I 2020 starter et nationalt program for valg af ungdomsuddannelse rettet mod eleverne i de ældste klasser. Men hvordan kan lærere, forældre og politikere bedst hjælpe med at tage presset af de unge?
Bragt i Jyllandsposten d. 19.09.2019
Uddannelses- og jobvalg fylder meget hos de unge. En undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut viser, at 66 pct. af de unge i 8. klasse synes, det er spændende at tænke over, hvad de skal, mens 44 pct. oplever, at det er et stort pres at skulle vælge uddannelse.
Især de unge, som ikke er sikre på, hvad de interesserer sig for og er gode til, føler sig pressede over valget. Samtidig oplever 26 pct. af de unge, at de ikke får den hjælp, de har brug for. Det er bekymrende.
Fra 2020 skal der etableres et nationalt program for valg af ungdomsuddannelse. Programmet er en del af aftalen ”Fra folkeskole til faglært”, og formålet er, at de unge i grundskolen i højere grad skal udfordres i deres valg. Indsatsen skal sikre, at undervisningsaktiviteter og vejledning kobles tættere sammen, og at lærere og vejledere kan hjælpe de unge med at få et mere realistisk billede af deres muligheder og de forskellige ungdomsuddannelser. Det kan give de unge et bedre afsæt til at vælge.
Hvis vi skal hjælpe de unge med det svære uddannelsesvalg, er der særligt tre ting, som det kommende program – og forældre og lærere – bør fokusere på.
Som nævnt oplever knap halvdelen af unge danskere uddannelsesvalget efter 9. klasse som et stort pres, og oplevelsen går på tværs af social baggrund, fagligt niveau og uddannelsesplaner.
Spørger man de unge, er det især frygten for at vælge forkert og vanskelighederne ved at lægge en plan, der skaber en følelse af at være under pres. De unge er usikre på valget og føler sig ikke klar til at vælge et specifikt erhverv og karrierevej så tidligt i livet.
Skal presset mindskes, handler det i høj grad om, at forældre, politikere og lærere skal tale om de unges uddannelsesvalg på en mindre definitiv måde. Det er vigtigt, at de unge ikke oplever en forventning om, at de skal ”vælge rigtigt” eller være ”afklarede”, men at det er helt legitimt at være i tvivl.
Men det handler også om strukturerne i uddannelsessystemet, f.eks. er vurderinger af uddannelsesparathed og adgangskrav medvirkende til skabe bekymringer hos mange. Og med den skarpe opdeling mellem erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser oplever de unge valget som meget definitivt og et potentielt omvalg som umuligt.
Unges uddannelsesvalg er ikke en simpel opgave, som man kan udforme et veldefineret pensum eller endemål for. Snarere er det en kompleks og til tider modsætningsfyldt proces, hvor de unge bakser med at finde en meningsfuld vej under hensyntagen til forældres forventninger, vilkår i uddannelsessystemet og et arbejdsmarked i hastig forandring. Derfor er det vigtigt, at vi ikke betragter uddannelsesvalget som en enkeltstående begivenhed, men som en læreproces. En sådan proces kræver meningsfulde og sammenhængende aktiviteter som undervisning, brobygning, praktik og refleksion.
Desværre oplever de unge ikke altid uddannelsesvalgsaktiviteterne som relevante. Skolerne har for lidt fokus på at forberede og efterbearbejde aktiviteter som praktik, og der er for lidt fokus på at understøtte refleksion hos den unge og dermed få forløbene omsat til læring.
Lærere og forældre skal bruge tid, stille de rigtige spørgsmål og skabe et rum for den unges læring. Ansvaret for de opgaver er delt mellem forældre og fagpersoner.
Det er vigtigt at huske på, at et godt uddannelsesvalg er det valg, der fungerer for de unge.
Fra politisk hold er det tit uklart, hvad der er målet med at blande sig i de unges valgprocesser. Hvad vil det f.eks. sige, at de unge skal have ”et mere realistisk billede”? Handler det om, at flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen? Eller skal det snarere sikre, at de unge får et godt læringsudbytte af de vejlednings- og undervisningsaktiviteter, de deltager i?
Derfor skal vi huske at spørge de unge, hvad der gør valget svært, og så begynde derfra. Hvis valgprogrammet for 2020 skal blive en succes, er det allervigtigste, at der systematisk samles op på, hvad der virker kvalificerende – og for hvilke unge. I sidste ende er det de unge og deres valg, det hele handler om.
