3 pointer om faglighed i gymnasiet

For nylig offentliggjorde Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) notatet "Gymnasiet nu og fremover".

Notatet samler op på, hvor gymnasiet står i dag med særligt fokus på, hvad der vil være vigtigt at overveje i et kommende reformarbejde.

Med udgangspunkt i notatet kommer her 3 pointer om faglighed i gymnasiet.

1.     Reformen i 2005 skulle forandre fagligheden i gymnasiet

Intentionen med gymnasiereformen i 2005 er vigtig at huske på i diskussionen om faglighed i gymnasiet. Den indebar nemlig en forandring af faglighedsbegrebet. Elevernes studiekompetencer skulle styrkes, så de i højere grad fik lyst og evne til at gennemføre en videregående uddannelse.  Reformen medførte derfor, at der er blevet lagt større vægt på anvendelsesorienterede kompetencer, hvilket bl.a. kom til udtryk i skiftet fra indholds- og pensumstyring til målstyring i fagene: 

”Nogle er bekymrede for, om reformen har sænket det faglige niveau. Men det er vanskeligt at vurdere om det faglige niveau efter reformen er blevet højere eller lavere, da det ikke er den samme faglighed, eleverne skal have i dag, som de skulle før reformen. Derfor er det vigtigt i en kommende gymnasiereform at tage stilling til, hvilken faglighed der ønskes i de gymnasiale uddannelser, og om den faglighed og den faglighedsforståelse, der ligger til grund for læreplanerne matcher de færdigheder og kompetencer, der er brug for – og fremover vil blive brug for – på de videregående uddannelser, på arbejdsmarkedet og i det øvrige samfund” forklarer specialkonsulent hos EVA, Katrine Strange, som også var projektleder på notatet.

2.     Der er flere måder at undersøge faglighed på

Diskussionerne om faglighed i gymnasiet leder også hen til spørgsmålet om, hvordan man kan undersøge faglighed. I den forbindelse har EVA peget på en model, der har fokus på tre forskellige dimensioner af faglighed. De tre dimensioner udgør forskellige indgangsvinkler til at undersøge fagligheden og den faglige udvikling.  

• Intenderet faglighed: Det, der er givet i intentioner, rammer og læreplaner, at eleverne skal lære.

• Implementeret faglighed: Det lærerne underviser i – når intentioner og rammer omsættes på skolerne.

• Tilegnet faglighed: Det eleverne lærer.

Der knytter sig nogle vanskeligheder til at evaluere og sammenligne den tilegnede faglighed over tid og dermed undersøge, hvordan den tilegnede faglighed har udviklet sig siden 2005-reformen. Først og fremmest fordi faglighedsforståelsen – og altså den intenderede faglighed – er ændret som følge af gymnasiereformen fra 2005. Derudover kommer at karakterskalaen er ændret i løbet af reformperioden, hvilket gør det vanskeligt at sammenligne elevernes karakterer gennem hele perioden. Endelig er der ikke ved reformens start opstillet konkrete mål og succeskriterier, som gør det muligt at følge udviklingen i elevernes kompetencer over tid. 

”Foruden at være god til at synliggøre kompleksiteten omkring, hvad der skaber fagligheden, så er modellen også god til at synliggøre, at der er forskellige indgange til at undersøge fagligheden. Samtidig viser modellen også, at det klart er dimensionen omkring tilegnet faglighed, som er mindst belyst, men som også er sværest bl.a. fordi de nye kompetencekrav ikke har været så præcist beskrevet og defineret. Derfor er det vigtigt i den kommende reform at formulere klare mål og succeskriterier, så det er nemmere at vurdere udviklingen i den tilegnede faglighed og om det går den vej man ønsker”, siger Katrine Strange.   

3.     Der er behov for fælles forståelse af flerfaglige kompetencer

De flerfaglige forløb er en central del af diskussionen om vægtningen mellem de mere traditionelle fagspecifikke færdigheder og de bredere anvendelsesorienterede og tværgående kompetencer i gymnasiet.

De flerfaglige forløb som AT på stx og studieområdet på hhx og htx var tiltænkt en vigtig rolle i at indfri reformens intentioner og bære kompetencetænkningen ind i gymnasiet og opdatere det studieforberedende og almendannende formål. Det samme gælder den store skriftlige opgave - studieretningsprojektet (SRP) – på de treårige uddannelser: 

”EVA’s undersøgelser af de flerfaglige forløb viser, at der er behov for at få præciseret kompetencemål og bedømmelseskriterier i forløbene og i det hele taget arbejde på at få en større grad af fælles forståelse af kompetencemålene. Det er vigtigt fremadrettet at sikre, at arbejdet med de overfaglige og anvendelsesorienterede kompetencer og de fagspecifikke færdigheder gensidigt understøtter hinanden og ikke ses som modsætninger. Ingen af delene kan undværes” forklarer Katrine Strange.