært lærernes personlige brug og erfaringer, som har bidraget til deres brug af it. Det er et godt udgangspunkt, men i længden er det en begrænsning, hvis den nuværende måde at gå til it på ikke udfordres og udvikles til et højere niveau. I folkeskolen er der gennemført mange kurser, som ikke har ændret praksis. Her er der også brug for nye tiltag, der i højere grad fokuserer på, at it integreres i de enkelte fag, og er mere anvendelsesorienterede.

8. Mangelfuld adgang til it

Den enkeltstående faktor, som flest undervisere fremhæver som begrundelse for ikke at anvende it, er teknikken – enten at den ikke er tilgængelig, eller at den ikke virker. Det gælder, uanset at der i folkeskolen er blevet indkøbt it-redskaber i stor stil, og at lærerne på erhvervsuddannelserne egentlig generelt vurderer, at de tekniske rammer er gode. På erhvervsskolerne er udstyret der måske, men ikke dér, hvor underviserne er, som fx i værkstederne. Og i folkeskolen peger lærerne på, at der er adgang til it, men ikke nødvendigvis it, der virker.

9. Fortsat sedler i tasken

Mange skoler har digitale videndelingssystemer, og både lærere og ledere bruger flittigt de nye kommunikationsveje til at sprede informationer og organisere møder. Elever og forældre er også oplagte brugere, men det er ikke udbredt, at eleverne kan se deres lektier eller hente undervisningsmateriale på skolens videndelingssystem, hvis de har været syge, eller at skole-hjem samarbejdet sker direkte over nettet frem for med sedler i tasken. Mulighederne er der ellers allerede i de systemer, som skolerne har brugt penge på at indkøbe, og at tage dem i brug afhænger primært af en klar beslutning og en konsekvent opfølgning på anvendelsen.

Arbejd med it i undervisningen

EVA har udviklet en guide, så lærere og skoleledere på 3-4 timer kan gennemføre et selvevaluerings-forløb, der hjælper til at forbedre udbyttet af it i undervisningen. Du finder guiden til selvevaluering her